Klar til VM? Få daglige opdateringer fra den danske lejrLæs mere

Frivillige må hyre lobbyister for at få skjult støtte

Frivillige organisationer er tvunget til at opruste deres lobbyindsats for at få del i millionpuljer.

Danmark

Socialministeriets praksis med at lade embedsmænd håndplukke tilskudsmodtagere bag lukkede døre tvinger de frivillige organisationer til at opruste lobbyindsatsen.

Og det tager ressourcer fra det egentlige sociale arbejde og bidrager til en lukket kultur.

Sådan lyder kritikken fra Frivilligrådet, der rådgiver regeringen og Folketinget om den frivillige sektors rolle og indsats i forhold til sociale udfordringer.

LÆS OGSÅ

»Det er nødvendigt, fordi puljerne ikke er åbne, fair og lige for alle. Når man bliver udpeget eller udvalgt i en proces, som ikke er åben, så handler det om at være øverst i bevidstheden hos embedsmænd og politikere«, siger Vibe Klarup Voetmann, formand for Frivilligrådet.

Kritikken kommer oven på Politikens artikler om, at Socialministeriet årligt uddeler op mod 125 millioner kroner i lukkede puljer, hvor embedsmænd håndplukker bestemte organisationer og udelukker andre fra at søge.

Lobbyisterne sikrer organisationerne penge
Ifølge Vibe Klarup Voetmann har mange organisationer svært ved at forsvare over for deres medlemmer, hvorfor de bruger så mange penge på lobbyister i stedet for direkte på det sociale arbejde, som medlemmerne brænder for.

Men lobbyarbejdet er nødvendigt, hvis man skal gøre sig håb om at modtage tilskud, der ikke meldes ud til åben konkurrence.

»Frivillige organisationer bruger stadig flere ressourcer på at konsultere politikere og embedsmænd i forsøg på at finde ud af, hvem der bestemmer en puljes udmøntning. Hvem beslutter, hvad kriterierne er, hvordan kommer man på banen, hvad skal der til for at være attraktiv set med systemets øjne. Det er enormt kompliceret for os«, siger Klarup Voetmann.

Venstres socialordfører, Eyvind Vesselbo, mener, at de lukkede puljer holder organisationer uden stærke lobbyister ude.

»Der er et lukket system, hvor lobbyisterne sikrer organisationerne penge, alt efter hvor kendte de bliver i systemet«, siger han.

De i forvejen kendte får pengene

Birgitte Poulsen, lektor i offentlig administration ved RUC, er ligesom en række forvaltningseksperter kritiske over for lukkede puljer, som strider mod forvaltningsprincipper om ligebehandling og gennemsigtighed. De frivilliges brug af lobbyister for at indynde sig hos embedsværket kan også være problematisk. »Indflydelsen fra lobbyister kan betyde, at processen bliver mere lukket, og at ministeriet tilgodeser dem, de kender i forvejen og er gode venner med. Der er masser af argumenter for mere åbenhed om puljerne, men jeg er ikke sikker på, at det vil mindske lobbyvirksomheden, som er blevet mere almindelig i hele samfundet«, siger Birgitte Poulsen.

LÆS OGSÅ I Frivilligt Forum, der er landsorganisation for frivillige sociale organisationer, siger formand Johs Bertelsen: »En del af den dygtige organisations opgave er at sikre størst mulig finansiering, så lige meget hvad vil der være forsøg på lobbyvirksomhed, men det er mere gennemskueligt, hvad lobbyvirksomheden går ud på, når det er åbne puljer«. Socialminister Manu Sareen (R) siger, at kritikken fra Frivilligrådet gør indtryk. Og at han er glad for, at han nu har bestilt en analyse af ministeriets administration af puljer og fordeling af op mod 2,5 milliarder kroner årligt i tilskud. »Kritikken af de lukkede puljer lytter jeg til, og jeg forstår den langt hen ad vejen«, siger ministeren.







Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce