Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

PETER HOVE OLESEN (arkiv)
Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)

UDVISNING? Justitsminister Karen Hækkerup (th) drøfter nu den 18-årige gymnasieelev Songül Yüksels situation (midt) og de andre børn, der er i klemme i udlændingeloven.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikerne er til møde nu: Får Songül og de andre børn lov at blive i Danmark?

Politisk møde kan bestemme et antal udenlandske børns skæbner.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Justitsminister Karen Hækkerup (S) har indkaldt partierne for at drøfte flere udenlandske børns videre skæbner i Danmark.

Mødet er netop begyndt i Justitsministeriet.

Politiken beskrev forrige uge sagen om den 18-årige gymnasieelev Songül Yüksel fra Tyrkiet. På trods af, at hun i de fire og et halvt år, hun har opholdt sig i Danmark, er blevet velintegreret og går på gymnasiet, har hun fået at vide af politiet, at hun har senest til i dag til at købe en flybillet tilbage til Tyrkiet.

Songül fik nej til at bo i Danmark, allerede da hun kom i 2010, fordi myndighederne mente, at hun var mest knyttet til Tyrkiet, hvor hun havde boet det meste af sit unge liv hos farmoderen. Men Songüls far alligevel beholdt sin datter i Danmark.

Da der kom en lempelse i udlændingeloven fra 2012, gavnede det ikke Songül, fordi hun opholdt sig ulovligt i Danmark - så havde hun slet ikke ret til at søge.

Ministeren gik ind i Songüls sag Og Songül er ikke den første under 18 år, der er kommet i klemme i reglerne. Det dokumenterede Politiken med historien om den 15-årige tyrkiske dreng fra Køge Ferhat Filikci, som trods otte år i Danmark og et handikap alligevel er blevet udvist af Danmark. Og senest i dag kan vi berette om den ghanesiske pige Claudia Otoo, som også har fået marchordre, så hun skal forlade sin far i København.

CLAUDIAS HISTORIE

Karen Hækkerup gik ind i Songüls sag blot få dage, efter at Politiken havde beskrevet hendes sag. Endda som det første efter hun var kommet tilbage fra vinterferie for to uger siden.

»De fleste kan se, at det er frygteligt at sende en helt ung pige ud til en uvis fremtid langt væk fra hendes familie«, sagde Karen Hækkerup. Hun ville ikke love, at der umiddelbart kan findes et grundlag for Songül at blive i Danmark på. Men hun afviste ikke, at der kunne blive tale om en lovændring.

For nogle dage siden sagde justitsministeren til Politiken, at dagens møde både omhandler Songül »og de spørgsmål, sagen rejser« uden at afsløre, hvordan hendes konkrete udspil til en løsning ser ud.

Sådan forholder partierne sig

Udlændingeordførerne fra både SF og regeringspartiet Det Radikale Venstre har sagt, at de ønsker en lovændring. Hvordan lovændringen skal se ud, har de ikke taget stilling til. De afventer justitsministerens udspil.

SONGÜLS HISTORIE

Enhedslisten ønsker helt at afskaffe reglen fra 2004, der som udgangspunkt kun tillader udenlandske forældre med permanent opholdstilladelse at hente deres børn inden for to år. Reglen gør, at hvis man først henter sine børn efter to år, som i Songüls tilfælde, så bliver man vurderet på sit integrationspotentiale, og det betyder som regel en afvisning på familiesammenføring.

Venstres nu daværende udlændingeordfører Inger Støjberg mener, at reglerne er blevet administreret for »firkantet«, og at en pige som Songül naturligvis bør have lov at få en permanent opholdstilladelse. Men hun mener bestemt ikke, at loven skal ændres.

FERHATS HISTORIE

Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen mener ikke, at mennesker, der er ulovligt i Danmark, burde få lov at blive i landet.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden