Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forår. Vibeke Larsens rådighedsbeløb er blevet bliver nu større, efter at en gældsrådgiver har opdaget, at hun er berettiget til 3000 kroner i boligstøtte hver måned.
Foto: Katinka Husted

Forår. Vibeke Larsens rådighedsbeløb er blevet bliver nu større, efter at en gældsrådgiver har opdaget, at hun er berettiget til 3000 kroner i boligstøtte hver måned.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lejere reddes af penge, de har krav på

Beboere, som er lige ved at blive sat på gaden, får ofte ikke de ydelser, de er berettiget til.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det kan betyde, at jeg ikke længere behøver at låne småbeløb af min datter«.

Vibeke Larsen er lettet. Efter at hun i marts ikke fik betalt sin husleje og var på vej til rykker nummer to – den, som advarer om, at man har 8 dage til at være ude, og om at fogeden ellers er på vej – har en af boligselskabets gældsrådgivere gennemgået hendes økonomi.

Det er ikke småting, de sammen har fundet. 3.000 kroner ekstra er kommet ind. Det er boligstøtte, som Vibeke Larsen har været berettiget til, siden hun flyttede ind i sin treværelses lejlighed i en københavnsk forstad i sommeren 2012 – men som hun aldrig har fået.

LÆS OGSÅ

Alene det beløb fordobler næsten hendes rådighedsbeløb. Den 67-årige tidligere sosuassistent havde godt nok søgt boligstøtte, da hun flyttede ind. Udfyldt en masse papirer og sendt dem til kommunen i et brev.

Hun havde bare aldrig fået svar og tænkte, at det nok var, fordi hun ikke var berettiget. Hun havde også søgt ældrecheck i 2013, men heller ikke fået svar, og derfor havde hun ikke søgt i 2014.

Et skjult sikkerhedsnet
Den slags fund er ikke unormale for KAB's gældsrådgivere. De seneste to år har boligselskabets tre rådgivere gennemgået økonomien for 500 lejere, som var ved at blive smidt ud af deres lejlighed, og i rundt regnet hver anden økonomi har de fundet sociale ydelser eller tilskud, som lejerne har ret til, men ikke har fået.

Det kan være enlige, som ikke ved, at de kan få friplads i daginstitutionen, eller folk på kontanthjælp, som ikke ved, hvilke sociale ydelser de har retskrav på, fortæller gældsrådgiver i Kab, Tina Hartvig, som netop har rådgivet en fraskilt, der var berettiget til 5.000 kroner mere i boligsikring og børnetilskud, og en person, som er på kontanthjælp, der kunne få 1.300 kroner om måneden i særlig boligstøtte, hvilket fordoblede hans rådighedsbeløb.

»Ifølge loven har kommunerne oplysningspligt, men vi må konstatere, at folk ikke ved, hvad de er berettiget til, og at de ikke har fået det, der måske kunne redde deres økonomi«, siger Tina Hartvig, der selv tidligere har været ansat i en kommune, men er chokeret over, hvor mange fejl hun finder. Og det er hendes kollega, specialkonsulent i Kab Mette Lise Djupdræt, enig i.

»Der er alle mulige gode regler, som skal spænde et sikkerhedsnet ud under os, men hvis frontpersonalet i kommunerne ikke bruger det, nytter det ikke meget, og samfundsøkonomisk er det helt sindssygt«, siger Mette Lise Djupdræt og henviser til, at boligselskabet anslår, at en udsættelse let kan koste den enkelte lejer over 100.000 kroner til opmagasinering, flytning af møbler og renter på gæld. Det koster boligselskabet omkring 60.000 kroner – en udgift, de øvrige lejere skal dække – og dertil kommer udgifterne for kommunen til eksempelvis genhusning.

En lettelse
Selv om antallet af udsættelser generelt er faldet de senere år, blev 317 lejere sat på gaden alene i KAB's 50.000 lejemål i 2013. Derfor har boligselskabet analyseret, hvem det er, som endte på gaden.

Analysen viste forventeligt, at personer på overførselsindkomst er overrepræsenteret, men overraskende nok også, at mange af dem, som blev sat ud, havde boet i deres lejlighed i årevis og altid betalt til tiden.

»Det er ofte en pludseligt opstået krise som skilsmisse, sygdom og dødsfald, der vælter læsset. Så det er en gruppe, som er meget motiveret for hjælp«, siger specialkonsulent Mette Lise Djupdræt.

Hun mener, at KAB’s gældsrådgivere, som i første omgang er ansat med penge fra en ministeriel pulje, kunne hjælpe flere, og fra slutningen af april skal en kampagne oplyse om dem.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ellers er de kreative og sender for eksempel grønne breve til lejere, som har fået to rykkere på et år. Brevet er håndskrevet og har et almindeligt frimærke i hjørnet. »Nogle er nok blevet skuffede over, at det ikke var en fødselsdagsinvitation, men en invitation til at se en gældsrådgiver. Vi ved imidlertid, at i mange af disse hjem bliver rudekuverter slet ikke åbnet«.

Og mange tager imod tilbuddet om at få lagt et budget – ligesom Vibeke Larsen gjorde. Da gældsrådgiveren åbnede hendes e-boks, som Vibeke Larsen ikke selv kom så tit i, viste det sig i øvrigt også, at der fejlagtigt var registreret en mand, hun aldrig havde mødt, på hendes adresse.

Det sendte medarbejderen fra kommunen, som står for folkeregisteret, til Udbetaling Danmark, som skal udbetale boligstøtten, og tilbage igen i et forsøg på at få det ændret. Og så afmeldte rådgiveren en ulykkesforsikring for Vibeke Larsens afdøde mand, som forsikringsselskabet stadig opkrævede fire år efter hans død, selv om de kendte til dødsfaldet.

Vibeke Larsen forklarer, at hun aldrig har været vant til at tage sig af økonomien, og efter at hun havde passet sin syge mand i mange år og selv havde været syg, var der en del papirarbejde, hun havde opgivet.

»I dag kan jeg godt se, at jeg skulle have fulgt op, men jeg må jo bare sige, at jeg ikke orkede. Derfor var det også en lettelse, da rådgiveren tog over«.

»Et kærligt spark«

I Kommunernes Landsforening anerkender Brian Siggaard, der er arbejdsmarkedspolitisk konsulent, at kommunerne har ansvar for at hjælpe borgerne med, hvilke ydelser de er berettiget til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når det er sagt, har kommunen oplysningspligten, men det er borgeren selv, som i sidste ende har handlepligten. Det at en kommune rådgiver en borger, er ikke det samme, som at borgeren rent faktisk søger. Derfor er vi også meget positive over for gældsrådgivning, da det netop fanger nogle af dem, som ikke får søgt«, siger Brian Siggaard, som også fremhæver, at det ikke er blevet nemmere for borgeren, efter at det i dag er kommunen, som skal vejlede om eksempelvis boligsikring, mens borgeren skal søge hos Udbetaling Danmark.

Vibeke Larsen kan nu glæde sig til at få en ældrecheck, og så er hun glad for, at hun har orden i økonomien. Hun havde brug for »et kærligt spark«, som hun siger.

»Nu er jeg på netbank hver dag. Nu ved jeg, at jeg skal, og at jeg godt kan«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden