Gennemsigtighed. Dommene er hvermandseje, siger Højesterets præsident.
Foto: ANITA GRAVERSEN (arkiv)

Gennemsigtighed. Dommene er hvermandseje, siger Højesterets præsident.

Danmark

Højesteret går ind for samlet database over domme

Højesteret mener, at der bør skabes en offentlig database med domme fra landets retter.

Danmark

En offentlig domsdatabase har mange fordele, hvis man spørger forskere og advokater. Alligevel er det blevet ved snakken siden 1984. Kun ca. 8 procent af samtlige domme offentliggøres derfor i dag. Men det bliver måske ændret nu. Efter 30 års stilhed går Højesteret ind i sagen:

»En samlet domsdatabase er en offentlig opgave, som bør løses. Åbenhed er godt for retssikkerheden og en fundamental værdi for domstolene. Tidssvarende kommunikation er et prioriteret mål. Vores domme er vores eksistensberettigelse og hvermandseje«, siger Højesterets præsident, Børge Dahl.

»Jeg har fuld tillid til, at Domstolsstyrelsen kan løfte opgaven og få teknikken på plads. Hvilke domme der skal lægges i en domsdatabase, og hvordan det nærmere skal gøres, er spørgsmål, som bør drøftes med brugerne«, tilføjer han.

LÆS OGSÅ

Spørgsmålet er, om en samlet database skal indeholde alle domme, eller om der skal sorteres i dem?

Øget tilgængelighed
I december sagde juraprofessor Michael Gøtze til Politiken, at der efter domstolsreformen i 2007 var opstået et øget behov for, at også byretsdomme blev offentliggjort.

»Når det kun er domme fra de overordnede retter, der offentliggøres, og tilmed kun et udpluk, er der domme, der aldrig ser offentlighedens lys, fordi de afgøres i byretten og ikke ankes«, sagde han.

I dag får han opbakning fra juraprofessor Henrik Palmer Olsen, der glæder sig over, at Højesteret vil styrke retssikkerheden med en samlet database.

»En offentlig domsdatabase kan og bør indeholde alt. Det bør være op til private virksomheder at udvikle søgeværktøjer, der kan sortere domme efter de kriterier, de mener, der er brug for på markedet for juridisk information«, siger han.

Også hos Danske Advokater ser man positivt på, at Højesteret går ind i sagen.

»Jeg glæder mig over Højesterets klare melding, og vi støtter fuldt ud, at samtlige afgørelser fra alle retter bliver offentligt tilgængelige«, siger Danske Advokaters formand, Lars Svenning Andersen.

Brugervenlig domsdatabase
»Det er helt afgørende, at domsdatabasen udvikles i et tæt samarbejde med brugerne, og Danske Advokater medvirker gerne i dette arbejde«, tilføjer han.

Højesteret lægger i dag flertallet af højesteretsdomme på sin egen hjemmeside.

»Vi arbejder for ret og retfærdighed ved at træffe rigtige afgørelser, som er velbegrundede og til at forstå. Jeg mener derfor, at det er vigtigt at give offentligheden nem adgang til vores afgørelser, når de bliver truffet. Det vil være naturligt i fortsættelse af den nuværende udvikling at offentliggøre domme i en samlet domsdatabase«, siger præsident Børge Dahl og tilføjer:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er uhensigtsmæssigt, når en dom er afsagt, at se den drøftet i medier og på platforme på nettet uden en tilsvarende netadgang for alle til selve dommen«.

Domstolsstyrelsen overtog projektet med at etablere en domsdatabase fra Justitsministeriet i 1999. Siden er styrelsen blevet kritiseret for at nedprioritere projektet.

»Teknikken har stået i vejen«, sagde udviklingschef Merethe Eckhardt, Domstolsstyrelsen, i december til Politiken. Det gentager hun i dag.

Folketingets mening

Formanden for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen (SF), siger, at det er godt, at der nu lader til at være skred i sagen. »En database vil højne retssikkerheden betydeligt, for det giver borgere med en sag en unik mulighed for selv at søge efter tidligere domme og danne sig et overblik over, om man står med en god sag eller ej«, siger hun. Retsordfører Trine Bramsen (S) siger, at Socialdemokraterne er tilhængere af gennemsigtighed i retssystemet, og at pengene skal findes i den eksisterende ramme. »Det er noget, vi vil gå i dialog med de andre partier om«, siger hun. LÆS OGSÅ Domstolsstyrelsen vurderede i et svar til Folketingets Finansudvalg i november, at domsdatabasen ville kunne etableres og idriftsættes for 3,4 mio. kr. i 2014 stigende til 4,2 mio. kr. i 2017. »Det er et overkommeligt beløb, der er tale om«, siger Karina Lorentzen. »Hvis Domstolsstyrelsen ikke lever op til sit løfte, kan vi fra politisk side pege på, hvor pengene skal tages fra, inden for den eksisterende ramme«, siger retsordfører Karsten Lauritzen (V). Retsordfører Pernille Skipper (EL) kalder det pinligt, at Domstolsstyrelsen endnu ikke har etableret en domsdatabase. »Det er omsonst, at vi har et system, hvor der er ulige adgang til domme. Vi vil gerne diskutere med de andre partier, hvor pengene skal tages fra«, siger hun. Finansministeren har ikke ønsket at udtale sig.




















Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce