Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Julehygge. Journalisterne blev budt på brunkager og andet julegodt på 3. sal i Egedalsvænge hos Fadi Karim og Suzan Daoud.
Foto: Jacob Ehrbahn

Julehygge. Journalisterne blev budt på brunkager og andet julegodt på 3. sal i Egedalsvænge hos Fadi Karim og Suzan Daoud.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jul i Egedalsvænge: »De ser, ligesom jeg, mangfoldigheden i Egedalsvænge som en styrke«

Ægteparret Suzan og Fadi hylder mangfoldigheden i Kokkedal og Egedalsvænge.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Suzan Daoud og hendes mand Fadi Karim havde stillet brunkager og chokolade og frugt og appelsinjuice frem til de hyggehungrende journalister, da de sidst på eftermiddagen havde kæmpet sig op på tredje sal, hvor ægteparret boede med deres tre drenge.

Suzan var lokalpolitiker i Fredensborg Kommune og havde meldt sig ind i SF, fordi hun var træt af, at alle havde det forkerte indtryk af Egedalsvænge. Hun havde selv boet der i 11 år, og i den tid havde hun aldrig følt sig utryg, fortalte hun:

»Jeg ville være med til at bidrage til samfundet«.

Audiens i repræsentationsstuen
Suzan Daoud boede i en stor lejlighed, og i stuen havde hun lysekroner, ornamenterede sofaer, blankpolerede borde i mørkt træ og et vitrineskab med glaskunst og kopper med børnenes ansigter på.

Familien havde også en anden stue, hvor de kunne sidde og se tv, men den var ikke lige så stor. Den, reporteren og praktikanten fik brunkager og chokolade og frugt og appelsinjuice i, var repræsentationsstuen, blev de enige om.

LÆS OGSÅ

Suzan Daoud var statsløs palæstinenser fra Libanon og havde boet i Danmark siden 1992. Hun mente, at selv om Egedalsvænge egentlig aldrig havde været et så forfærdeligt sted, som nogle medier beskrev det, var forholdene i bebyggelsen blevet mærkbart bedre i de seneste år.

Det var nok også derfor, at den var røget af regeringens famøse ghettoliste.

»Der er gjort rigtig meget på det seneste. Der har været rigtig mange initiativer, som for eksempel helhedsplanen ’Kokkedal på vej’. De ser, ligesom jeg, mangfoldigheden i Egedalsvænge som en styrke og ikke som et problem«, sagde hun.

Succeshistorie
Suzan Daoud blev ved kommunalvalget i 2009 valgt ind i byrådet med imponerende 228 personlige stemmer, men hun havde også stiftet en kvindeforening og var både uddannet farmakonom og lægemiddelkonsulent.

Hun havde otte søskende, og selv om deres mor var analfabet, havde de alle en uddannelse. Det var Suzan Daoud meget stolt over. »Og så har jeg jo tre drenge, så jeg har snart et helt fodboldhold«, sagde hun.

»Tak for brunkager, vores julestemning fik lige et nøk opad«, sagde reporteren og praktikanten og gik ud i snevejret.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden