0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DF: FN er nogle hyklere

FN’s appel til Irak om at droppe henrettelserne er udtryk for dobbeltmoral, mener Søren Espersen. Kina er langt, langt værre.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Utåleligt hykleri«.

Det er det direkte kontrasvar fra Dansk Folkeparti mod FN, efter at verdensorganisationen har opfordret Iraks regering til at stoppe henrettelserne mod Saddam Husseins to underordnede.

Partiets udenrigsordfører, Søren Espersen, tager afstand til hængningerne i sig selv. Men han siger samtidig, at FN ikke bør appellere til at droppe dem, når organisationen samtidig stiltiende accepterer dødsstraf hos sine egne medlemmer af Sikkerhedsrådet.

»Dødsstraf er barbarisk. Men det er yderst hyklerisk, at FN gør stort oprør over en hængning af Saddam, når de passivt ser til, at Kina henretter mere end nogen anden stat her på jorden. Dem hører vi intet om«, siger Søren Espersen.

13.000 eksekutioner
Søren Espersen henviser til rapporter, som har påvist omkring 13.000 eksekutioner i Kina på et år. Han påpeger ligeledes, at også USA og Rusland, der begge – ligesom Kina – er permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet, har dødsstraf som praksis.

På den baggrund er der ikke grundlag for en særlig afstandstagen til hængningen af Saddam Husseins halvbror og chefanklageren. De er spået til at finde sted på søndag.

»Jeg deltager ikke i fordømmelser af det, der sker i Irak«, siger Søren Espersen.

»Man kan ikke fordømme hver gang«
Fra de andre partier i Folketinget er det dog småt med forståelse for Søren Espersens argument.

Den konservative udenrigsordfører, Lars Barfoed, kan ikke se hykleriet.

»Jeg går ud fra, at der er en helt særlig grund til ,at FN udtaler sig i denne sag frem for andre. Man kan jo ikke gå ud og fordømme, hver gang der bliver udført dødsstraf et sted i verden. Det sker jo desværre hele tiden«, siger Lars Barfoed.

Nødt til at acceptere regimer
Ifølge den radikale udenrigsordfører, Naser Khader, begår Søren Espersen en fejlslutning, hvis han sidestiller Sikkerhedsrådet og udtalelser fra generalsekretæren.

I den nuværende situation er den uundgåeligt, at også visse FN-medlemmer udfører dødsstraf i egen hule.

»Det ideelle ville jo være, at FN kun bestod af demokratier med principper som dem, vi har i EU. Men sådan ser verden altså ikke ud. Vi er nødt til acceptere, at FN også består af totalitære regimer«, siger Naser Khader.

»Ren og skær middelalder«
Til gengæld så han yderst skeptisk på den nye generalsekretær Ban Ki-moon, der efter Saddam Husseins hængning udtalte, at »om man vil have dødsstraf eller ej, er op til hver enkelt medlemsstat«.

»Hvis han (Ki-moon red) mener det, han sagde i første omgang, har han diskvalificeret sig til at være generalsekretær. Saddams hængning var ren og skær middelalder«, siger Naser Khader.

Også den socialdemokratiske Mogens Lykketoft afviser hykleri-argumentet.

»Der er ikke noget forkert i, at man fra centralt hold fordømmer henrettelserne. Det er tværtimod imponerende«.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce