Klar til VM? Få daglige opdateringer fra den danske lejrLæs mere

frivilligarbejde. De kommunale opgaver såsom hjemmehjælpen hos ældre bliver i stigende suppleret af frivillige besøgsvenner.
Foto: JENS DRESLING

frivilligarbejde. De kommunale opgaver såsom hjemmehjælpen hos ældre bliver i stigende suppleret af frivillige besøgsvenner.

Danmark

Velfærdsstaten vælter sig i frivillige

Socialministeren jubler. På otte år er antallet af folk, der arbejder frivilligt med ældre, socialt udsatte og andre velfærdsopgaver næsten firedoblet.

Danmark

Danskerne udfører stadig mere frivilligt arbejde – især på velfærdens kerneområder.

Det viser en analyse foretaget af professor ved Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet Bjarne Ibsen.

Mens 3 procent af den voksne befolkning arbejdede frivilligt med en ’social indsats’ i 2004, var det sidste år 11 procent af den voksne befolkning, der var frivilligt engageret på området. Det svarer til lidt under en firedobling på otte år og er det højeste tal målt i historien, siger Bjarne Ibsen.

»Velfærdsstaten har altid gået hånd i hånd med frivillige, men vi ser i stigende grad, at de kommunale opgaver eksempelvis organiseres, så hjemmehjælpen får tid til rengøring, indkøb og vask, mens en frivillig besøgsven står for det mere sociale og snakken med den ældre«, siger Bjarne Ibsen.

Vækker begejstring
Analysen viser, at Danmark placerer sig i den internationale top, hvad angår antallet af frivillige, og har nået samme niveau som Sverige og Norge.

Ud over en stigning i det, der betegnes som ’en social indsats’ og typisk omfatter besøgsvenneordninger for ældre og socialt hjælpearbejde, viser analysen en stigning i andelen af befolkningen, der arbejder frivilligt med uddannelse og sundhed.

LÆS OGSÅ Udviklingen vækker begejstring hos social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S), der kalder sig »stor fan af frivilligt arbejde«. »I gamle dage var der en hattedamefrygt, som bestod i, at det var velmenende damer, der skulle gøre en indsats for dem, der ikke kunne selv, men den er ved at blive ændret. Og det er godt, for det handler om samfundsansvar og om at være der for andre mennesker. Om man engagerer sig på Livslinjen eller i Børns Vilkår er underordnet«, siger ministeren og fremhæver, at både de frivillige og de, der får hjælp af de frivillige, kan få store gevinster ved arbejdet. Frivillige giver nærhed Frivilligrådet, der rådgiver regeringen og Folketinget, er også begejstret for det stigende antal frivillige, der hjælper til på velfærdens kerneområder.

Her mener man, at de frivillige fører både til afbureaukratisering og en helt anden nærhed med brugerne.

»Eksempelvis er flere af jobcentrene begyndt at bruge frivillige som mentorer for unge arbejdsløse. Det kan give bedre resultater, når der pludselig kommer en frivillig voksen og er med i dialogen på en anden måde end en jobkonsulent som myndighedsperson«, siger formand Vibe Klarup Voetmann.

Bedre koordinering
Politiken foretog i 2010 en rundspørge blandt 183 foreninger og organisationer, hvor 110 af de adspurgte svarede, at de løftede opgaver, som den offentlige sektor burde bruge flere kræfter på.

Ifølge Diabetesforeningen, der med sine 1.000 frivillige er en af landets største patientforeninger, er myndigheder og foreninger i løbet af det seneste år blevet langt bedre til at gå i dialog om behovet for at koordinere den frivillige indsats.



»Danmarks 292.000 diabetikere koster os årlig 31,5 milliarder kroner inklusive tabt arbejdsfortjeneste, og der er kommet en klar erkendelse af, at man er nødt til at tænke ud af boksen og lade frivillige hjælpe til«, siger administrerende direktør Henrik Nedergaard.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han vurderer, at bedre opdeling og planlægning mellem myndigheder og forening har betydet, at man i dag lettere kan opdele diabetikere, så de, der har det værst, får behandlingen varetaget af myndighederne, mens mange, der lever fint med sygdommen, kan henvende sig på eksempelvis foreningens rådgivningstelefon, der drives af både ansatte og frivillige.
Gammelt afhænggighedsforhold

Bjarne Ibsen påpeger, at spørgsmålene og svarmulighederne i de analyserede undersøgelser ikke er helt identiske, ligesom det kan være svært at definere, præcis hvad der forstås ved frivilligt arbejde.

Dertil kommer, at mediers øgede positive omtale af frivilligt arbejde kan medføre, at folk i højere grad end tidligere svarer, at de arbejder frivilligt. Derfor mener Bjarne Ibsen ikke, at velfærdsstaten er blevet mere afhængig af den frivillige arbejdskraft end tidligere. »De frivillige har altid været med til at skabe en stærk velfærdsstat, og det afhængighedsforhold er der stadig«, siger forskeren. »Vi skal heller ikke glemme, at det her også handler om, at vi er blevet mere bevidste om det frivillige arbejde end tidligere. Da min mor levede, var hun også besøgsven for en ældre, men det kaldte man sig bare ikke dengang«.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce