Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forhindring. Henriette til venstre og Pernille til højre får ifølge Helsingør Kommunes funktionsleder på STU'en så lidt at leve for, at de ikke kan komme til at lære at leve et almindeligt liv.
Foto: Janus Engel

Forhindring. Henriette til venstre og Pernille til højre får ifølge Helsingør Kommunes funktionsleder på STU'en så lidt at leve for, at de ikke kan komme til at lære at leve et almindeligt liv.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Unge på STU: Du kan faktisk næsten ikke leve af det

Svage unge kæmper med at få pengene til at række til et almindeligt liv.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er vasketøj i sovesofaen og et glattejern smidt på gulvet i badeværelset.

Pernille Jacobsens lille etværelses lejlighed på Kronborg Kollegiet i Helsingør ligner alle andre 20-åriges, men køleskabet er meget tomt.

»Det er ikke for at lyde som en, der sulter, men nogle gange spiser jeg bare et par skiver toastbrød på en dag. Så kan man godt få det dårligt og have kvalme«, forklarer Pernille Jacobsen.

Hun er i gang med en Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, en STU. Det er en individuelt sammensat ungdomsuddannelse for unge, som ikke kan tage en almindelig ungdomsuddannelse. Uddannelsen er ikke SU-berettiget, så mange STU-elever er på kontanthjælp eller uddannelsesydelse, som den ydelse, unge mellem 18 og 29 år uden en erhvervsuddannelse kan få, hedder.

LÆS OGSÅ

Inklusive et særligt aktivitetstillæg får de ifølge Helsingør Kommunes udregninger 5.500 kroner udbetalt. Og ifølge kommunens beregninger har unge som Pernille Jacobsen, hvis hun bruger 1.600 kroner på mad, 145 kroner om måneden tilbage – de skal så bruges til det, kommunen kalder et »almindeligt ungdomsliv« eksempelvis tandlæge, biografture og tøj.

75 kroner til per dag
Pernille Jacobsens klassekammerat Henriette Hansen har sammen med sin vejleder regnet ud, at hun har 75 kroner om dagen. Til mad, tøj og fornøjelser.

»Du kan næsten ikke leve af det. Min vejleder mente, at jeg skulle have dem udbetalt en gang om ugen i en kuvert, men det kan jeg slet ikke styre. Hvis jeg får 200 kroner, bruger jeg dem. For mig er det bedre at vide, at jeg må bruge 75 kroner om dagen«.

Helt praktisk gør 20-årige Henriette Hansen det, at hun tre gange om ugen spiser aftensmad hos sine bedsteforældre, som hun har været plejebarn hos, siden hun var 6 år. »Meningen var, at min børneopsparing skulle gå til husleje, når jeg skulle have en rigtig lejlighed en dag, men den er nødt til at gå sådan løbende til tøj og andet; det er min mormor og jeg blevet enige om«, siger hun.

Pernille Jacobsens mor kan nogle gange »slippe en hund«. Men hvor Henriette Hansen er dækket af sine bedsteforældres forsikring, til hun bliver 21 år, har Pernille Jacobsen ingen forsikring. Hun har også fravalgt at gå til tandlæge, og tøj låner hun tit af veninder. I sidste uge var hun i banken og låne 800 kroner. »Det er til mad; jeg kunne godt låne mere, men hvad så måneden efter«, siger hun.

Hun har gået et år på produktionsskole og fik derefter valget mellem at gå hjemme på kontanthjælp eller komme på STU. Her har de forskellige fag og kan prøve forskellige værksteder – køkken, træ- eller grafisk værksted. Pernille Jacobsen har dog fået lov at være permanent på det grafiske værksted.

»Det er for hårdt for mig. Jeg kan ikke klare presset. Hvis der er for mange mennesker, lukker jeg af«, forklarer Pernille Jacobsen, som også fortæller, at hun blev mobbet i skolen.

Svært at finde sit mål
De første 12 uger af en STU er et afklaringsforløb. Herefter får eleven et personligt og et fagligt mål for uddannelsen. Pernille Jacobsen ved ikke, hvad hendes mål er, men Henriette Hansen, som har gået på specialskole hele sin barndom, er klar på sit.

»Jeg skal lade være med at være så højtråbende og ikke blande mig i det, som ikke vedkommer mig, og så skal jeg blive bedre til det faglige; det mangler jeg meget«, siger hun og forklarer til Pernille Jacobsen, at »det faglige« betyder dansk og matematik.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Henriette bor på en del af kollegiet, hvor der er tre vejledere tilknyttet. De unge, som bor der, skal træne i at bo for sig selv, fortæller funktionsleder Philip Jones, som også står for Helsingør Kommunes STU-uddannelse.

Boligerne i blokken retter sig mod unge, som har indlæringsvanskeligheder eller er mindre udviklingshæmmede. Ikke alle kan læse. Støttepersonerne hjælper i hverdagen. De træner eksempelvis de unge i personlig hygiejne, i at få købt ind, at få lavet mad og at stå op om morgenen.

»Når alt er betalt, vil jeg sige, at de unge har 125 kroner at leve for. De får den nye kontanthjælp, som beløbsmæssigt er lig med SU’en, men i modsætning til unge på SU, kan de unge, som bor her, ikke bare gå ud og få sig et studiejob«, siger han og henviser både til, at man på kontanthjælp ikke må arbejde, og at en del af de unge heller ikke magter det.

Mødet med omverdenen er nødvendigt

Philip Jones forklarer, at det lave rådighedsbeløb spænder ben for kollegiets mål om, at de unge bliver i stand til at bo alene og tage en uddannelse på ordinære vilkår.

»Det er en daglig udfordring for os at nå det mål, fordi vi især skal træne dem socialt, det er en stor del af det at bo her. Derfor har vi brug for, at de har råd til at gå i bowlinghallen eller i en idrætsklub. De skal ud mellem andre mennesker. Hvis vi ikke kan lade dem prøve andre miljøer, lærer de det ikke. Så bliver de kun bedre til at være sammen med de vejledere, vi har ansat«, siger Philip Jones, der også kan blive bekymret for, hvordan det skal gå de unge på længere sigt.

LÆS OGSÅ

»De kan få det endnu sværere, når de kommer ud, for hvor finder de et billigt lejemål. Det her er ikke en gruppe, som kun er på kontanthjælp en meget kort periode«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pernille Jacobsen regner med at holde op på STU'en til sommer, så vil hun ikke mere. Så har hun gået der et år af de i alt tre år, uddannelsen normalt varer. Hun ved ikke rigtig, hvad hun så skal – måske bare være på kontanthjælp. Hun troede, at hun havde en 10.-klasses afgangseksamen, men det viste sig, at hun kun havde 9. klasse. Hun drømmer om at blive politibetjent, men ved ikke helt, hvordan hun kan blive det.

Henriette Hansen drømmer om at blive pædagog i en børnehave eller en vuggestue, men vejen er lang. Først skal hun tage 9. klasse og 10. klasse, måske på aftenskole.

»Jeg overvejer at droppe kontanthjælpen og finde et job, men jeg kan godt se, at det bliver svært at finde et arbejde, jeg kan leve for, og at det er meget svært at passe arbejde og skole på samme tid«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden