Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
THOMAS BORBERG
Foto: THOMAS BORBERG

RUNDREJSE. De danske muslimske organisationer forsøgte at samle opbakning i Mellemøsten til protester mod Danmark. Ahmed Akkari (tv) var en af bannerførerne. Her ses han med andre deltagere i protesterne mod avistegningerne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sådan tændte modstandere af avistegninger hadet

Ambassadeafbrændinger og dødstrusler blev midlet, da der skulle protesteres mod de danske muhammedtegninger.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

12 avistegninger fik i 2006 de muslimske lande til at reagere med død og ødelæggelse.

Det hele begyndte ved, at forfatteren Kåre Bluitgen havde svært ved at finde en tegner, der turde illustrere en bog, han havde skrevet om profeten Muhammed.

HASAN SARBAKHSHIAN/AP
Foto: HASAN SARBAKHSHIAN/AP

Det fik Jyllands-Posten til at spørge, om vi led under selvcensur, der truede ytringsfriheden. I den forbindelse bragte avisen i september 2005 tolv satiriske avistegninger om emnet.

Det fik ambassadører fra 11 muslimske lande til at kræve et møde med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). De forlangte, at »smædekampagnen« mod islam og muslimer blev standset, og at de involverede i avistegningerne blev retsforfulgt.

Statsminister kunne ikke standse fri presse

Statsministeren afviste at gribe ind over for den danske ytringsfrihed og forklarede, at politikerne ikke kan blande sig i, hvad medierne bringer.

I mellemtiden arbejdede det egyptiske udenrigsministerium på at skabe protester mod de danske tegninger. Landets regering bad i oktober og november 2005 Den Arabiske Liga og internationale, muslimske organisationer om at sikre, at der blev protesteret mod Danmark.

LÆS ARTIKEL

LEFTERIS PITARAKIS/AP
Foto: LEFTERIS PITARAKIS/AP

Lige før nytår kritiserede Den Arabiske Liga den danske regering for ikke at have gjort noget mod tegnerne og avisen.

Det skete, netop som en delegation af danske muslimske ledere havde været på rundtur i Mellemøsten for at samle opbakning til protester mod danskerne. Med sig bragte de blandt andet avistegningerne, men også andre billeder, der ikke havde været bragt i danske medier.

Ahmed Akkari deltog i rejsen sammen med Kasem Said Ahmad fra Det Islamiske Trossamfund i København, Mahmoud Mansour fra Ørbækvej-moskeen i Odense og Aarhusimamen Raed Hlayhel.

LÆS ARTIKEL

De første demonstrationer mod Jyllands-Posten og Danmark fandt sted i Pakistan.

I januar 2006 indledte flere lande i Mellemøsten boykot af danske varer. Libyen og Saudiarabien kaldte deres ambassadører hjem.

Dødelige demonstrationer

Imens spredte demonstrationerne sig til lande som Algeriet, Indonesien og de arabiske lande. Adskillige af dem udviklede sig blodigt og knap en snes mennesker blev dræbt.

FOTOS

I februar blev de danske ambassader i Damaskus i Syrien og i Teheran i Iran brændt af. Også konsulatet i Beirut blev stukket i brand.

I 2008 genoptrykte de danske aviser en af muhammedtegningerne, et portræt af en mand med en bombe i turbanen, som en reaktion på afsløringen af mordplaner mod tegneren, Kurt Westergaard.

APICHART WEERAWONG/AP
Foto: APICHART WEERAWONG/AP

Siden har Danmark flere gange været i terroristernes sigtekorn.

Avistegneren Kurt Westergaard blev nytårsdag 2010 angrebet af en øksebevæbnet somalier i sit hjem, men undslap uskadt. Gerningsmanden, Muhudiin Muhammed Geele, fik ti års fængsel og en udvisningsdom for drabsforsøg, da han i Højesteret blev dømt for terror.

LÆS ARTIKEL

I juni 2008 blev en kraftig bilbombe sprængt i luften klos op ad den danske ambassade i Islamabad i Pakistan. Syv pakistanere blev dræbt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

ANJUM NAVEED/AP
Foto: ANJUM NAVEED/AP

I september 2010 eksploderede en bombe på et toilet på Hotel Jørgensen i det indre København, tilsyneladende da en belgisk-tjetjensk mand var ved at klargøre sprængstofferne. Han blev såret og senere idømt 12 års fængsel for at forberede en brevbombe til Jyllands-Posten.

Flere mislykkede terrorforsøg

Siden muhammedkrisen har politi og efterretningstjenester fra flere lande afsløret en stribe af planlagte angreb, som blev forpurret, inden de kunne gennemføres.

Blandt dem er sagen om David Headly og Tahawwur Rana, der rekognoscerede flere gange i Danmark for at finde bombemål, de kunne angribe. Blandt andet havde de kigget på Hovedbanegården i København, ligesom Jyllands-Postens redaktioner i Aarhus og København blev nærstuderet. Headley fik senere 35 års fængsel ved en domstol i USA.

Også terrorsager i Vollsmose og Glasvej menes at bunde i vreden mod Danmark.

FAKTA

Det seneste kendte forsøg på at ramme mål i Danmark på grund af avistegningerne skete i december 2011, da fire mænd fra Sverige ankom til København bevæbnet med skydevåben og en plan om at slå til mod JP/Politikens Hus.

De blev taget takket være den svenske efterretningstjenestes overvågning af deres forberedelser, og fik året efter hver 12 års fængsel for terrorforsøget.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden