Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ulighed. Dronning Louises Bro adskiller Indre By og Nørrebro. Levealderen er markant lavere i sidstnævnte bydel.
Foto: MAGNUS HOLM 8arkiv)

Ulighed. Dronning Louises Bro adskiller Indre By og Nørrebro. Levealderen er markant lavere i sidstnævnte bydel.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Borgerne på Nørrebro dør knap syv år før deres naboer

Stor forskel i levealderen fra bydel til bydel i København.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det tager ikke mange sekunder at cykle fra Indre By over Dronning Louises Bro til Nørrebro.

Men den korte afstand til trods er der en verden til forskel på de to københavnske bydele, ikke mindst når det gælder indbyggernes sundhedstilstand.

For mens beboerne i indre By har den højeste middellevetid i Københavns Kommune, har de på Nørrebro den laveste, viser en ny rapport over folkesundheden i København, som forskere på Københavns Universitet står bag.

Næsten syv års forskel På Nørrebro er middellevetiden blot 73,3 år mod 80,2 år i Indre By svarende til en forskel på 6,9 leveår, og det kommer ikke bag på Kim Christensen (S), der er formand for Nørrebro Lokaludvalg.

»Det siger meget om, hvordan man lever på Nørrebro i forhold til andre dele af byen«, siger Kim Christensen.

»Der er en større mangfoldighed på Nørrebro, og det kommer blandt andet til udtryk ved den livsstil som mange har og ønsker at bevare i forhold til blandt andet alkohol og rygning«, siger Kim Christensen.

Ifølge rapporten fra Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet dør københavnerne tidligere end befolkningen som helhed; primært op grund af for megen rygning og alkohol, for lidt motion og for usund kost.

Middellevetiden er dog på vej op i alle bydele, men mest i Indre By og mindst på Nørrebro.

Svært at nå de kortest uddannede
Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ser det først og fremmest som et udtryk for forskellen i beboersammensætning i de to bydele og peger på, at der bor flere mennesker på kontanthjælp og førtidspension på Nørrebro

Samtidig er der også stor forskel på uddannelsesniveauet bydelene imellem, og netop de kortest uddannede dør ifølge forskerne tidligere end de bedst uddannede, ligesom de kortuddannede også oplever at have flere leveår med et ringe helbred.

Ninna Thomsen tror ikke på, at forkromede oplysningskampagner vil have den store effekt.

I stedet tror hun på, at blandt andet partnerskaber med arbejdspladser og fokus på bevægelse og sund kost i skolerne er vejen frem.

Men det er en udfordring at nå ud til alle grupper, erkender hun.

»70 procent af dem, der ryger, vil gerne stoppe med det, men ved ikke hvordan de skal gøre det, og mange af de kortuddannede ved eksempelvis ikke, at kommunen tilbyder et gratis rygestopkursus«.

»Og hvis man tror, at det koster kassen, er det klart, at man ikke melder sig til det«, siger Ninna Thomsen.

Ulighed skal bekæmpes

Formand for Nørrebro Lokaludvalg Kim Christensen mener, at det er vigtigt ikke at pege fingre ad folk.

»Det ser altid forfærdeligt ud, når man ser statistik, som den her. Selvfølgelig skal vi have levealderen i vejret, men man skal også tænke over, at det hele ikke skal handle om at have de rigtige meninger og holdninger«, siger Kim Christensen.

LÆS OGSÅ

Ninna Thomsen er enig:

»Vi skal finde den gyldne middelvej, hvor vi ikke taler ned til folk. Der vil altid være ulighed i en storby, men det betyder ikke, at vi opgiver kampen, og jeg synes, at vi har et stort ansvar for at bekæmpe uligheden i sundhed«, siger SF-borgmesteren.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden