Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Handikapboliger. Katrinehaven i Viborg har 86 boliger samlet på en mark uden for byen, hvor beboerne bor på lange gange. »Selv om de fysiske rammer i disse boenheder er tidssvarende, fastholder bebyggelser, hvor mange personer med handikap lever sammen, deres isolation og forhindrer dem i at blive fuldt integreret i samfundet«, siger Nils Muižinieks, der er Europarådets menneskerettighedskommissær.
Foto: Hans Christian Jacobsen

Handikapboliger. Katrinehaven i Viborg har 86 boliger samlet på en mark uden for byen, hvor beboerne bor på lange gange. »Selv om de fysiske rammer i disse boenheder er tidssvarende, fastholder bebyggelser, hvor mange personer med handikap lever sammen, deres isolation og forhindrer dem i at blive fuldt integreret i samfundet«, siger Nils Muižinieks, der er Europarådets menneskerettighedskommissær.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folk med handikap stuves sammen

Nye handikapboliger ligner fortidens store institutioner, advarer menneskeretsinstitut og organisationer.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I årtier har man gjort op med åndssvageforsorgen og med store institutioner for handikappede og i stedet oprettet mindre bofællesskaber, som skulle give den enkelte mere selvbestemmelse.

Men nu går udviklingen igen mod større enheder, der isolerer de handikappede, advarer handikaporganisationer og Institut for Menneskerettigheder.

»Det er store institutionsagtige byggerier. Der er typisk en fælles hovedindgang og lange gange, og så ligger de ofte uden for byerne, helt ekskluderet fra det øvrige samfund«, siger Maria Liisberg Ventegodt, som er teamleder i Institut for Menneskerettigheder.

Alle arbejder på at få handikappede inkluderet i børnehaver, skoler og fritidshjem, men hvorfor skal de så bo i ghettoer, når de bliver voksne?

LÆS OGSÅ

Hun gør opmærksom på, at inklusion af handikappede ellers er et grundlæggende princip i FN’s handikapkonvention, som Danmark har ratificeret.

Nye byggerier fastholder isolation
Kritikken af de nye byggerier kommer også fra udlandet. Europarådets menneskerettighedskommissær, Nils Muižinieks, besøgte Danmark i november og fremhævede i sin udtalelse, at det er problematisk, at mange personer med handikap skal bo sammen.

»Selv om de fysiske rammer i disse boenheder er tidssvarende, fastholder bebyggelser, hvor mange personer med handikap lever sammen, deres isolation og forhindrer dem i at blive fuldt integreret i samfundet«, pointerer Nils Muižinieks over for Politiken.

Der findes ikke en opgørelse over nybyggede handikapboliger, men Landsforbundet Lev, som arbejder for personer der er udviklingshæmmede, kan liste en række nye og planlagte handikapboliger op.

Boligerne er formelt bygget som lejligheder, men de ligger i enheder på alt fra 20 til 80 boliger. Landsformand Sytter Kristensen er ikke i tvivl om, hvad konsekvensen er for de handikappede.

Jeg synes sagtens, at man kan kombinere det faglige og det absolut menneskelige i den type institutioner, og så må det ikke blive odiøst, at der er også en økonomisk side af sagen, for nogle skal betale

»Når mange bor sammen, bliver det mere medarbejderens arbejdsplads end beboernes hjem. Det er også sværere at være et selvstændigt individ, for der er ofte et overordnet regelsæt, man skal indordne sig under.

Det var netop noget af kritikken mod gamle centralinstitutioner, som vi har fjernet fra loven«, siger Sytter Kristensen med henvisning til, at institutionsbegrebet røg ud af dansk lovgivning i 1998.

Sytter Kristensen undrer sig over udviklingen, fordi inklusion af handikappede er et politisk ønske på andre områder.

»Alle arbejder på at få handikappede inkluderet i børnehaver, skoler og fritidshjem, men hvorfor skal de så bo i ghettoer, når de bliver voksne«.

Kommuner: Højt fagligt miljø

Når kommunerne bygger stort, begrundes det ofte med muligheden for at sikre et højt fagligt miljø kombineret med stordriftsfordele. Kritikken bliver derfor også afvist af Anny Winther (V), formand for Kommunernes Landsforenings social- og sundhedsudvalg.

KRONIK

Hun fremhæver, at de store enheder ofte er delt i mindre sektioner, og at den faglige kvalitet er større i de nye institutioner end i små bofællesskaber. Og så fremhæver hun, at kommunerne ikke kan se helt bort fra økonomien.

»Jeg synes sagtens, at man kan kombinere det faglige og det absolut menneskelige i den type institutioner, og så må det ikke blive odiøst, at der er også en økonomisk side af sagen, for nogle skal betale. Så det gælder om både at have et ordentligt fagligt indhold og samtidig bruge pengene bedst muligt«, siger Anny Winther.

Både socialminister Annette Vilhelmsen (SF), som er såkaldt koordinerende handikapminister, og minister for by-, bolig- og landdistrikter Carsten Hansen (S) svarer per mail, at ansvaret for at opføre handikapboliger ligger hos kommunerne. Som Carsten Hansen skriver:

Selv om de fysiske rammer i disse boenheder er tidssvarende, fastholder bebyggelser, hvor mange personer med handikap lever sammen, deres isolation og forhindrer dem i at blive fuldt integreret i samfundet



»Jeg er tryg ved, at kommunerne tager de fornødne hensyn. Vi har et fælles ansvar for at bruge pengene så godt som muligt, og hvis der er brug for døgnbehandling, skal man overveje, om ikke det er bedst at samle kræfterne«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden