Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: HJORTH DANIEL
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Metroen får grønt lys til at støje om aftenen og natten

Kommuner og regeringen siger ja til sundhedsskadeligt metro-arbejde.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmarkshistoriens mest støjende byggeri er snart en realitet.

Efter intense politiske forhandlinger i går og i dag giver hovedstadens røde bystyre og regeringen nu grønt lys til, at metrobyggeriet udvider arbejdstiden massivt. Det bekræfter overborgmester Frank Jensen (S) i en pressemeddelelse.

Tusindvis af naboer til byggeriet vil dermed blive udsat for aften- og nattearbejde i støjniveauer, som ifølge flere eksperter er decideret skadelige for helbredet.

LÆS OGSÅ

Det politiske kompromis mellem et bredt politisk flertal i København er, at miljømyndighedernes kontrol med Metroselskabet og byggepladserne bliver skærpet markant.

Teknik- og Miljøforvaltningen tilført seks millioner kroner ekstra i år og næste år og derudover et mandat til at stoppe byggearbejdet øjeblikkeligt, hvis den offentlige bygherre overskrider de tilladte arbejdstider og støjniveauer. Overskridelserne er i den første del af byggefasen sket i et systematisk omfang, har Politiken tidligere afsløret.

Hotelværelser til rådighed
Derudover bliver der i aftalen, som er tilsluttet af transportminister Henrik Dam Kristensen (S) og Frederiksberg Kommune, oprettet en aflastningspulje på over 20 millioner kroner til de berørte naboer.

Den kan borgerne søge for eksempelvis at få hotelværelser stillet til rådighed, få støjisolerende vinduer eller andet, som kan afbøde nogle af de mange gener fra byggepladserne. Pengene kommer oveni eventuelle erstatninger og eventuel ekspropriation af boliger fra Ekspropriationskommissionen.

»Vi vil sætte ind med døgnbemandet miljøtilsyn for at sikre, at Metroselskabet mindsker støjen som lovet. Men uanset hvad, så er aften- og natarbejde selvfølgelig en stor belastning for naboerne. Derfor sikrer vi også ekstra penge til hotelværelser eller andre aflastningstilbud til de mest belastede naboer. Jeg har en meget klar forventning om, at metroen står klar til tiden og til prisen, når vi siger ja til udvidet arbejdstid. Cityringen er helt afgørende for, at trafikken kan fungere i et København, der vokser med 10.000 borgere om året«, udtaler overborgmester Frank Jensen (S) i en pressemeddelelse.

Politikerne havde givet sig selv en pistol for panden i sagen. I 2010 skrev de i kontrakten under på en option om, at Metroselskabet i løbet af anlægsperioden kunne få lov til at arbejde i døgndrift på fire byggepladser efter eget valg. Det skete for at spare 130 millioner kroner. Siden er byggeriet dog skredet så langsomt frem, at det uden de udvidede arbejdstider vil blive mindst et år forsinket og 1,7 milliarder kroner dyrere.

Danmarkshistoriens mest støjende

I stedet for de fire døgnarbejdspladser siger politikerne nu ja til, at der på tre byggepladser vil blive støjet i alle døgnets timer i mindst halvandet år, mens der på 16 andre metro-byggepladser i hovedstaden vil blive arbejdet fire timer mere på hverdage – helt til klokken 22.00 – og om lørdagen.

På baggrund af Metroselskabets oplysninger har først forvaltningen og nu politikerne vurderet, at løsningen er mindre belastende for naboerne end alternativet med de fire døgnarbejdspladser.

Københavns teknik- og miljøforvaltning har anerkendt, at der med døgnstøj på op til 77 decibel vil blive tale om »danmarkshistoriens mest støjende anlægsbyggeri«. En professor i akustik har fastslået, at »de færreste mennesker vil kunne sove uforstyrret, så sundhedsrisikoen er ikke bare teoretisk, men særdeles reel«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

Retslige eksperter har sagt til Politiken, at statens og kommunernes sagsbehandling af ansøgningen er ulovlig. Begrundelsen er, at politikerne tager stilling til en ændring af byggeprojektet uden en forudgående miljøvurdering og offentlig høring, som dansk og europæisk lov ellers tilsiger. Kommunerne og staten er to professorer med ekspertise i miljø- og forvaltningsret samtidig blevet anklaget for grov magtfordrejning, eftersom de i beslutningsprocessen ikke adskiller deres rolle som miljømyndighed med rollen som ejer af Metroselskabet.

De udvidede arbejdstider forventes at træde i kraft efter sommerferien.

Metroselskabet har i sine breve og mails til offentligheden tidligere skrevet: »glæd dig til 17 nye stationer i 2018«. Nu er teksten justeret en smule: »...i december 2018«, hedder det.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden