Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

STRESS. Danske familier oplever, at det er svært at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen. Derfor bør politikerne sætte familiepolitike på dagsordenen, lyder det flere steder fra.
Foto: DANIEL HJORTH (arkiv)

STRESS. Danske familier oplever, at det er svært at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen. Derfor bør politikerne sætte familiepolitike på dagsordenen, lyder det flere steder fra.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

S om pressede børnefamilier: Der er ingen tiltag på tegnebrættet

DF vil bede Manu Sareen forklare, hvordan regeringen vil hjælpe børnefamilierne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hverdagen gør ondt i mange småbørnsfamilier.

Mere end hver anden børnefamilie med børn under 13 år oplever ofte, at det er svært at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen, viser en måling fra Megafon.

Samtidig kom der i gårsdagens Politiken et nødråb fra en mor om, at politikerne må gribe ind, inden »børnefamilierne segner af stress«.

Samme opfordring lyder fra Børns Vilkår, der mener, politikerne har svigtet familiepolitikken totalt og savner konkrete udspil til, hvordan børnefamiliernes liv kan lettes.

Vi har allerede gjort meget

Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Manu Sareen (R) holder påskeferie, men regeringens bærende parti, Socialdemokraterne, har ikke konkrete planer om at gøre hverdagen mindre hektisk for børnefamilierne.

»Der ligger ikke noget på tegnebrættet. Vi har allerede gjort meget, blandt andet ved at tilføre en halv milliard ekstra om året til at højne kvaliteten og normeringerne i daginstitutionerne. Men vi har ikke været gode nok til at få sat fokus på det i den offentlige debat«, siger Socialdemokraternes børne- og familieordfører Julie Skovsby.

Både den afgående formand fra Børns Vilkår, Peter Albæk, og den kommende, Rasmus Kjeldahl, peger især på, at regeringen har haft for meget fokus på produktivitet og vækst og helt har glemt familiernes trivsel og børnenes opvækst.

Især stiller de spørgsmål ved, hvorfor børnefamilier i Danmark - som på grund af de mange kvinder på arbejdsmarkedet har højere arbejdstid end familier i andre lande - »skal arbejde som sindssyge, når børnene er små« og ved måden, man fordeler arbejdstiden gennem livet.

Skal finde bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv

Et punkt, som Familie- og Arbejdslivskommissionen allerede i 2007 sammen med en række andre anbefalinger opfordrede politikerne til at se på, uden det er sket.

Julie Skovsby, mere end halvdelen af børnefamilierne føler sig presset og stresset i hverdagen. Hvad synes du om den måde, vi har indrettet samfundet på, hvor småbørnsfamilierne arbejder meget, mens børnene er så meget i institutioner?

»Det er helt sikkert, at vi skal blive bedre til at få balancen mellem arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen. Men jeg synes jo også, at der er nogle store fordele ved den måde, vi har indrettet os på med børn i institutioner. Børnene er i et læringsmiljø, og vi får også mulighed for at bryde en negativ social arv med det«.

Hvad er det, du tænker, vi kan gøre bedre?

»Jamen, vi skal hele tiden være bedre til at få tingene til at hænge sammen, og vi kan også blive bedre til at kigge på åbningstiderne i dagtilbuddene. Der er helt sikkert nogen udfordringer i forhold til lukkedage, men også helt generelt i forhold til åbningstider.

Problemet med balancen mellem arbejdsliv og familieliv bliver vel ikke løst af, at man kan aflevere børnene klokken 6 og hente dem klokken 18?

»Jeg mener, begge ting er vigtige. Det er vigtigt, man kan få passet sine børn på det tidspunkt, hvor man arbejder. Det ikke nogen god ide, når nogen må sige nej til en læreplads eller et arbejde, fordi de ikke kan få passet deres barn. Det er derfor, jeg siger, at åbningstider er vigtigt, at kvaliteten er vigtig, og den tredje diskussion er så, om man skulle arbejde mindre, når man har små børn, og mere når de bliver større«.

Skal hænge sammen med vækst og produktivitet

Du siger, det er en vigtig diskussion, hvad mener I, man skal gøre?

»Jeg mener som sagt, at det er en vigtig diskussion, og så mener jeg, at det er en diskussion, som også arbejdsmarkedets parter skal være en del af«.

Men hvad vil I som regeringsbærende parti konkret gøre for de mere end 50 procent af børnefamilier, der siger, de ikke kan få det til at hænge sammen?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er alle de ting, vi har gjort i forvejen blandt andet med flere penge til daginstitutioner, fradrag til enlige forsørgere og boligjobordningen, som giver børnefamilier mulighed for hjælp til rengøring. Lars Løkke taler om, at der skal være nulvækst i den offentlige sektor, og det betyder, at rigtig mange offentlige ansatte på børneområdet skal afskediges«.

Men udover hvad I har gjort, og hvad Lars Løkke vil gøre, hvad vil I så gøre?

»Jeg tror, det er vigtigt, når vi ser på, hvad vi skal gøre fremover, også ser på, hvad historikken er. I 2007 var der højkonjunktur, og den borgerlige regering lavede en række store besparelser på børneområdet, da krisen ramte, og dem har vi tilbagerullet. Nu står vi så her, hvor vi taler om produktivitet, og der skal vi have den diskussion i gang igen om, hvordan vi kan få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen med produktivitet. Vi skal have bragt familieliv og arbejdsliv ind i diskussionen om produktivitet og vækst.

Kan du konkretisere det?

»Blandt andet med at arbejdsmarkedets parter skal være med til at diskutere, hvordan der bliver bedre balance mellem arbejds- og familieliv, samtidig med det giver øget produktivitet for virksomhederne. Det hænger sammen«.

Er produktivitet og vækst vigtigere end balancen mellem familie- og arbejdslivet?

»Jeg synes, det er er en rigtig vigtig diskussion, om vi kan planlægge og organisere vores familie- og arbejdsliv, så vi arbejder mindre, mens vi har børn, og mere når de er blevet større og eventuelt flytter hjemmefra. Men for at den diskussion kan nytte, for at vi kan nå til et resultat, er vi nødt til at have fagforeninger og arbejdsgivere med og også snakke vækst og produktivitet«, siger Julie Skovsby.

DF kræver forklaring fra ministeren

Nødråbet fra Børns Vilkår og fra flere børnefamilier får Dansk Folkeparti til at kræve en redegørelse fra børne- og ungeminister Manu Sareen (R).

Børne- og familieordfører for DF Karin Nødgaard vil efter påsken spørge ministeren, hvad han mener, der er kommet ud af rapporten fra Familie- og Arbejdslivskommissionen i 2007. Om hvilke initiativer regeringen har taget i forhold til rapporten, og om regeringen vil foretage sig noget yderligere for at gøre hverdagen nemmere for børnefamilierne.

»Hvis man har fuldtidsjob og børnene går til aktiviteter, og man skal hente dem i to forskellige institutioner, så kan man godt føle sig ret ophængt som børnefamilie. Det kan jeg sagtens følge«, siger Karin Nødgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Også Enhedslisten mener, at det er vigtigt, at man kigger på måden, man fordeler arbejdet på.

»Jeg er stor tilhænger af at genindføre for eksempel forældreorlovsordninger, så småbørnsfamilier kan tage orlov, og så der er nogle unge mennesker, der kan få foden inden for arbejdsmarkedet«, siger Rosa Lund, Enhedslistens børne- og familieordfører.

De radikales børne- og familieordfører, Zenia Stampe, har ikke svaret på Politikens henvendelser.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden