Retssager. »Næsten hver gang der har været en dansk-tyrkisk tolkning, har jeg følt, at det var uforsvarligt. Retssystemet er nødt til at tage affære«, siger forsvarer Erbil Kaya fra advokatfirmaet Tommy V. Petersen.
Foto: Janus Engel

Retssager. »Næsten hver gang der har været en dansk-tyrkisk tolkning, har jeg følt, at det var uforsvarligt. Retssystemet er nødt til at tage affære«, siger forsvarer Erbil Kaya fra advokatfirmaet Tommy V. Petersen.

Danmark

Dårlige tolke truer retssikkerhed

Det er ofte folk helt uden autorisation, som agerer tolke i retssystemet. Det fører til fejl og kan ende i forkerte domme, advarer eksperter.

Danmark

Tolkningen i det danske retssystem er til tider så elendig, at tiltaltes retssikkerhed er på spil.

Sådan advarer flere forsvarsadvokater, dommere og eksperter, der især oplever problemet i retssager, hvor der skal tolkes og oversættes mellem dansk og de store indvandrersprog som arabisk, tyrkisk, somali og farsi.

»Næsten hver gang der har været en dansk-tyrkisk tolkning, har jeg følt, at det var uforsvarligt. Retssystemet er nødt til at tage affære«, siger forsvarer Erbil Kaya fra advokatfirmaet Tommy V. Petersen.

Han støder dagligt på tolke, som ikke har de nødvendige kvalifikationer, og som oversætter forkert.

»Bægeret flød over, da jeg for nylig oplevede en tolk, som ikke kunne forklare ordet hæleri til en tyrkisk sigtet under en politiafhøring. Selv de mest almindelige ord blev der famlet efter. Jeg afbrød forhøret. Det er uforsvarligt i en retssag at benytte en tolk, der er så elendig«, siger han.

Usikkerhed i systemet

Formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Henrik Stagetorn, er enig: »I de grelleste tilfælde kan man risikere, at der bliver afsagt forkerte afgørelser. Herunder, at nogle bliver fundet skyldige, som skulle have været frifundet«.

Henrik Stagetorn har selv et eksempel fra en verserende sag, hvor en af advokatens klienter blev tiltalt for planlægning af indsmugling af 100 kilo amfetamin. Det viste sig imidlertid at bygge på en tolkningsfejl. Der var tale om 100 gram.

Problemet skaber usikkerhed i det danske retssystem, mener byretsdommer Ulla Ingerslev fra Retten i Helsingør.

»Jeg tror godt, jeg kan sige generelt for retterne, at vi oplever problemer med tolke. Jeg har oplevet situationer, hvor spørgsmål og svar ikke rigtig hænger sammen, men vi har ikke en chance for at opdage det, hvis ikke vi bliver gjort opmærksom på det. Hvis der er forklaret noget andet end det, jeg lægger til grund, når jeg skal afsige en dom, så er der jo et problem«, siger hun.

Politiken ville gerne have spurgt Rigspolitiet, der administrer listen med cirka 2.000 tolke, om, i hvor stort omfang de benytter uuddannede tolke. Men det var ikke muligt at få en kommentar.

Certificering ej nødvending

Ifølge landets to translatørforeninger er højst 250 af deres medlemmer opført på listen. Resten er uuddannede. Netop her ligger problemet, mener Bente Jacobsen, der forsker og underviser i tolkning på Institut for Erhvervskommunikation på Aarhus Universitet. Der kræves nemlig hverken dokumentation eller certificering af tolkene på Rigspolitiets tolkeliste.

»80 procent af tolkene på listen har ingen uddannelse i sprog. De har aldrig bestået en test, og de har aldrig skullet dokumentere kompetencer. Der er typisk tale om taxachauffører, pensionister eller studerende, som tjener lidt ekstra ved at virke i retssystemet«, siger hun og tilføjer:

»Her i landet kan man ikke smøre en ostemad uden at skulle have et hygiejnecertifikat, men man kan gå direkte ind i en dansk retssal eller på en hospitalsgang eller i en asylsag, hvor problemstillingen er den samme, uden nogen former for krav til kompetencer«.

Retsplejeloven giver alle tiltalte ret til tolkning, som »så vidt muligt« skal ske ved af hjælp af en translatør, men grundet mangel på uddannede tolke sker det ikke. Bente Jacobsen efterlyser derfor kortere uddannelser målrettet offentlige opgaver i lighed med praksis i Norge og Sverige.

Formanden for Folketingets retsudvalg, SF’s Karina Dehnhardt Lorentzen siger, at Folketinget »bliver nødt til at diskutere en egentlig uddannelse«. Justitsminister Karen Hækkerup (S) vil ikke kommentere sagen. Hun henviser til et udvalgsarbejde som i løbet af 2014 skal se på tolkearbejdet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce