Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

PETER HOVE OLESEN (arkiv)
Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)

OPMÆRKSOMHED. 18-årige Songül Yüksel lytter intenst til justitsministerens ord, idet gymnasieeleverne fra Køge overrækker hende 1.620 underskrifter.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Justitsminister lover ingenting før Songül-møde: »Men man kan ikke blive andet end rørt«

Songül og Køge Gymnasium afleverer 1.620 autografer til Karen Hækkerup (S).

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Har I fået fri fra skole?«, spørger justitsminister Karen Hækkerup (S) med et smil på læben, da hun får øje på flokken af gymnasieelever foran Justitsministeriet på Slotsholmsgade.

»Nej, jeg har tvunget dem herind«, svarer samfundsfagslærer Mads Beyer fra Køge Gymnasium hurtigt. Også med et smil på læben.

Politiken var inviteret med sent i eftermiddags, da den 18-årige tyrkiske gymnasieelev Songül Yüksel og hendes klassekammerater fra Køge Gymnasium afleverede en mappe med underskrifter til justitsminister Karen Hækkerup (S).

1.620 personer har skrevet under på, at Songül skal blive i Danmark og udleve sin drøm at blive læge.

Ministeren holder Songül-møde fredag Songül har fået til netop på fredag til at købe en flybillet til Tyrkiet, fordi udlændingemyndighederne vurderer, at der ikke er grundlag for en »vellykket integration« for hende på trods af hendes fine danskkundskaber og høje karakterer.

Antallet af sager med velintregrerede udenlandske børn som Songül, der på trods af flere års liv med familie i Danmark skal ud af landet, hober sig nu op på justitsministerens bord.

LÆS MERE

På fredag samler Karen Hækkerup de politiske partier for at løse problemet, og både SF, Radikale og Enhedslisten advokerer på forhånd for en lovændring.

»Men jeg kan ikke love noget«, understreger hun over for gymnasieeleverne, da hun modtager stakken af underskrifter.

»Men hvad sker der nu?«, spørger samfundsfagslæreren fra Køge Gymnasium.

»Det jeg har gjort efter, at jeg har hørt både fra jer og andre er at kigge på, hvilke ændringer vi har lavet for at give børn bedre muligheder for at være i Danmark og de børn, der ikke får lov at blive. Og der er du jo, Songül«, siger hun og kigger på den 18-årige tyrkiske statsborger, der efter at have fået afslag på familiesammenføring formelt set befinder sig ulovligt i Danmark.

»Du har aldrig haft lovligt ophold i Danmark«
Songül lytter intenst til ministerens ord. Karen Hækkerup fortsætter.

»Du har jo aldrig haft lovligt ophold i Danmark. Men alligevel sidder jeg nu og kigger på, at hvis nu du har søgt under de nye og ikke de gamle regler, havde det så været anderledes?«, spørger hun retorisk og peger på, at hun derfor har indkaldt Folketingets partier for at drøfte Songüls sag fredag.

Karen Hækkerup fortæller som Politiken har skriver i dag, at en gruppe børn tilsyneladende ikke er blevet hjulpet af en lempelse i udlændingeloven, fordi de ikke har lovligt ophold i Danmark. Ministeren vil gøre op, hvor mange der er i Songüls situation, siger hun.

»Vi må se hvad, man kan gøre. Og hvem der vil være med til at gøre noget. Det bestemmer jeg ikke selv«, siger Karen Hækkerup og kigger igen på Songül.

»Når man ser på din sag, så kan man ikke andet end at blive rørt. Men jeg kan ikke love noget«, siger Karen Hækkerup og slår ud med armene.

»Men nu holder jeg mødet med de andre partier, og så må vi se på det«, sagde justitsministeren for lige at give lidt håb til forsamlingen, inden hun igen forsvandt bag justitsministeriets port.

Direkte adspurgt af Politikens udsendte om hvilket udspil hun vil tage med til fredagens møde, svarede justitsministeren, at det ville hun ikke røbe inden mødet.

PETER HOVE OLESEN
Foto: PETER HOVE OLESEN

Songül: »Jeg vil virkelig gerne tro på Karen«

Annonce

Songül selv var fortrøstningsfuld efter det korte møde med ministeren:

»Jeg vil virkelig gerne tro på Karen, og jeg håber, at der sker noget. Jeg er i hvert fald meget glad for, at politikerne tager min situation op og andre, der er i min situation«.

FÅ ET OVERBLIK

Samfundsfagslærer Mads Beyer fra Køge Gymnasium var også tilfreds.

»Det var rart, at ministeren tog sig tid til at tage imod os. Hun gav nogle klassiske politiker-svar. At hun ikke kunne love noget, og at beslutningen skulle tages med andre partier. Men sådan er det«, siger han og tilføjer:

»Men det at hun tog imod os og talte med os lægger op til, at der sker en ændring. Det håber vi også«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden