0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Julehygge. Journalisterne blev budt på brunkager og andet julegodt på 3. sal i Egedalsvænge hos Fadi Karim og Suzan Daoud.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jul i Egedalsvænge: »De ser, ligesom jeg, mangfoldigheden i Egedalsvænge som en styrke«

Ægteparret Suzan og Fadi hylder mangfoldigheden i Kokkedal og Egedalsvænge.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Suzan Daoud og hendes mand Fadi Karim havde stillet brunkager og chokolade og frugt og appelsinjuice frem til de hyggehungrende journalister, da de sidst på eftermiddagen havde kæmpet sig op på tredje sal, hvor ægteparret boede med deres tre drenge.

Suzan var lokalpolitiker i Fredensborg Kommune og havde meldt sig ind i SF, fordi hun var træt af, at alle havde det forkerte indtryk af Egedalsvænge. Hun havde selv boet der i 11 år, og i den tid havde hun aldrig følt sig utryg, fortalte hun:

»Jeg ville være med til at bidrage til samfundet«.

Audiens i repræsentationsstuen
Suzan Daoud boede i en stor lejlighed, og i stuen havde hun lysekroner, ornamenterede sofaer, blankpolerede borde i mørkt træ og et vitrineskab med glaskunst og kopper med børnenes ansigter på.

Familien havde også en anden stue, hvor de kunne sidde og se tv, men den var ikke lige så stor. Den, reporteren og praktikanten fik brunkager og chokolade og frugt og appelsinjuice i, var repræsentationsstuen, blev de enige om.

LÆS OGSÅ

Suzan Daoud var statsløs palæstinenser fra Libanon og havde boet i Danmark siden 1992. Hun mente, at selv om Egedalsvænge egentlig aldrig havde været et så forfærdeligt sted, som nogle medier beskrev det, var forholdene i bebyggelsen blevet mærkbart bedre i de seneste år.

Det var nok også derfor, at den var røget af regeringens famøse ghettoliste.

»Der er gjort rigtig meget på det seneste. Der har været rigtig mange initiativer, som for eksempel helhedsplanen ’Kokkedal på vej’. De ser, ligesom jeg, mangfoldigheden i Egedalsvænge som en styrke og ikke som et problem«, sagde hun.

Succeshistorie
Suzan Daoud blev ved kommunalvalget i 2009 valgt ind i byrådet med imponerende 228 personlige stemmer, men hun havde også stiftet en kvindeforening og var både uddannet farmakonom og lægemiddelkonsulent.

Hun havde otte søskende, og selv om deres mor var analfabet, havde de alle en uddannelse. Det var Suzan Daoud meget stolt over. »Og så har jeg jo tre drenge, så jeg har snart et helt fodboldhold«, sagde hun.

»Tak for brunkager, vores julestemning fik lige et nøk opad«, sagde reporteren og praktikanten og gik ud i snevejret.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden