Få de vigtigste historier direkte i din indbakkeLæs mere

Krig. Medlem af Trykkefrihedsselskabets bestyrelse Torben Mark Pedersen forhindrede en ung studerende ved navn Jihad Taha i at deltage i en debat om ytringsfrihed. (arkivfoto)
Foto: ANDERS BIRCH

Krig. Medlem af Trykkefrihedsselskabets bestyrelse Torben Mark Pedersen forhindrede en ung studerende ved navn Jihad Taha i at deltage i en debat om ytringsfrihed. (arkivfoto)

Danmark

Frikendt for at afvise Jihad: Det var da en glædelig nyhed

Torben Mark Pedersen kaldte ham grådig. Nu byder Jihad Taha på gratis kebab.

Danmark

Torben Mark Pedersen tager telefonen uden at ane, at han og Trykkefrihedsselskabet netop er blevet frikendt for at have brudt loven om etnisk ligebehandling ved at afvise den unge studerende Jihad Taha til et debatmøde om ytringsfrihed.

Så Politiken fortæller ham om Ligebehandlingsnævnets konklusion.

»Det var da en glædelig nyhed«, siger Torben Mark Pedersen.

Han er medlem af Trykkefrihedsselskabet bestyrelse, og det var ham, der stod for at håndtere de mange tilmeldinger, der strømmede ind, kort efter at selskabet i februar sidste år annoncerede, at det afholdt et debatmøde om ytringsfrihed på Christiansborg.

Møder er der masser af på Borgen, men netop dette møde var særlig interessant for offentligheden.

LÆS ARTIKEL

Et par uger inden havde en ukendt gerningsmand forsøgt at slå Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, ihjel ved den kontroversielle islamkritikers bopæl på Frederikberg.

Et pistolskud strøg lige hen over hovedet på forfatteren, der derpå jagede gerningsmanden på flugt. Det skete 5. februar sidste år.

Hedegaards første optræden efter drabsforsøg
Mødet på Christiansborg var planlagt til at løbe af stablen 21. februar, altså et par uger efter attentatforsøget. Ud over at en håndfuld politikere skulle tale om truslen mod ytringsfriheden på ryggen af attentatforsøget, så var Lars Hedegaard den mest interessante deltager. Beskyttet af Politiets Efterretningstjeneste havde han ikke vist sig siden attentatforsøget.

Mødet på Christiansborg skulle være hans første offentlige optræden, og derfor var Torben Mark Pedersen på stikkerne, da han tog imod tilmeldingerne.

Han har forklaret, at »alarmklokkerne« begyndte at ringe, da en person meldte sig til arrangementet under fornavnet Jihad: For det første betyder Jihad 'hellig krig'. For det andet havde erklærede jihadister planlagt at halshugge redaktører på Jyllands-Posten, og for det tredje havde en person, der kaldte sig Jihad Jane, forsøgt at slå en muhammedtegner ihjel.

Alt det havde Torben Mark Pedersen i frisk erindring, og afvisningen havde altså ifølge ham intet at gøre med personens etniske oprindelse, men hang udelukkende sammen med navnet Jihad.

Jihad Taha har siden sagt det åbenlyse: At Jihad er et dårligt dæknavn, hvis man vil ind til et arrangement på Christiansborg og slå en islamkritiker ihjel. Men sådan tænkte Torben Mark Pedersen ikke, da han i en kort mail svarede Jihad Taha - en ung studerende og frivillig i Hjemmeværnet og Red Barnet - at han af sikkerhedsmæssige årsager ikke kunne få billet til debatmødet.

LÆS INTERVIEW

Jihad Taha - der har en egyptisk mor og en palæstinensisk far - følte sig forskelsbehandlet på grund af sin etniske baggrund. Derfor klagede han til Ligebehandlingsnævnet. Nævnet har i sin afgørelse lagt Trykkefrihedsselskabets forklaring til grund. Selskabet kendte på tidspunktet for afvisningen ikke Jihad Tahas etniske baggrund, konkluderer nævnet på baggrund af Trykkefrihedsselskabets forklaring.

»Nævnet finder herefter, at indklagede har bevist, at afvisningen af klager ikke var begrundet i dennes etniske oprindelse. Princippet om ligebehandling er derfor ikke blevet tilsidesat, hvorfor klager ikke får medhold i klagen«, skriver Ligebehandlingsnævnet i afgørelsen.

Citat på Facebook-side vakte bekymring
Den afgørelse er Torben Mark Pedersen glad for.

»Det er, hvad vi havde regnet med. Vi mener, at afgørelsen er helt rigtig. Det ville ligge Trykkefrihedsselskabet meget fjernt at afvise personer på baggrund af deres etnicitet«.

Hvis det alene var navnet, som var baggrunden for afvisningen, hvorfor besøgte du da Jihad Tahas Facebookside?

»Jeg kan ikke på stående fod huske kronologien i det, men Katrine Winkel Holm og jeg har forklaret baggrunden for vores beslutning i et debatindlæg i Berlingske«.

LÆS INTERVIEW

I indlægget skriver de to medlemmer af Trykkefrihedsselskabets ledese, at de forsøgte at få Politiets Efterretningstjenestes hjælp til at vurdere tilmeldingen fra Jihad Taha, men det afviste PET, da de ingen beføjelse havde til det.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor måtte Torben Mark Pedersen træffe en beslutning på et utilstrækkeligt grundlag.

»Vi kendte intet til personens etniske baggrund, religion, beskæftigelse eller andet, men et citat med opfordring til vold på Jihads Facebook-side – blandt mange andre helt uskyldige citater – fik os til at træffe den beslutning at fjerne ham fra deltagerlisten«, skrev de to i debatindlægget.

Det var et berømt citat fra Che Guevara, som Jihad Taha havde på sin Facebookside. 'I dont care if I fall as long as someone else picks up my gun and keeps on shooting', lyder det.

Hvorfor hjalp PET ikke?
I dag undrer Torben Mark Pedersen sig over, at PET ikke kunne bistå med at tjekke deltagerlisten til debatmødet. Der må ifølge ham have været tale om et arrangement med en vis risiko - al den stund, at Lars Hedegaard ville vise sig offentligt for første gang siden attentatforsøget. Sæt nu, at formanden på ny ville blive udsat for et drabsforsøg?, tænkte han.

»Det overraskede os, at vi selv skulle stå for sikkerheden. Jeg synes, det er helt urimeligt«, siger Torben Mark Pedersen.

LÆS ARTIKEL

Da Jihad Taha en måned efter debatmødet rejste sag mod Trykkefrihedsselskabet for diskrimination, tog Torben Mark Pedersen bladet fra munden. I et interview med Politiken afviste han den unge studerende krav om en undskyldning og knap 14.000 kroner i erstatning. Han sagde:

»Det er komisk, at Jihad Taha nu forsøger at lave penge på sagen. Han udstiller sig selv som medieliderlig og grådig«.

Torben Mark Pedersen siger nu, at det nok ikke var udtryk, jeg ville bruge om Jihad Taha i dag, »for jeg kender ham overhovedet ikke«.

Køb en kebab på min regning!

»Vi har beklaget, at vi meget muligt afviste ham på et forkert grundlag«, siger han.

Fortryder du dine udtalelser om, at Jihad Taha var medieliderlig, komisk og grådig?

»Jeg har ikke nogen kommentarer til hans personlighed, for jeg kender ham ikke«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det var nogle ret grove ord at bruge offentligt om en anden person?

»Jeg ønsker ikke at forholde mig til det. Jeg har ingen kommentarer til, hvad jeg sagde dengang«, siger Torben Mark Pedersen, der er medlem af Trykkefrihedsselskabets bestyrelse.

Jihad Taha har udtalt, at såfremt han havde vundet sagen, ville han have givet erstatningsbeløbet ubeskåret til Red Barnet Ungdom.

Trykkefrihedsselskabet har endnu ikke givet Jihad Taha de 50 kroner tilbage, som han betalte i tilmelding til debatmødet om ytringsfrihed. Han har besluttet sig for at donere beløbet til Trykkefrihedsselslabet, »så de kan købe en kebab på min regning«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce