Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Justering. »Vi vil justere uddannelsernes optag både op og ned afhængigt af jobmulighederne«, siger uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R).
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Justering. »Vi vil justere uddannelsernes optag både op og ned afhængigt af jobmulighederne«, siger uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R).

Danmark

Minister vil begrænse uddannelser

Flere videregående uddannelser skal væk, og færre studerende skal optages på studier uden udsigt til job.

Danmark

Der skal ryddes gevaldigt op i junglen af de knap 1.500 videregående uddannelser, der i dag udbydes i Danmark, og som ikke altid giver de bedste udsigter til at finde et arbejde.

Regeringen er klar med to initiativer, der for det første skal sikre, at uddannelsesinstitutionerne begrænser antallet af uddannelser – blandt andet ved at slå mindre fag sammen. Og for det andet er regeringen parat til at presse universiteterne til at uddanne færre på de uddannelser, hvor der ikke venter et job efter sidste eksamen.

»Vi vil ikke uddanne til arbejdsløshed, og der skal bedre styr på området. Vi kan ikke være andet bekendt over for de mange studerende, som knokler for at få en uddannelse, de ikke kan bruge til noget. Derfor vil vi justere uddannelsernes optag både op og ned afhængigt af jobmulighederne«, siger uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R).

LÆS OGSÅ

Ministeren mener, at der de senere år er kommet for mange nye uddannelsestilbud, og derfor vil regeringen have færre uddannelser og større faglige miljøer, der kan sikre en høj kvalitet i uddannelserne.

Sofie Carsten Nielsen peger dog ikke på konkrete uddannelser, der skal nedlægges. Det kan blive op til uddannelsesinstitutionerne selv at føre kniven.

Den rigtige model
Elementerne indgår i regeringens samlede vækstplan, der snart bliver fremlagt, og uddannelsesministeren vil i dag præsentere initiativerne på uddannelsesområdet på et møde med samtlige rektorer og bestyrelsesformænd for de videregående uddannelser.

Regeringen har endnu ikke fundet den endelige løsning for den såkaldte dimensionering – altså at udbud af studiepladser afhænger af jobmuligheder – men har lagt sig fast på, at en endelig plan skal være klar allerede ved studieoptaget til næste år.

»Næste skridt bliver at finde den rigtige model«, siger Sofie Carsten Nielsen, der lægger op til en så decentral styring af optaget som muligt.

Hos Københavns Universitet er rektor Ralf Hemmingsen positiv over for den såkaldte dimensionering.

»Det er konstruktivt, at ministeren lægger op til, at universiteterne kan få indflydelse på at regulere optaget. Vi har styr på de enkelte uddannelser. Det kan man ikke styre centralt«, siger Ralf Hemmingsen.

Når det gælder eksplosionen i antallet af nye fag, melder Københavns Universitet hus forbi.

Ifølge Ralf Hemmingsen er der eksempelvis på humaniora de seneste år oprettet syv nye fag, men samtidig er der nedlagt andre syv. Han anerkender dog, at der kan være behov for at samle visse mindre fag, eksempelvis sprogfag, hvor optaget er meget begrænset.

Svært at forudse

Formand for de danske professionshøjskoler Erik Knudsen betoner, at professionshøjskolerne allerede tænker meget i jobmuligheder for deres uddannelser.

»Det afgørende bliver, hvordan man gennemfører dimensioneringen. Det er ikke helt indlysende, hvilke kriterier man vil bruge til at begrænse eller udvide optaget. Derudover viser al erfaring, at man ikke kan ramme arbejdsmarkedets behov helt præcist. Regeringen bør være meget omhyggelig«, siger Erik Knudsen.

Formand for Danske Studerendes Fællesråd Jakob Ruggaard modtager uddannelsesministerens melding med en vis skepsis:

»Vi har set rigtige uheldige eksempler på dimensionering tidligere. Man kan ikke forudsige efterspørgsel på den måde. Men vi vil gerne diskutere det med ministeren«.

LÆS OGSÅ

Venstre erklærer sig positive over for regeringens tanker om at lade optaget afhænge af job, men regeringens støtteparti Enhedslisten afviser, at hverken uddannelsesinstitutionerne eller regeringen kan forudse, hvilke uddannelser der i fremtiden bliver brug for.

»Når nogle ender i arbejdsløshed med forskellige uddannelser, skyldes det en høj arbejdsløshed. Vi skal ikke have mindre uddannelse. I stedet skal arbejdsmarkedet være mere åbent«, siger uddannelsesordfører Rosa Lund.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce