Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JOACHIM ADRIAN (arkiv)
Foto: JOACHIM ADRIAN (arkiv)

Svigtet. Løgumkloster Kommune blev flere gange underrettet om Nadjas bekymrende adfærd, men indgrebet kom alt for sent.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Penge til Tønder-pigen kan gavne andre børn

Kommunal godtgørelse i Tønder-sag kan bane vej for andre børn.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er udtryk for en ny tendens, når Tønder Kommune nu vælger frivilligt at betaler en godtgørelse på 300.000 kroner til den pige, der gennem en årrække blev udsat for utallige sexovergreb af faderen og fremmede mænd i sit barndomshjem – og som kommunen ikke greb ind over for trods mange alarmsignaler fra omgivelserne.

Stine Jørgensen, der er lektor i socialret ved Københavns Universitet med speciale i børns rettigheder, mener, at økonomisk kompensation kan blive en ny måde at anerkende fejl og rettighedskrænkelser fra offentlige myndigheder på.

»Det er en tendens, som jeg tror, vi vil se endnu mere af i fremtiden, og den bringer os op på niveau med Norge, hvor man gennem flere år har haft den her type af sager«, siger hun.

Pigen Nadja (navnet er ændret, red.) stævnede kommunen efter nytår, men Tønder Kommune har efter samråd med sit forsikringsselskab valgt at betale de 300.000 kroner og undgå en retssag.

LÆS OGSÅ

Stine Jørgensen peger på, at forældrene og de andre tiltalte allerede i 2007 blev idømt frihedsstraf samt betaling af erstatning til Nadja og hendes lillesøster, og sagen har også ført til en fyring af en kommunal chef.

»Men for første gang bliver det altså barnet, der får direkte oprejsning for den krænkelse, hun har været udsat for fra kommunens side«.

Stort beløb i dansk sammenhæng
Der har tidligere har været rejst erstatningssager mod kommuner på grund af fejl begået særligt over for børn. Eksempelvis var der sagen om forældrene, der lagde sag an mod Viborg Kommune, fordi deres ordblinde søn ikke havde lært at læse og skrive i skolen. Men Højesteret afviste kravet. Der er også forældrene til tre misbrugte børn, der har stævnet Esbjerg Kommune for at have svigtet deres børn. De kræver 50.000 kroner til hvert barn.

Stine Jørgensen vurderer, at beløbet til Nadja fra Tønder ligger på niveau med andre sager, der har været for ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Men i dansk sammenhæng er 300.000 kroner et stort beløb.

Karsten Thystrup, der er kontorchef i kommuneforeningen KL’s juridisk afdeling, er uenig i, at godtgørelsen i Tønder-sagen skaber retspraksis. Praksis skabes gennem domstolene, påpeger han, men i det konkrete tilfælde er det Tønder Kommunes forsikringsselskab, der har anerkendt et krav.

»Det er en meget sørgelig sag, og det er rigtig godt for pigen, at den er landet her. Men det er min juridiske vurdering, at der ikke ville være imødekommet et krav om torterstatning ved de danske domstole, selv om man henviser til domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol«, siger Karsten Thystrup.



Kontorchefen understreger, at hvis Tønder Kommune ikke havde en ansvarsforsikring, ville kommunen ikke selv kunne betale via egne kommunale midler, uden at det først blev indbragt for en domstol. Og han advarer mod amerikanske tilstande: I Danmark tager vi hånd om faglig kritik ansættelsesretligt, mens man i USA ofte udbetaler økonomisk kompensation. Forslag om særligt nævn

Børns Vilkår har af Folketinget fået otte millioner kroner over fire år til at oplyse udsatte børn om deres rettigheder og til at hjælpe børn med at søge erstatning ved hjælp af en bisidderordning – som Nadja fra Tønder har fået hjælp fra.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I en følgegruppe sidder børne- og familiechef i Ikast-Brande Kommune Anton Rasmussen, og han finder det fair, at kommuner skal betale, hvis de svigter. Men han mener ikke, at civile søgsmål som i Tønder-sagen er den rette vej. Han efterlyser i stedet et særligt nævn, der kan afgøre sagerne – ligesom på sundhedsområdet.

LÆS OGSÅ »Vi skal ikke have lange og opslidende retssager, hvor der føres vidner med anklager og forvarer. Det kan en kommune godt holde til, men det er ikke fair over for børn, der oven i købet har lidt i forvejen«, siger Anton Rasmussen.

Det er Karsten Thystrup fra KL ikke helt uenig i: »Hvis der fra politisk side er et ønske om, at man yder kompensation, foreslår vi, at det sker via Erstatningsnævnet under Justitsministeriet. Her kan staten oprette en fond til misbrugsofre, ligesom man har gjort med voldsofre«.

Det seksuelle misbrug af pigen Nadja startede, da hun var to år. Lærere, pædagoger og sundhedsplejersker underrettede mange gange Løgumkloster Kommune om bekymrende adfærd hos den lille pige, og der kom også underretninger om, at moderen prostituerede sig, mens børnene var låst inde. Kommunen fik dog først lavet en undersøgelse af forældrenes evne til at tage sig af deres børn, da Nadja var ti år.

Konklusionen var, at børnene skulle fjernes. Men intet skete, da forældrene flyttede til Tønder, hvor faderen startede udlejning af Nadja til fremmede mænd.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden