Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Katinka Hustad
Foto: Katinka Hustad

Konkurrenter. Lue, Emma Line, Esther og Amanda (fra venstre mod højre) går i 3.g på Rysensteen Gymnasium. De føler sig presset af at der bliver stadig flere studenter, og at konkurrencen om drømmestudiet derfor er blevet hårdere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gymnasieelev: »Får du 7, er du tabt for evigt«

Gymnasieelever føler sig presset af både sig selv og uddannelsespolitikken.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lue Støvelbæk smiler mest for at være høflig, for samtaleemnet får ikke de fire gymnasieelever, som Politiken møder, til at grine. De er alvorlige i blikket, nærmest lidt triste.

»Der er rigtig meget pres i gymnasiet – både i forhold til alle de skriftlige afleveringer og til, at man er så meget på i timerne, hvor man bedømmes på ens mundtlige præstationer. Det er næsten som at være til eksamen konstant i tre år. Det kan være rigtig hårdt«, siger Lue Støvelbæk, der går i 3. g på Rysensteen Gymnasium i København.

Han kan – ligesom de tre andre – sagtens genkende resultaterne i en ny undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS). Den viser, at godt hver anden gymnasieelev – især dem, der går i 3. g – føler sig presset dagligt eller ofte.

LÆS OGSÅ

Faktisk havde eleverne regnet med, at tallet ville være meget højere i forhold til, hvordan de og mange af deres kammerater har det.

Formanden for DGS, Phillip Dimsits Lerer, forklarer mistrivslen med, at unge i dagens Danmark ud over at være »ung og hip« skal begå sig socialt og i mange tilfælde score topkarakterer for at kunne komme ind på en videregående uddannelse.

»Der er behov for, at politikerne løsner lidt op i de mange adgangskrav, der er kommet, og i den uddannelsespolitiske retorik, der har været ført om, at vi unge skal skynde os«, siger han.

Antallet af videregående uddannelser, der kræver et snit på over 9, var 53 ved studieoptaget i sommer. Aldrig før det været så højt. Samtidig skal en SU-reform få de unge til at gå hurtigt i gang med en videregående uddannelse og færdiggøre den så hurtigt som muligt.

Politikerne lægger et stort pres
På Rysensteen Gymnasium er de fire 3. g’ere enige i, at politikerne er med til at presse dem. De fire elever går i skole cirka 33 timer om ugen og læser derudover lektier mellem 10 og 20 timer ugentligt.

En af dem, Emma Line Holm Sejersen, spærrer øjnene op, mens hun siger: »Der er stor konkurrence derude. Der er mange, der kommer i gymnasiet, og vi er en stor generation, så du bliver bare nødt til at gøre det så godt som muligt, for ellers kommer du ikke til at skille dig ud«, siger hun, mens de andre nikker.

»Regeringen har en plan om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, så der er den vildeste konkurrence, når man kommer ud, og som ikke er set før i Danmark«, siger en af de andre, Esther Schyberg.



Alle fire er enige om, at der også er »et indre pres«. Både i forhold til gode karakterer, at være med i skolens sociale arrangementer, at følge med på de sociale medier samt at lave frivilligt arbejde, som ser godt ud på cv’et og giver prestige blandt eleverne på skolen. Ting, som de kunne fravælge, men det har de svært ved.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har et højt fagligt niveau her på skolen. Folk forventer virkelig meget af sig selv. Får du 7, er du et nederlag, så er du tabt for evigt, og sådan burde det ikke være. Derudover er der et socialt pres. Kommer jeg ikke til en fredagsøl, har jeg det dårligt«, siger Esther Schyberg lidt opgivende og trækker på skuldrene.



Ud over at føle sig presset ofte oplever flere af eleverne problemer med at kunne koncentrere sig og sove, ligesom rapporten peger på det. Især Esther Schyberg, der tager sovepiller omkring eksamenstid, og Lue Støvelbæk, der dagligt har svært ved at finde ro.



»Jeg har næsten søvnproblemer dagligt i hverdagene relateret til det pres, der ligger på skolen. Det er svært at koble helt af«, fortæller den unge fyr, der også har svært ved at koble sig helt af Facebook i timerne.

»Nogle gange er jeg på, fordi der også er vigtige ting at følge med i, som hvornår man skal mødes. Får man ikke aftalt det der, skal man ringe rundt senere til folk, der allerede har aftalt noget«.

Men er I ikke bare pivede? Det har også været hårdt for tidligere generationer at gå i gymnasiet.

Spørgsmålet gør rummet tavst. Efter en lille pause tager Lue Støvelbæk ordet: »Jeg føler mig pivet, fordi alle siger, at vi er det, men jeg tror ikke, at de har ret. Jeg har det jo rigtig dårligt. Nogle gange har man de der stressmomenter, hvor man må græde, fordi man har det så skidt over, at der er så mange ting«. »Alle har et ansvar«

Amanda Gammelby Qvesel tager hurtigt ordet: »Det, at vi skal have meget gode karakterer for at kunne komme ind på en lang række af uddannelserne på universiteterne, lægger et pres. Det er nu, vi skal præstere. Samtidig skal du, mens du går i gymnasiet, lave et godt cv, faglige aktiviteter og socialt arbejde«, fortæller hun. Fordi kravene til de unge både kommer fra blandt andet fra uddannelsespolitikken og fra de unge selv, er det svært at sige, hvis skyld det er, at så stor en del af gymnasieeleverne føler sig presset. Det siger Jens Christian Nielsen, der er ungdomsforsker ved Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Alle har et ansvar: samfundet, lærerne, de unge selv og forældrene. Men lærerne kan sørge for, at eleverne beskæftiger sig med emnet, når de arbejder med temaer. Altså have fokus på blandt andet selviscenesættelse og præstationspres«.

På Rysensteen Gymnasium har Amanda, Lue, Emma Line og Esther heller ikke svaret på, hvordan gymnasieelever kan komme til at føle sig mindre presset. De vil ikke have færre lektier, for så får de ikke nok ud af det.

»Men hvis man bare går efter et gennemsnit på 8, vil man ikke føle sig presset. Så ville det være noget helt andet at gå i gymnasiet, men sådan har vi det ikke«, smiler Amanda Gammelby Qvesel skævt.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden