Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Levealder. Københavns sundhedsborgmester Ninna Thomsen mener, at det er et langt sejt træk, at forbedre københavnernes folkesundhed.
Foto: MIK ESKESTAD (arkiv)

Levealder. Københavns sundhedsborgmester Ninna Thomsen mener, at det er et langt sejt træk, at forbedre københavnernes folkesundhed.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Københavnerne dør tidligere end andre danskere

Det kræver et langt, sejt træk at forbedre folkesundheden i København, mener SF-borgmester.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For mange cigaretter og for megen alkohol, for lidt motion og en usund kost.

Københavnerne dør tidligere end danskerne i almindelighed, og det skyldes i høj grad en usund livsstil blandt den dårligst uddannede del af indbyggerne og blandt københavnere uden arbejde.

En ny rapport over folkesundheden i København viser, at københavnernes middellevetid er 2,2 år lavere end danskernes middellevetid.

»Det er nogle rigtigt dårlige tal, som jeg bestemt ikke er glad for på københavnernes vegne«, siger sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF).

Mænd er hårdest ramt Især de københavnske mænd levere kortere. Deres middellevetid på 74,3 år er 2,9 år lavere end danske mænd i almindelighed, mens de københavnske kvinders middellevetid på 79,7 år er 1,7 år lavere end danske kvinders middellevetid.

Rapporten er lavet af Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, og den udpeger rygning, alkohol, usund kost og fysisk inaktivitet kombineret med forurening og stress som primære årsager til, at københavnerne lever kortere end resten af befolkningen.

Det er først og fremmest københavnere over 45 år, der har en overdødelighed i forhold til befolkningen som helhed. De store dræbere er folkesygdomme som kræft, hjertekarsygdomme, rygerlunger og diabetes.

Forskerne bag rapporten mener, at det fremadrettet er vigtigt at sætte ind mod forebyggelse af rygestart, alkohol og fysisk inaktivitet.

Især er det vigtigste at fokusere på de københavnere, der har den korteste uddanelse og københavnere, der ikke er i arbejde eller er enlige, da det oftest er dem, der har det mentalt skidt.

Ifølge rapporten har flere end 150.000 kortuddannede københavnere en forøget sygdomsrisiko som følge af usunde vaner; rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og usund kost.

»Det handler ikke bare om, at man har levet det stærke liv i overhalingsbanen, og så falder man sammen en dag. Det handler om, at mange kortuddannede dør tidligt og har mange dårlige leveår«, siger Ninna Thomsen.

Kampagner uden effekt
Hun mener ikke, at informationskampagner på fint papir fra sundheds- og omsorgsforvaltningen vil have den store effekt, men tror på, at en fokuseret indsats mod rygning og alkohol på blandt andet arbejdspladserne kan give resultater, ligesom hun ser frem til, at børn og unge får mere bevægelse i skoletiden med den nye skolereform.

Og så skal man erkende, at det er et »langt, sejt træk« at forbedre københavnernes sundhedstilstand, mener Ninna Thomsen.

»Det handler om at tænke sundhed ind i alt, hvad vi laver; på skolerne og på arbejdspladserne. Man kan ikke bare hejse et flag i uge 40«, siger borgmesteren.

Enhedslisten vil ikke have sundhedsapostle

Enhedslistens sundhedsordfører i København, Charlotte Lund, hæfter sig også ved den store sundhedsforskel mellem de bedst stillede og de dårligst stillede.

»København er stadig en opdelt by med en stor social og økonomisk ulighed, som afspejles i sundhedstilstanden og middellevetiden. Det synes jeg naturligvis ikke, at vi bare skal acceptere«, siger Charlotte Lund.

LÆS OGSÅ

Hun mener blandt andet, at kommunen kan blive bedre til at oplyse om stress og arbejdsmiljø, ligesom det stadig kniber med at få mænd til at gå til lægen i tide.

»Her har vi også en udfordring. Vi kan godt blive bedre til at fortælle borgerne, hvilke signaler, man skal være opmærksomme på og hvilke muligheder, de kan benytte sig af«, siger Charlotte Lund, der understreger, at kommunen ikke skal være en »sundhedsapostel, der dikterer, hvad det gode liv er«.

Samme holdning har Venstres medlem af sundheds- og omsorgsudvalget Michael Gatten.

»Selv om det går fremad, går det for langsomt. Vi skal blive bedre til at forebygge frem for at behandle, men det skal ske med respekt for, at den enkelte selv bestemmer, hvad det gode liv går ud på. Det skal kommunen ikke diktere«, siger Michael Gatten.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden