Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næse. 11. december udstyrede Folketinget den daværende socialminister med en såkaldt næse - »en grim en med vorter på« endda. Tegning: Roal Als

Næse. 11. december udstyrede Folketinget den daværende socialminister med en såkaldt næse - »en grim en med vorter på« endda. Tegning: Roal Als

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lukkethed og særbehandling, når ministerium uddeler tilskud

Hvis man vil have del i Socialministeriets lukkede puljer, skal man nyde embedsmændenes gunst.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ministerstormen ruskede godt i Annette Vilhelmsen (SF) i begyndelsen af december oven på Politikens afsløringer af, hvordan den daværende socialminister 18 dage inden ansøgningsfristen havde lovet en million kroner til Lisbeth Zornig Andersen.

Da ministeren med sit nu berømte »her er en million til dig« for rullende kammeraer i en DR 2-dokumentar lovede pengene væk, havde Lisbeth Zornig end ikke søgt om del i puljen til at fremme socialt udsattes valgdeltagelse.

Sagen fik 11. december Folketinget til at udstyre ministeren med en såkaldt næse – »en grim en med vorter på«, som en ordfører udtrykte det.

OGSÅ

Trods den udbredte forargelse over den lukkede proces og særbehandling i Zornig-sagen fordelte Socialministeriet efterfølgende 12 millioner kroner efter et forløb med endnu mere lukkethed og særbehandling af udvalgte organisationer.

Politiken har fået aktindsigt i tildelingen af de knap 12 millioner kroner til strategien ’Civilsamfundet bygger bro’, der for at forbedre integrationen skal indlemme flere nytilkomne flygtninge og indvandrere i civilsamfundet.

Aktindsigtens over 400 sider viser, hvordan Socialministeriet kun to dage efter ministernæsen fordelte millionerne til fem håndplukkede organisationer, der som de eneste havde kendskab til puljens eksistens.

De fleste af de fem organisationer havde allerede fået stillet midlerne i udsigt en måned inden ansøgningsfristen, 4. december, og 13 dage før ansøgningsfristen satte Socialministeriet så endeligt navn på de fem udvalgte: Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Center for frivilligt socialt arbejde, FriSe og Bydelsmødrenes Landsorganisation.

I ansøgningsvejledningen kan man læse, at ansøgerkredsen er »frivillige foreninger på det sociale område, som delvis eller udelukkende arbejder med integrationsindsatser«, men da puljen er en såkaldt lukket tildelingspulje fik kun de fem udvalgte organisationer mulighed for at søge.

Socialministeriet oplyser, at op mod 5 procent af puljerne i ministeriet er lukkede tilskudspuljer. Det betyder, at over 100 millioner kroner årligt kan blive fordelt efter en lukket proces, hvor kun særligt udvalgte får lov at søge.

Venstres socialordfører, Eyvind Vesselbo, mener, at der er opbygget en problematisk kultur i Socialministeriet. At noget er »fundamentalt galt«.

»Jeg har sagt flere gange, at der hersker en kultur, som er urimelig. Alle skal kunne søge alle puljer. Det kan ikke være sådan, at der sidder en fuldmægtig eller to og bestemmer, hvordan mange millioner kroner skal fordeles.

Gennem mange år har ministeriet lavet sit eget system. I denne og andre sager virker det ikke, som om ministeriet holder sig inden for retningslinjerne om ligebehandling«, siger Eyvind Vesselbo.

LÆS ARTIKEL

Puljen på de 12 millioner kroner finansieres primært gennem satspuljemidler, mens resten er afsat direkte på finansloven.

Administrationen af de 12 millioner er ligesom ministeriets øvrige midler underlagt den gældende vejledning fra Moderniseringsstyrelsen om effektiv tilskudsforvaltning, der blandt andet understreger, at ministerierne skal sikre, at alle potentielle tilskudsmodtagere behandles ens.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det betyder for eksempel, at alle potentielle tilskudsmodtagere har lige mulighed for at blive bekendt med tilskudsmuligheden.

Alvidende embedsmænd
I sagen om de 12 millioner blev alle andre end de fem udvalgte organisationer holdt uvidende om tilskudsmuligheden, indtil pengene var fordelt.

Af aktindsigten fremgår det, at Dansk Flygtningehjælp allerede 29. oktober, altså mere end en måned inden ansøgningsfristen, var til møde med embedsmænd fra ministeriet, hvor organisationen blev orienteret om strategien og den rolle, Dansk Flygtningehjælp er tiltænkt.

Også de øvrige tilskudsmodtagere blev varslet i god tid, og de fik alle udførlig hjælp af embedsmænd i ministeriet med at finpudse ansøgningen, inden den blev afleveret. Embedsmænd skrev således store og små forslag til ændringer i ansøgningen.

De svarede på, om puljemodtagerne var »på rette spor« og skrev sågar rettelser direkte ind i ansøgningerne. Tilskudsbeløbene blev også løbende drøftet. For eksempel spurgte FriSe (Frivilligcentre & Selvhjælp) på et tidspunkt, om det er rigtigt forstået, at de kunne få op til 500.000 kroner.

Det bekræftede embedsmanden, og FriSe endte da også med at få præcis 500.000 kroner.

Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard, mener, at det er problematisk, at tilskudsmodtagerne ligesom i Zornig-sagen stilles et bestemt beløb i udsigt på forhånd, da modtagerne formentlig vil søge det beløb uden at skele til, om det kunne gøres billigere.

En førende ekspert på området, tidligere afdelingschef i Rigsrevisionen Peter Christensen, er også kritisk over for ministeriets praksis.

»Det klart bedste er, at man laver en åben procedure, hvor alle kan søge, og det anbefaler Finansministeriet også. Så udvælger man på et sagligt grundlag, hvem der skal have«, siger Peter Christensen og uddyber:

»Hvis det ikke haster ekstremt meget, er der ingen grund til at lave en sådan procedure, så kan man lige så godt lave en åben procedure, hvor alle kan søge. Det kan aldrig kritiseres. Det med at prækvalificere nogle organisationer, det kan altid kritiseres. Lukkede puljer som denne er i strid med god forvaltningsskik og i strid med at varetage princippet om skyldige økonomiske hensyn, fordi man ikke ved, om man får de rigtige løsninger. Måske får man noget dyrere og dårligere«, siger Peter Christensen.

SE OGSÅ

Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen, hæfter sig ved, at metoden med lukkede puljer i princippet stiller krav til embedsmændene om, at de skal have det fulde overblik over alle organisationer i Danmark, der kan løse den pågældende opgave. De skal være alvidende.

»Det kan være, at de er meget kloge og dygtige i Socialministeriet, så de har fuldt overblik over, hvem der er bedst til at løse opgaverne. Det kan man selvfølgelig ikke afvise, men det virker ikke fornuftigt at gøre på denne måde. Hvis det offentlige skal have løst en opgave, det ikke selv kan løse, sender man den ud i en ansøgningsrunde, så man får så mange indlæg som muligt«, siger Finn Sørensen, der frygter konsekvenserne af, at ministeriet på den måde ser sig i stand til håndplukke de rette modtagere.

»Det er en tilgang, der godt kan avle en kultur, hvor kun vennerne får en bevilling«, siger Finn Sørensen.

Også lektor i offentlig forvaltning ved RUC Birgitte Poulsen tvivler på, om embedsmændene har det overblik, der skal til, når det ikke er et åbent udbud. Hun mener, at det er problematisk, at alle diskussioner foregår internt, så der ikke er gennemsigtighed i processen.

»Systemet kan komme til at lukke sig om sig selv og altid vælge at tildele midlerne til Tordenskjolds soldater uden at se på andre aktører. Risikoen er, at det bliver en lukket forvaltning, der egenrådigt bestemmer, hvem der skal have penge. Derfor vil man helst have, at midler er konkurrenceudsatte, og at der er gennemsigtighed«, siger Birgitte Poulsen. Minister: Kan virke problematisk


Kirkernes Integrations Tjeneste, KIT, er en af de organisationer, der aldrig fik mulighed for at søge puljen. Af aktindsigten kan man se, at KIT blev overvejet som en mulighed i ministeriet, men fravalgt.

KIT er meget kritisk over for kulturen i Socialministeriet, som de mener er præget af særbehandling af bestemte organisationer. Organisationen er forarget over, at embedsmændene kan træffe den slags beslutninger uden at inddrage politikere.

»Det er dybt beklageligt. Det er jo en helt uholdbar håndtering af offentlige midler af en regering, som ønsker at have transparens«, siger projektkonsulent Hans Henrik Lund.

Politiken kontaktede onsdag Socialministeriet og bad om et interview med socialminister Manu Sareen (R) om de lukkede puljer. Fredag eftermiddag sendte Socialministeriet en pressemeddelelse ud om, at ministeren vil igangsætte en analyse af, om ministeriet administrerer puljerne på den bedste måde, og om der er gennemskuelighed nok. Manu Sareen forklarer, da han ringer fredag aften, at han godt kan forstå, at »disse lukkede puljer« kan virke »problematiske«.

»Det er noget af det, der vil være rigtig fornuftigt at få afdækket i en analyse også. Om det er den rigtige måde, eller om man kan gøre det bedre«, siger Manu Saree

Er det god forvaltningsskik, når man ikke gør alle potentielle modtagere opmærksomme på en puljes eksistens?

»Det er god forvaltningsskik at få lavet en analyse af det her. Vi kræver gennemsigtighed og transparens. Det kunne være fantastisk godt, hvis vi kunne gøre det bedre«, siger Manu Sareen. Pragmatismen sejrer

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I sagen om de 12 millioner kroner overvejede embedsmændene også at tildele penge til Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF. Men ungdomsorganisationen blev fravalgt og havde derfor aldrig hørt om puljens eksistens, før Politiken kontaktede formand Signe Bo i denne uge. »Vi har et udmærket samarbejde med Socialministeriet, Kulturministeriet og Indenrigsministeriet, som er dem, der er vores primære kontaktpunkter. Foreningslivet og DUF har en fin og stabil finansiering. Om vi ville have søgt eller have haft muligheden, det har jeg faktisk ikke nogen mening om«, siger Signe Bo.

LÆS OGSÅ Ville I gerne være informeret om puljens eksistens?»Vi vil altid gerne spørges. Men i den konkrete sag kan jeg ikke udtale mig om, hvorvidt vi gerne ville have været spurgt«, siger Signe Bo. FriSe var en af de 5 udvalgte organisationer, der blev spurgt. Paraplyorganisation for Danmarks 65 frivilligcentre vurderede, at de ved at deltage i ’Civilsamfundet bygger bro’ kunne fremme vilkårene for den frivillige indsats. »På det generelle plan er FriSe naturligvis tilhænger af transparens og vil altid være fortaler for gennemsigtighed og åben debat om statens puljer samt betingelser og vilkår for tildeling af midler. Og fordi FriSe repræsenterer foreninger, der oplever, at det er sværere at få statslige midler, er det en problemstilling, vi er opmærksomme på«, udtaler formand Mona Gaarsdal i en skriftlig udtalelse, som hun ikke ønsker at uddybe. Dansk Flygtningehjælp kan ikke se nogen problemer i den proces, der førte til, at de fik over fire millioner kroner til at løfte en del af strategien. »Jeg har tillid til, at ministeriet forvalter redskaber og instrumenter til at tildele pengene på den mest hensigtsmæssige måde. Nogle gange vælger man at åbne op, andre gange vælger man at afgrænse«, siger Anette Christoffersen, integrationschef hos Dansk Flygtningehjælp. Hvad er fordelen ved at lave forløbet lukket?»Det er jeg ikke den rette til at vurdere«, siger Anette Christoffersen. Røde Kors, der fik knap 2 mio. kr., gik pragmatisk til den lukkede pulje. »Grundlæggende synes vi, at åbenhed og konkurrence om puljemidler er positivt, men samtidig er vores udgangspunkt, at vi spiller ind i de puljer, hvor vi mener, at vi kan gøre en forskel. Det gør vi helt uafhængigt af, om der er tale om åbne eller lukkede puljer«, siger Jesper Lorentz Bertelsen, seniorkonsulent og konstitueret chef for national support hos Røde Kors. I siger, at det grundlæggende er bedst med åbenhed og konkurrence. Er det så ikke problematisk med lukkede forløb?»Jeg kan ikke sige ret meget andet, end at vi byder ind, når vi har muligheden«.























Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden