Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MARTIN LEHMANN (arkiv)
Foto: MARTIN LEHMANN (arkiv)

Psykopati. Fordelene ved tidlig diagnose og behandling vejer klart tungere end ulemperne, både for samfundet og for den enkelte.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Behandling: Prøv med kærlighedens stærke arm

I USA og Storbritannien er der ikke megen tvivl blandt eksperterne: Psykopatiske træk kan identificeres og behandles.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ja, der er risiko for unødigt at stigmatisere ved at stemple børn og unge som kyniske og ufølsomme.

Men fordelene ved tidlig diagnose og behandling vejer klart tungere end ulemperne, både for samfundet og for den enkelte.

Det mener fire af verdens mest fremtrædende eksperter inden for denne gren af psykologien, som Politiken har interviewet via mail.

Professor i psykologi på University of New Orleans Paul J. Frick er formand for den arbejdsgruppe, der indførte ’kyniske og ufølsomme træk’ ( Callous and Unemotional Traits; CU) i det amerikanske diagnosesystem DSM-5. Han fremhæver, at risikoen for stigmatisering ikke er unik for denne diagnose.

Jeg er overbevist om, at man kan opdage denne form for kynisme

»Det er altid vigtigt at vurdere fordele og ulemper ved at identificere mentale problemer tidligt i deres udvikling. Men det at behandle og forebygge senere problemer kræver jo nødvendigvis, at man identificerer dem, der har brug for behandling«, skriver Frick.

Han påpeger også, at CU-diagnosen kun bliver aktuel, når man i forvejen har konstateret, at et barn har »heftige og skadelige adfærdsproblemer«.

Frick medgiver, at der er mindre sandsynlighed for, at en CU-diagnose hos et barn vil følge individet som voksen, end for eksempel en autismediagnose vil. Men omvendt er der større sandsynlighed end ved angst- eller depressionsdiagnoser og omtrent det samme som adhd, fremhæver han.

Desuden viser undersøgelser, at et barn eller ung med CU meget ofte vil få andre problemer som voksen, for eksempel misbrugsproblemer eller kriminalitet – også selv om han eller hun skulle vokse ud af selve CU-diagnosen.

LÆS OGSÅ

»Derfor har børn og unge i denne gruppe typisk brug for en eller anden form for behandling«, påpeger Paul Frick.

Professor i psykologi ved Florida International University Daniel Waschbusch understreger, at han og andre fagfolk oftest er langt mere interesseret i årsagerne til adfærden – og hvad den kan give sig udslag i – end at sætte et mærkat på barnet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men denne CU-diagnose hjælper os også til at få en bedre generel forståelse af børns adfærdsproblemer og for bedre behandling og forebyggelse«, skriver Waschbusch.

Gulerod er bedre end pisk
Samme aspekt fremhæves af professor i psykologi på London University College Essi Viding. Hun er langt fremme med at bruge hjerneskanning som et af midlerne til at identificere CU.

»Jo mere detaljeret et billede vi har af det enkelte barns specifikke vanskeligheder, jo bedre kan vi skræddersy behandlingen til netop det barns individuelle behov og forebygge et dårligt voksenliv«, skriver psykologiprofessoren.

»Jeg er også bekymret for at stigmatisere børn og unge«, erkender Randy Salekin, professor i psykologi på University of Alabama.

Jeg er også bekymret for at stigmatisere børn og unge



Det var Salekin, der i fjor i en undersøgelse beviste, at det efter alt at dømme er nemmere at behandle unge med ’kyniske og ufølsomme træk’ end voksne. Og som dermed leverede hovedargumentet for at indføre diagnosen i DSM-5.

»Og jeg er overbevist om, at man kan opdage denne form for kynisme. Hvis en lærer for eksempel ser, at en elev virkelig kan såre en anden elev og gå let og ubekymret derfra – ikke bare én gang, men gentagne gange, er det en væsentlig indikator«, forklarer han.

Hvor voksne psykopater populært sagt oftest er uden for pædagogisk rækkevidde – og reelt ikke forstår argumentet: ’Kan du ikke se, at det gør ondt på ham, når du slår ham?’ – kan børn og unge som regel nemmere nås. Men det kræver brug af en række forskellige værktøjer, der skal målrettes meget nøje til det enkelte barn, understreger eksperterne.

Paul Frick og Essi Viding fremhæver, at man igen og igen skal forsøge at forstærke, hvis de unge opfører sig godt, og at guleroden tilsyneladende virker langt bedre end pisken – igen en forskel til en del voksne med samme diagnose.



»Det har tilsyneladende også god effekt at træne i genkendelse af mere subtile følelser hos andre mennesker«, siger Viding og henviser til en australsk undersøgelse.

På University of Alabamas specialklinik for CU taler Randy Salekin og hans kolleger blandt andet med de diagnosticerede børn og unge om hjernen og dens udvikling for at forklare dem, at deres personlighed stadig kan nå at ændre sig til det bedre – eller i hvert fald til noget, der passer bedre ind i samfundet. Det er med til at motivere dem til at føle mere positive følelser – der så igen avler flere positive følelser, ifølge hjerneforskningen.

Man prøver også at træne dem til at tage beslutninger, der så at sige er samfundsmæssigt mere hensigtsmæssige, end hvad de er vant til.

»Den lokale dommer er imponeret over vores program, fordi vi blandt andet har haft succes med at behandle unge, der har udøvet vold i hjemmet«, fortæller Randy Salekin. Skød skildpadder – og en hest

Han fremhæver to nylige eksempler på behandlinger i CU-klinikken: En 14-årig dreng prøvede igen og igen at gribe rattet i forældrenes bil for at køre den i grøften. Andre gange slog han familiemedlemmer og løj for dem. »Efter at han havde gennemgået programmet, faldt antallet af gange, hvor han løj eller manipulerede eller udviste anden kynisk adfærd. Han slog også mindre og kom mindre op at slås og lærte i stedet at forhandle med sine forældre om sine ønsker. Han begyndte også at spille fodbold og klarede sig meget bedre i skolen«, fortæller Salekin. En anden dreng på 13 år morede sig med at skyde efter skildpadder i en lille sø.





Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ »Det ses måske hverken som unormalt eller særlig slemt i landområder, men denne her dreng skød altså også naboens hest. Vi arbejdede intensivt med ham, og også her var der klart mindre kynisk adfærd efter behandlingen«, fortæller Randy Salekin. Både Viding, Salekin og Frick understreger vigtigheden af at inddrage skolen – og selvfølgelig forældrene. Dels fordi det kan være ret udmattende at være far og mor til denne type børn og unge, dels fordi undersøgelser ret entydigt peger på, at det ikke virker, hvis forældrene udsender negative følelser eller prøve at lukke af. Man skal tværtimod med et gammelt dansk udtryk »prøve med kærlighedens stærke arm«.







Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden