Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Se bare min egen familie. Her har alle piger en uddannelse« siger Geeti Amiri (tv.), der på billedet ses i selskab med niecen Jasmin.
Foto: Per Folkver

»Se bare min egen familie. Her har alle piger en uddannelse« siger Geeti Amiri (tv.), der på billedet ses i selskab med niecen Jasmin.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nydanske kvinder er Danmarks mønsterbrydere

Den eneste befolkningsgruppe, der for alvor bryder den sociale arv, er unge nydanske kvinder fra ufaglærte familier, viser ny undersøgelse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Væn jer til at se os på topposter i ministerierne, erhvervslivet og i de offentlige institutioner. For det er sådan, det kommer til at blive«, siger Geeti Amiri.

Hun studerer statskundskab på Syddansk Universitet i Odense.

I et interview i dagens avis fortæller den 24-årige afghanskfødte studerende om sin vej ind i det danske uddannelsessystem.

LÆS OGSÅ

Hendes historie står ikke alene, den repræsenterer en voksende tendens blandt unge nydanske kvinder.

I dag er andelen af unge nydanske kvinder på de videregående uddannelser større end nogensinde. 43 procent af nydanske kvinder på 25-26 år og med ufaglærte forældre går på en videregående uddannelse. Det viser en undersøgelse fra Arbejdernes Erhvervsråd (AE) lavet til Politiken.

Jens Peter Thomsen, lektor i uddannelsessociologi ved Københavns Universitet, kalder udviklingen »markant«.

»Andelen af unge kvinder med ikke-vestlig baggrund og ufaglærte forældre er steget med 19 procent på ti år. Det skyldes ikke bare, at det danske uddannelsessystem generelt er åbent for alle, men at disse kvinder har en særlig motivation for at uddanne sig«, siger han.

Blandt etniske danske kvinder i samme alder har andelen af mønsterbrydere været nær konstant i mange år og udgør nu 29 procent ifølge AE’s tal.

Garbi Schmidt, professor i interkulturelle studier på Roskilde Universitet, peger på, at traditionelle kønsrollemønstre hos nydanske familier kan påvirke de unge kvinders evne til at bryde den sociale arv i højere grad end andres.

»Det kan have en styrkende effekt, at forældre med ikke-vestlig oprindelse forventer, at pigerne er mere hjemme og har mindre udfarende ungdomsliv end drengene. For det betyder, at de har bedre rammer for at studere«, siger hun.

Geeti Amiri: Skolen svigter drenge
Lige netop den forklaring kritiserer Geeti Amiri. Hun mener, at det er folkeskolen, der ikke kan finde ud af at tackle drengene.

»Se bare min egen familie. Her har alle piger en uddannelse, men min bror fik aldrig en. Det skyldes da ikke, at vi kvinder har været låst inde og ikke har måttet være i det offentlige rum, det skyldes, at vi ikke blev opgivet ’så hurtigt’ som drengene«, siger Geeti Amiri til Politiken.

En anden forklaring på det øgede antal kvindelige mønsterbrydere kan være en skærpet bevidsthed omkring de sociale ulemper ved at være ufaglært, vurderer uddannelsessociologen Jens Peter Thomsen.

Den udlægning bakker Geeti Amiri op om.

»Særligt kvinder ser værdien i uddannelse. De nydanske unge har oplevet, hvordan forældrene har været socialt marginaliseret på baggrund af manglede uddannelse, lav status og etnisk ophav. Derfor er pigernes strategi at klare sig godt ved at uddanne sig«, siger Jens Peter Thomsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

Når pigerne går mere op i uddannelse, er det også på grund af en samfundsnorm, som drengene kommer til at lide under, mener professor Garbi Schmidt

»Pigerne får konstant at vide, at uddannelse er vejen frem, mens drenge udlever omverdenens fordomme om, at de er uregerlige og uegnede til at videreuddanne sig«, siger hun. Jobmarkedet skal åbne sig

Direktør for AE, Lars Andersen, kalder undersøgelsens hovedkonklusion om de nydanske kvinder for en »solstrålehistorie«. Samtidig understreger han vigtigheden i, at kurven for de nydanske mænd når op på højde med kvindernes. »Vejen frem er at skabe flere uddannelser inden for service og teknologi. Det vil tiltrække flere unge mænd. De mangler videregående uddannelser, der henvender sig direkte til den private sektor«, siger Lars Andersen.

LÆS OGSÅ Professor Garbi Schmidt er enig i, at tendensen for drengene er bekymrende. Den kan føre til en øget polarisering mellem en ufaglært underklasse og en uddannet ny elite og middelklasse. Men det vigtigste er, ifølge hende, at de unge kvinder kommer i job, når de er færdiguddannede. »Meget tyder på, at det stadig er sværere at finde arbejde som ung nyuddannet med etnisk minoritetsbaggrund. Generationen af unge kvindelige mønsterbrydere kan gå hen og blive rollemodeller for de næste generationer. Derfor må vi håbe på, at de finder job, så det ikke virker meningsløst at uddanne sig til et arbejdsmarked, der er lukket land for dem«, siger hun.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden