HJERTE. Mads Bertelsen har skudt og obduceret giraffen Marius. Her fremviser han indvolde.
Foto: PETER HOVE OLESEN

HJERTE. Mads Bertelsen har skudt og obduceret giraffen Marius. Her fremviser han indvolde.

Danmark

Dyrlæge om girafdrab: »Så tog jeg min riffel og skød ham lige igennem hjernen«

Børn og kameratelefoner fik frit udsyn til live-partering af giraffen Marius.

Danmark

»Marius startede dagen med at gå i folden og få noget rugbrød. Det kan han rigtig godt lide. Da han stod roligt og kiggede op, så tog jeg min riffel og skød ham lige igennem hjernen«.

Dyrlæge Mads Bertelsen står i midten af en kødrand af mennesker og fortæller. Tilskuerne er netop gungret igennem ZOO for at få førsteparket til obduceringen af den nu verdenskendte giraf ’Marius’. En obducering, der foregår åbent for alle besøgende i haven, og som et stort antal mennesker har valgt at overvære, selv om klokken kun er ti.

Blodig interesse Tidspunktet generer tilsyneladende ikke tilskuerne, der strækker hals, da Mads Bertelsen trækker en lang kniv frem og jager den ind i det plettede skind.

Det er tykt, men kort efter strømmer der klart rødt blod ud. »Ad«, konstateres der højt fra de forreste flyverdragter. Men de forbliver naglet fast til stedet, da mere af det dampende girafkød blottes.

Parteringen foregår bag ved en af staldene, der normalt er gemt væk for offentligheden. Men i dag er der åbnet op for dem, der har lyst til at følge den obducering, der er praksis for alle døde dyr i ZOO.

Inden haven blev åbnet, var der køer af mennesker. Men på den anden side af vejen stod cirka 15 mennesker med fakler og et banner. Den lille demonstration var sat i værk efter de seneste dages opstandelse på de sociale medier. Den har blandt andet kastet en facebookgruppe af sig på lidt over 5.000 medlemmer, der kræver, at Marius bliver reddet.

Det er dog kun et fåtal af gruppens medlemmer, der er mødt op til parteringen, og i menneskemængden bliver giraffens navn ikke nævnt mange gange. I stedet konstateres der hurtigt fra en kvindelig tilskuer at »der godt kunne blive til en lille jakke eller taske af skindet«.

550 kilo teenager
Benene fjernes først på dyret, og fire dyrlægestuderende trækker af sted med de lange stænger, der primært skal bruges til foder. I mellemtiden underholder dyrlægen med girafteenagerens kampvægt:

»550 kg. Det er jo ikke nogen prangende vægt - en voksen giraf er på mellem 800 og 1800 kg - Men alligevel er hans vægt fin, når man sammenligner med hans alder«.

Så kommer turen til vommen, der skal befries for maver og tarme og puttes i en blå Ikea pose.

LÆS ARTIKEL

»Der røg noget grønt ud,« kommenterer en ung pige ivrigt. Modsvaret kommer prompte fra hendes veninde. »Ja, det kan man da lugte lige med det samme«.

En kvalm dunst breder sig hurtigt over forsamlingen, og børnene i første parket reagerer instinktivt med vanterne foran næsen. Der bliver jævnligt råbt, at de skal sætte sig ned, så dem bagved kan se, men det problem har Ida Holst fundet en hurtig løsning på. I midten af mængden giver hun sin iPhone til en lille dreng, der har fået blokeret sit udsyn.

»Man kunne se livetransmittering på Ekstra Bladets hjemmeside«, forklarer hun efterfølgende til Politiken.

Væddemål om vommen
Mediedarlingen Marius ligger efterhånden skilt fuldstændig fra hinanden. Hoved er gemt væk i hjørnet, og det er svært at se de lange øjenvipper, der er vendt mod væggen. I stedet har en pustende dyrlæge fået opsat et podie, hvor han ivrigt ruller det meterlange svælg ud. I hånden har han den mørkeste del, der er giraffens lange tunge.

Indvoldene vækker særlig begejstring for den store del af mængden, der er dyrlægestuderende. De fleste siger, at deres søndag formiddag ikke bliver meget bedre.

»100 kg«, vædder Sebastian Hoelgaard om vægten på maven.
»70 kg« byder Mia Berg ind. Hun kommer tættest på, da maven viser sig at veje 55 kg.

Foto: OLESEN PETER HOVE



Selv efter halvanden time er entusiasmen stor hos tilskuerne, mens videnskabelig direktør, Bengst Holst, til gengæld er begyndt at se lidt træt ud.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han bruger tiden på at give interviews til de fremmødte journalister, der alle vil have en forklaring på, hvorfor man ikke har givet giraffen til de zoologiske haver, der har tilbudt sig aftenen i forvejen.

»Vi vil aldrig give ham til en zoologisk have, der ikke vil forpligte sig ligesom os til ikke at sælge dyrene«, forklarer han til Politiken om, hvorfor han har sagt nej til det ene tilbud. Det andet tilbud duer eftersigende ikke, fordi Marius' gener er forkerte.

Bengst Holst er chokeret efter en nat med dødstrusler, men vil stadig være åben om, når dyr skal aflives.

»Vi vil blive ved med at svare ærligt på spørgsmål, vi har jo ikke noget at skjule«, forsikrer han.

Løvernes søndagsfrokost

Det tynder langsomt ud i menneskemængden, der skal vente yderligere halvanden time på at se resterne af kødet blive givet til løverne.

7 forskningsprojekter skal have enkelte dele af kadaveret, og blandt andet skal svælget sendes til Østrig. Men størstedelen af kødet går til løverne, hvilket de sætter pris på, ifølge dyrlægen - En rigtig søndagsfrokost, når man er vant til hest.

LÆS OGSÅ Også dyreforkæmperen Axel Erik Sørensen er kommet på spisetanker. Han har set nok af parteringen og sidder på cafeteriet med anden portion rødspætte. Han kommer fra 'Alle dyrs ret', hvilket er indgraveret i en sherifstjerne han stolt viser frem. Selv om det er et forsøg på at undgå indavl, forstår han ikke, hvorfor giraffen skulle slås ihjel.

»Sådan er det jo også med så mange af os mennesker, men dem er der jo ikke nogle, der afliver« siger han. Alligevel synes han, at arrangementet har været helt godt. »Folk lærer om dyrenes anatomi og sådan.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I det hele taget forstår han ikke helt virakken.

»Det tager sig lidt ud som en teaterforestilling. Det er noget mærkeligt noget«, siger han eftertænksomt og tager en slurk af sin fadøl.

Han bliver ikke for at se løverne få rovet. Nu vil han hjem til Hvidovre.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce