Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dronningen snublede i ordene i sin nytårstale

Dronning Margrethes nytårstale var langt fra perfekt. Hun undskyldte. Retoriker mener, hun var uforberedt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kan være svært at holde rede på ordene, også for en dronning.

Danskerne oplevede, at dronning Margrethe hakkede i sætningerne, da hun tirsdag aften holdt sin nytårstale fra residenspalæet på Amalienborg.

Et par gange snublede regenten over ordene. Til sidst måtte hun opgive og begynde forfra. "Undskyld", lød det.

Kom til at sige 'ikke' Det var, da dronningen omtrent midt i talen kom ind på danskernes forskelligheder, at det gik galt. Her kom hun til at udtale et 'ikke', som ikke stod i den trykte tale, og det udløste forvirringen og den efterfølgende undskyldning.

LÆS ARTIKEL

Ifølge master i retorik Trine Nebel virkede det som om, at dronningen ikke havde forberedt sig tilstrækkeligt.

»Jeg er ked af at sige det, men monarken virkede en smule uforberedt. Der er mange steder, hvor hun snubler i teksten«, siger Trine Nebel.

Hun mener, at talefejlen kan skyldes, at talen er skrevet i et samarbejde med Statsministeriet.

» Hvis det var dronningen, der alene havde siddet og nørdet med talen, så var det formentlig ikke sket. Hun er ikke 'flyttet ind i talen'«, siger Trine Nebel.

Bar præg af oplæsning

Hun mener desuden, at dronningen havde svært at fange sit publikum.

» Talen bar for meget præg af oplæsning. Jeg følte ikke som publikum, at dronningen talte til mig«, siger Trine Nebel.

I talen, som var nummer 42 for dronningen, havde hun især fokus på det nære. Hun talte blandt andet om de konflikter, som kan ødelægge familielivet op til helligdagene.

»I mange familier er højtiden et puslespil, der skal gå op. Det skal gå retfærdigt til. Hvem holdt jul hos hvem sidste år? Hvor skal man være i år«, lød det fra dronningen, som opfordrede til at løse problemerne i mindelighed.

ÐHvis det kun er den ene gren, der skal bøje sig, så risikerer den at knække«, sagde dronningen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden