Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
arktis. fregatterne er ikke velegnede til at løse opgaver i isfyldte farvande ved Arktis, som ellers i fremtiden bliver et af de vigtigste strategiske områder for dansk sikkerhedspolitik.
Foto: JOHN MCCONNICO/AP

arktis. fregatterne er ikke velegnede til at løse opgaver i isfyldte farvande ved Arktis, som ellers i fremtiden bliver et af de vigtigste strategiske områder for dansk sikkerhedspolitik.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nyeste danske krigsskibe uegnede til indsats i Arktis

Søværnets fem største skibe kan ikke sejle i is ved Grønland, som bliver forsvarets nye fokusområde.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når den sidste af søværnets tre nye store fregatter til februar er fuldt kampklar, råder Danmark over de største og mest frygtindgydende krigsskibe i søværnets over 500 år lange historie.

Skibene er de største og kan udrustes til at blive de mest slagkraftige enheder i dansk maritim krigshistorie.

Men fregatterne, navngivet efter de ypperste danske søhelte, ’Niels Juul’, ’Iver Huitfeld’ og ’Peter Willemoes’, er ikke velegnede til at løse opgaver i isfyldte farvande ved Arktis, som ellers i fremtiden bliver et af de vigtigste strategiske områder for dansk sikkerhedspolitik.

Forsvarsministeriet har netop sat gang i et større analysearbejde om de militære og strategiske udfordringer for Danmark som ’en arktisk stormagt’, men analytikerne skal ikke regne meget med de tre fregatter og de to såkaldte støtteskibe ’Esbern Snare’ og ’Absalon’, der er lige så store og moderne.

Mangler isforstærkning Skibene er simpelthen ikke bygget til at sejle i is og har ikke isforstærkning. Dermed kan de fem skibe, der blev besluttet af forsvarsforligspartierne i 2000 og 2004 til en samlet pris på knap 10 milliarder næppe komme til at spille en hovedrolle i det strategiske spil om Arktis.

Og den storstilede udbygning af den danske flåde er et eksempel på, hvor svært det kan være at tage højde for fremtidens opgaver, kriser og krige, når politikere, generaler og admiraler skal beslutte sig for de store forsvarspolitiske investeringer.

Det suverænt største nyindkøb kommer i 2015, når Folketinget skal beslutte sig for, hvor mange og hvilken type kampfly der i 2020 skal afløse de udtjente danske F-16-fly. Det bliver en handel til op mod 30 milliarder kroner.

Tvivl om formålet for nyt materiel
Inden politikerne skal have den store pung frem, skal de også beslutte, hvilke pansrede mandskabsvogne og kanoner hæren skal bygges op omkring i de kommende 30-40 år.

Nyt krigsmateriel er så dyrt, at det skal kunne holde i mange år, men så meget vanskeligere bliver det at forudse, hvilke opgaver de skal kunne løse, og hvilke nationer Danmark eventuelt skal arbejde sammen med.

Milliardinvesteringen i fregatter og støtteskibe skyldes ikke fejl eller forglemmelser hos søværnet, men da planerne om de store skibe så dagens lys i slutningen af 90’erne var isen ved polerne ikke for alvor begyndt at smelte og Arktis ikke opfundet som et forsvars- og sikkerhedspolitisk modeord.



Hverken i forsvarsforligene fra 2000 og 2004 eller i Forsvarskommissionens beretning fra 1999 nævnes Arktis, og forholdene i de enorme havområder ved Grønland og Færøerne omtales stort set ikke.

Det ændres i forsvarsforliget fra 2009, og i dag topper Arktis de strategiske diskussioner i Danmark sammen med cyberwar.

Ikke et fejlkøb
Chefen for Søværnets Operative Kommando, kontreadmiral Frank Trojahn, mener ikke, at de fem store skibes manglende evner i det høje Nord er et problem.

»Jeg er ikke enig i præmissen. Det er korrekt, at de fem store skibe ikke er isforstærkede, men det er der ikke ret mange fregatter, der er. En fregat er bygget til at sejle hurtigt med høj kampkraft – skibe, der er designet til at sejle i is, er typisk tunge, har kun én skrue og et isforstærket skrog. Det er to vidt forskellige ting og kan ikke kombineres«, forklarer Frank Trojahn.

Han peger på, at de store danske skibe godt kan bruges i Arktis, så længe der er åbent vand, og at Danmark råder over andre skibstyper til egentlig issejlads.

Naturligvis ville man i dag fokusere på behovene ved Grønland



»Inde i fjordene og tæt under land har vi andre kapaciteter med skibene i ’Thetis’- og ’Knud Rasmussen’-klassen, der er bygget til issejlads. Hvis du lægger de to kapaciteter sammen, kan vi dække hele området«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Procesrisiko

Professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet understreger, at det er svært at forudse alle eventualiteter, når krigsmateriel skal bruges 30-40 år ud i fremtiden.

Han mener, at man kan kalde købet af de store skibe en form for »procesrisiko«. Hvis søværnet i dag skulle investere 10 milliarder kroner, ville det nye fokus på Arktis spille kraftigt ind i valget af skibstyper, vurderer Mikkel Vedby Rasmussen.

LÆS OGSÅ »Naturligvis ville man i dag fokusere på behovene ved Grønland og måske købe yderligere 5-6 mindre skibe af ’Knud Rasmussen’-klassen«, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

’Knud Rasmussen’-klassen er specielt designet til arktiske forhold og væsentlig billigere end de store fregatter og støtteskibe

Nu må Danmark i stedet nøjes med et enkelt nyt polaregnet skib i denne klasse. Søværnet har netop skrevet kontrakt med et dansk værft om byggeriet.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden