ANKE. Først fik han medhold, siden tabte han, og nu skal Jørgen Dragsdahl så have prøvet sin sag om injurier i Højesteret.
Foto: SIMON FALS (arkiv)

ANKE. Først fik han medhold, siden tabte han, og nu skal Jørgen Dragsdahl så have prøvet sin sag om injurier i Højesteret.

Danmark

Koldkrigskonflikt fortsætter i Højesteret

Jørgen Dragsdahl har fået lov at anke injuriesag til Højesteret.

Danmark

Koldkrigsslagsmålet mellem journalist og forfatter Jørgen Dragsdahl og historieprofessor Bent Jensen skal nu ud i tredje runde og afgøres af Højesteret.

Dragsdahl vandt for nogle år siden en injuriesag mod Jensen i byretten, men tabte sidste efterår i landsretten. I dag har Procesbevillingsnævnet afgjort, at Dragsdahl kan bringe sagen for Højesteret.

LÆS OGSÅ

Nævnet begrunder ikke sin afgørelse, men såkaldt tredjeinstansbevilling bunder normalt i, at en sag principiel og af stor samfundsmæssig interesse.

Jørgen Dragsdahl er tilfreds med, at injuriesagen nu kommer for Højesteret:

»Østre Landsret afsagde en uacceptabelt ringe dom, som ikke bør blive stående, hverken af hensyn til mig eller af hensyn til præcedens. Dommen ophæver så at sige dansk injurielovgivning«.

Bent Jensens advokat, Karoly Nemeth, »ser frem til«, at sagen kommer for Højesteret:

»Jeg forventer, at Dragsdahl så vil medvirke til, at alle PET's papirer, blandt andet telefonaflytninger af Dragsdahl, lægges åbent frem i modsætning til i byret og landsret«.

Anklaget for at være KGB-agent
I januar 2007 skrev Bent Jensen i en artikel i Morgenavisen Jyllands-Posten, at PET og den sovjettiske efterretningstjeneste KGB i 80’erne udpegede den tidligere journalist ved blandt andet Information og DR, Jørgen Dragsdahl, som agent for Sovjetunionen.

Bent Jensen havde på det tidspunkt i flere år forsket i den kolde krig og blandt andet havde udvidet adgang til PETs ellers hemmelige arkiver fra den gang. Det var det fortrolige materiale, der var grundlag for hans artikel i Jyllands-Posten, og til avisen sagde han for egen regning: »Arkiverne har vist, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent«.

Jensen forstærkede de kommende uger i flere medier sine beskyldninger mod Dragsdahl og anklagede ham blandt andet for at sprede østblok-inspireret desinformation via Information.

Vandt i 2010
Dragsdahl anlagde injuriesag mod Jensen og fik i juli 2010 medhold i byretten i Svendborg i en historisk hård injuriedom. Jensen skulle trække i alt 35 ærekrænkende udtalelser om Dragsdahl tilbage, blev idømt 20 dagbøder på hver 2000 kroner og skulle betale en godtgørelse til Dragsdahl på 200.000 kroner samt sagsomkostninger for 300.000 kroner.

Jensen ankede til Østre Landsret, som i oktober sidste år frifandt ham.

Retten sagde, at nok var Jensens udsagn om Dragsdahl krænkende, men at hensynet til Bent Jensens ytringsfrihed som historiker vejede tungere end hensynet til Dragsdahls ret til privatliv, som det hedder i dommen, der i væsentlig grad er hængt op på den europæiske menneskerettighedskonventions bestemmelser. Efter dommen skal Dragsdahl betale 600.000 kroner i sagsomkostninger til Bent Jensen.

Slår på de »vide rammer«

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og det er netop landsrettens store vægt på rettens udlægning af, at Bent Jensens ytringsfrihed har »vide rammer«, som Dragsdahls advokat, René Offersen, slår ned på i sin kære til Procesbevillingsnævnet. Offersen mener især, at det er helt uforståeligt, at landsretten kan frikende Bent Jensen for netop udtalelsen »Arkiverne har vist, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent«.

Det har været kernen i sagen, om en enkelt sætning i et internt referat fra PET af et møde i marts 1986 mellem PET og Dragsdahl, hvor ordet agent bruges, var udtryk for PETs vurdering af Dragsdahl eller blot en PET-medarbejders private udlægning.

PET, der fulgte Dragsdahl intenst i de år på grund af hans tætte kontakt med KGB-folk i København, har udtalt, at agent-bemærkningen ikke var PETs officielle etiket på Dragsdahl, der heller aldrig blev sigtet for noget kriminelt.

I både byret og landsret har der været ført mange vidner, blandt andet en stribe tidligere PET-medarbejdere, der i et vist omfang har forklaret sig for lukkede døre. Også en stribe dokumenter fra PET har været holdt væk fra den offentlige del af retssagerne, men er dog i udstrakt grad omtalt i landsrettens dom.

Normalt tager det et år eller mere at få en sag for Højesteret, men advokat René Offersen vil bede retten om, at Dragsdahl-sagen bliver fremmet.

»Højesteret har praksis for at kunne beramme sager hurtigt, hvis der, som i denne sag, er tale om en sag af særlig samfundsmæssig betydning og offentlig interesse«, siger Offersen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce