Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
PETER HOVE OLESEN (arkiv)
Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)

Vuggestue. Efter bleskift, frokost og middagslur, er det op til den enkelte pædagog at finde ud af, hvad den resterende tid skal bruges til.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den enkelte pædagog bestemmer selv i vuggestuen

Hver anden leder mener, at hver pædagog selv skal planlægge vuggestuebørns tid.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når der er blevet skiftet bleer, spist frugt, frokost og puttet, er det op til den enkelte pædagog at finde ud af, hvad den resterende tid skal bruges til.

Det svarer over halvdelen af 650 adspurgte ledere i daginstitutioner for de 0- til 3-årige i en rundspørge foretaget af Politiken Research, at de er delvis eller helt enige i. Og det er en helt forkert indstilling fra lederne og kommer i høj grad til at gå ud over børnene, mener eksperter.

»Den totale frihed er ikke en kvalitet. Det bliver let til: Nå ja, hvad gør vi nu? Det er lederen, der skal sætte linjen for, hvad der skal ske. Aktiviteterne bliver for tilfældige, hvis der ikke er nogen langsigtet plan for, hvordan institutionen kan styrke børnene sprogligt og socialt«, siger professor Niels Egelund, centerleder for Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), der var formand for en såkaldt taskforce nedsat af regeringen, der fra 2011 til 2012 har indsamlet eksempler på, hvordan dagtilbuddene arbejder med børns læring.

LÆS OGSÅ

Helt konkret mener han, at der bør være en nøje plan, struktur og mål for, hvad dagen skal indeholde.

Også Stig Broström, der er professor på DPU, fremhæver vigtigheden af, at en leder rent faktisk leder.

»Det er vigtigt, at det pædagogiske personale har fælles pædagogiske drøftelser og har en fælles pædagogisk holdning til, hvordan man omsætter pædagogikken. Så det er kritisabelt, hvis det bliver op til den enkelte pædagog at udføre sin private praksis. Der skal være en fælles overordnet strategi, og det er den pædagogiske leders opgave at sørge for det. Der er behov for mere styring fra lederen«, siger Stig Broström.

Højt tal
Sanne Lorentzen er formand for Lederforeningen i pædagogernes fagforening Bupl og overrasket over ledernes svar:

»Jeg synes, at tallet er meget højt. Hvis de mener, at de ud fra nogen faste rammer har givet medarbejderne fri til selv at planlægge dagen, kan det gå. Men bare at sige, at det må de selv finde ud af, synes jeg er at smide bolden over til nogle medarbejdere, der ikke skal have den«.

Hun mener, at lederen skal fastlægge nogle ydre pædagogiske rammer og derefter sparre med medarbejderen om, hvilke konkrete aktiviteter, der skal være inden for de rammer.



»Lederen skal konstant spørge medarbejderen: Hvorfor gør du sådan, kunne du have gjort det anderledes, så der bliver reflekteret og evalueret. Men hvis lederen ikke er i huset – nogle huse er der 45 km imellem – så er det jo lidt svært«, siger hun, med henvisning til at flere daginstitutioner er under såkaldt områdeledelse, hvor én leder leder flere institutioner.

Pædagogen Nils Ebbe Hansen efterlyser ligefrem mere ledelse i daginstitutioner. Han har indtil for ganske få dage siden arbejdet som pædagog i en række institutioner i københavnsområdet. I dag er han konstitueret leder i Børnehaven Regnbuen i Brønshøj.

»I mange institutioner er det stuepædagoger, der leder og fordeler arbejdet, men det må ikke være op til den enkelte pædagog at definere institutionens kultur. Det er lederens opgave. Leder og medarbejder skal kodesigne pædagogikken. Og det er ikke min opfattelse, at det sker i særlig mange institutioner«, siger han.

Han mener, at lederen skal have det store perspektiv, lede og stille krav til personalet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Barnets medindflydelse

En de ledere, der gør det, er Rita Agerholm fra Møllehuset i Gladsaxe. Her har hun i samarbejde med pædagogen planlagt, hvad der skal ske for de forskellige pædagoger og børn 14 dage frem. »Det er for at sikre, at barnet bliver taget alvorligt og får medindflydelse, frem for at det bare skal deltage i det, som pædagogen den dag lige havde lyst til. Det er jo ikke sikkert, at det lige var det, som børnene havde brug for«, siger hun.

LÆS OGSÅ

Hvorfor er det vigtigt for barnet?

»Det giver meget mere ro omkring børnene. Hjerneforskning viser, hvor vigtigt det er, at børnene har udfordrende og stimulerende miljøer, for at de kan blive bedre aktører senere i livet«.

Per Schultz Jørgensen, professor i socialpsykologi og tidligere formand for Børnerådet, er ikke enig:

»Det er overvejende godt, at pædagogerne bestemmer selv, for hvis man laver styring ovenfra af den enkelte pædagogs kontakt med barnet, fratager man det kreative moment og det personlige nærvær«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden