Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

anklaget. Børnehjemmet Shejar Chhaya, der ligger en times kørsel uden for millionbyen Mumbai, var i mange år AC Børnehjælps vigtigste samarbejdspartner i Indien.
Foto: Privatfoto (arkiv)

anklaget. Børnehjemmet Shejar Chhaya, der ligger en times kørsel uden for millionbyen Mumbai, var i mange år AC Børnehjælps vigtigste samarbejdspartner i Indien.

Danmark

Ny skandale i Indien rammer hundreder af danske adoptioner

Et indisk børnehjem, som har leveret et stort antal børn til Danmark i årene 1988-2006, er under anklage for børnehandel og forfalskning af papirer.

Danmark

Børn, der blev solgt for tusinder af dollars til udenlandsk adoption. Børn, som blev taget fra deres hjælpeløse forældre. Børn med ukendt oprindelse. Og børn, der døde og blev kremeret i hemmelighed, uden at politiet eller andre myndigheder blev underrettet.

LÆS OGSÅ

Sådan lyder, ifølge avisen Mumbai Mirror, et udvalg af anklagerne mod børnehjemmet Shejar Chhaya nær Mumbai i Indien. Avisen fortæller også om forsvundne journaler og forfalskede underskrifter på adoptionspapirerne.

Børnehjemmet har været under efterforskning gennem måneder, og i en større aktion mandag 10. februar afhentede myndighederne 42 børn, hvoraf flertallet var under seks år, og anklagede institutionen for en lang række lovbrud, som tilsammen tegner et billede af organiseret børnehandel.

Alarmlamper lyste i årevis
Sagen kommer som en uvelkommen nyhed midt i den overlevelseskamp, som Danmarks største adoptionsbureau AC Børnehjælp gennemlever i disse måneder. For Shejar Chhaya var i mange år AC Børnehjælps vigtigste samarbejdspartner og største enkeltleverandør af børn fra Indien til danske forældre.



280 børn blev det til i årene 1988-2005 – børn, unge og voksne adopterede, som i dag befinder sig i Danmark, og som nu kan frygte, at der også i deres sager er svindlet, eller at journalerne er forsvundet.

Det har trods gentagne henvendelser ikke været muligt at få en kommentar fra AC Børnehjælps nuværende ledelse til sagen. Men interne dokumenter og referater viser, at alarmlamperne lyste, længe før samarbejdet stoppede i 2006, hvor børnehjemmet forlangte »sorte penge« af AC Børnehjælp, fremgår det.

Børnehjem fik 2,2 millioner
Allerede i juli 2000, hvor der blev hentet 26 børn til danske familier, var »dokumentation vedr. børnenes baggrund utilstrækkelig«, noterer AC Børnehjælp i en redegørelse afleveret til de danske myndigheder i 2007.

I november 2001 er der »fortsat diskussion om dokumentbehandling«, og igen tre år senere, i november 2004, konstateres det, at »dokumentbehandlingen fra Shejar Chhayas side ikke er tilfredsstillende«, idet børnehjemmet mangler forståelse for, at der skal være gennemskuelighed i papirgangene.



I perioden 2000-2005 betalte AC Børnehjælp knap 2,2 millioner til børnehjemmet, herunder et fast driftsbidrag på cirka 25.000 danske kroner om måneden.

Passive myndigheder
Trods de betydelige pengebeløb fremgår det, at det halter med børnenes pleje, og at AC Børnehjælp er under pres for at betale mere.

Det fremgår også af mødereferater, at både AC Børnehjælp og søsterorganisationen Danadopt i 2005 mangler tillid til den centrale indiske adoptionsmyndighed CARA, som de mistænker for at være indblandet i korruption, samt at »betaling under bordet« efterhånden bliver krævet gennem hele adoptionsprocessen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



De danske myndigheder griber imidlertid ikke ind, men frifinder tværtimod Indien for kritik, da en DR Dokumentarfilm i 2007 dokumenterer en lang række uetiske forhold. Mange fejl i papirerne


Yong Sun Gullach fra foreningen Adoptionspolitisk Forum stiftet af voksne adopterede kalder sagen om det indiske børnehjem for »katastrofal«.

»Det her viser, at så snart man begynder at kradse i overfladen på de forskellige afgiverlande, så finder man private organisationer, der er ude på markedsvilkår og opsøge børnehjem, der er villige til at afgive børn«, siger hun.

»Fra Sydkorea, hvor jeg selv kommer fra, er det snarere reglen end undtagelsen, at mange papirer er fejlbehæftede. Børnehjemmene har produceret de papirer, som modtagerlandet gerne ville have og som oftest erklæret børnene egnet til adoption under påstand af, at de var indleveret anonymt, fundet på gaden eller reelt forældreløse. Ofte har de givet barnet forkert navn, forkert fødselsdato og forkert oprindelsessted«, siger hun. Sager bør gennemgås


For de adopterede fra Indien, der nu i yderligere 280 sager kan være i tvivl, om deres sager er korrekt oplyst, efterlyser hun, at myndigheder og organisationer påtager sig deres ansvar.

»De burde proaktivt gå ind og efterse samtlige sager. Men de bør også se på hele Indien som afgiverland, hvor mange sager har vi der i alt – når et af de største børnehjem er fanget med fingrene i fadet, hvad så med de andre børnehjem?«, spørger hun.



Ankestyrelsens familieretsafdeling, som fører tilsyn med adoptionerne og har kendt til problemerne i samarbejdet med Shejar Chhayya, vil ikke svare nærmere på, hvad den vil foretage sig for at undersøge, om de 280 adoptioner fra børnehjemmet er foregået korrekt. Oplysningerne om Shejar Chhaya »indgår i vores tilsyn for at afdække, om formidling til Danmark har været påvirket heraf«, skriver Ankestyrelsen i et mailsvar.

Hvis der opstår »usikkerhed om konkrete adoptioner, vil vi selvsagt reagere i forhold til disse«, hedder det videre.

V: Noget er fundamentalt galt

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Socialordfører for Venstre, Eyvind Vesselbo, mener, at den ny sag understreger, at der er noget fundamentalt galt både med adoptionssystemet og med det tilsyn, der burde føre kontrolmed det: »Selv om man gang på gang har fået viden om, at der var noget galt, så fortsatte det hele ganske uforandret, uden at man tog børnenes parti og sagde: Der er noget, vi er nødt til at undersøge«, siger Eyvind Vesselbo.

Sagen understreger, at en langsigtet reform af adoptionssystemet kræver mere end lapperier. »Den helhedsanalyse, alle nu snakker om som noget, der skal falde ned fra himlen, løser ikke problemerne, hvis vi bare kører videre ad samme vej som hidtil. Så har vi ikke lært noget«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce