Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Monopol. Danske Spil har indtil nu været de eneste, der måtte udbyde spil i Danmark.
Foto: LEHMANN MARTIN

Monopol. Danske Spil har indtil nu været de eneste, der måtte udbyde spil i Danmark.

Danmark

Skat: Slut med spil-monopol

Dansk spilmarked bliver sat fri i Bruxelles i dag, forventer Skatteministeriet.

Danmark

Over ti års politisk og juridisk fægtning om, hvem der må tilbyde pengevæddemål i Danmark, ser ud til være slut.

Både spillebranchen og Skatteministeriet forventer, at EU-kommissionen i dag vil give grønt lys til en længe ventet liberalisering af spilmarkedet.

»Vores klare forventning er en positiv afgørelse, så spilmarkedet åbner 1. januar 2012«, siger Lars Henry Nielsen, kontorchef i Skatteministeriet.

Danske Spil har på papiret monopol på spil i Danmark. Men gennem de seneste 10 år har danskerne kunnet gamble online hos stadig flere udenlandske selskaber. De opererer via små stater som Malta med en skattesats på bare fem procent.

Det vil være historisk for den danske spilindustri



Hvis der nikkes fra Bruxelles i dag, bliver de udenlandske spilleselskaber tvunget til at få licens i Danmark og betale 20 procent af bruttospilleindtægten til statskassen. I modsat fald får Skatteministeriet muskler til at blokere dem fra internettet og fra at modtage bankoverførsler.

Forventer et boom i markedsføring

Et af de store udenlandske selskaber, Betsafe, forventer også, at liberaliseringen falder på plads i dag:

»Det vil være historisk for den danske spilleindustri, som i 10-15 år har været dybt ureguleret. Danske Spil kommer i konkurrence med en række nye udbydere på det danske marked, og vi får nye kommercielle muligheder«, siger landechef Richardt Funch.

På grund af monopolet har de udenlandske spilleselskaber været forhindret i at reklamere på dansk grund, så iagttagere forventer, at liberaliseringen vil medføre et boom i markedsføring.

Betsafe vil eksempelvis betale store summer for at sponsere både Superligaen og 1. division i fodbold.

EU-sagen er anlagt af udbyderne af landets fysiske spilleautomater, som betaler 41 procent af omsætningen til statskassen. Det er unfair konkurrence og ulovlig statsstøtte, siger John Brochstedt, formand i Dansk Automat Brancheforening, der repræsenterer 4.000 arbejdspladser.

»Det er urimeligt, at onlineselskaber fra udlandet skal favoriseres ved at betale 20 procent i skat, når vi har danske arbejdspladser«.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce