Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
HASHHANDEL. Pusherne på Christiania er begyndt at være maskerede. Det gør fristadens beboere nervøse.
Foto: MARTIN LEHMANN

HASHHANDEL. Pusherne på Christiania er begyndt at være maskerede. Det gør fristadens beboere nervøse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Maskerede hashpushere spreder frygt på Christiania

Politiets aktion mod hashhandelen i marts har fået sælgerne til at skjule ansigterne, når de færdes i fristaden.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De seneste måneder er pusherne på Christiania begyndt at være maskerede - både i Pusher Street og når de i øvrigt færdes rundt i fristaden.

Det skaber utryghed blandt beboerne, hvor mange nu ønsker et indgreb mod de formummede pushere.

»Jeg har været glad for, at man ikke kunne se forskel på folk. Om de var bankfolk eller pushere. Det kan man nu - på en negativ måde«, siger Risenga Manghezi fra Christiania.

»Når man går rundt på Christiania med sine børn, kommer fire forbi helt klædt i sort. Det vækker minder om de mørke riddere i Tolkiens univers. Det er skræmmende«, tilføjer han

Han er medlem af fristadens pressegruppen, men understreger, at han alene udtaler sig som privatperson.

Maskeringerne er blevet trukket op for ansigterne blandt hashsælgerne efter den storstilede politiaktion midt i marts, hvor omkring 80 personer blev anholdt og sigtet for omfattende hashhandel.

FOTOS

Det har fået de pushere, der nu sælger i 'Gaden', til at maskere sig for at hindre, at de kan fotograferes af civilklædte betjente, når de handler med hash.

»De faste pushere er væk efter politiaktionen, så der er opstået hul. Dem, der står med masker, er ikke de faste sælgere. De hopper ind for at udfylde hullet. Det er dybt utrygt for os, at vi ikke aner, hvem der står dernede«, forklarer en anden christianit, Nils Vest.

Synet af maskerede mænd i gadebilledet påvirker mange christianitter.

En af dem er Olga Christiansen: »Jeg synes, det er modbydeligt og det er grimt. Det giver utryghed. Det bliver utroværdigt. Jeg får en urolig følelse i maven og i hjertet. Jeg bliver ked af det og vred over, at det skal være på den måde. Det synes jeg ikke, at det skal være.«

Maskeringer skaber frygt

De uigenkendelige, anonyme pushere giver ængstelse blandt flere christianitter.

»Var jeg i pushernes PR-afdeling ville jeg finde mere kreative måder at gøre det på. Hvis de ville være i tråd med Christiania ville de vinde en kreativ måde at maskere sig på, vi alle kunne grine ad. Folk kan have klovnemaster på, hvis det er dét, det drejer sig om«, mener Risenga Manghezi.

I stedet bærer pusherne og deres håndlangere sort tøj og maskeringer.

»Det her bringer bare frygt ind i billedet. Det hører ikke hjemme herude. det er ikke noget, vi gider at have på Christiania«, konkluderer han.

Har I mistet kontrollen med hashmarkedet?

»Christiania har aldrig haft kontrol med det marked. Men vi har haft forståelse for det marked og kunnet tale med folk. Nu kan vi ikke genkende folk, når de er maskerede«, oplyser Manghezi.

Christianit: Politiaktioner gør miljøet mere forrået

Olga Christiansen erkender, at maskeringerne kan være et værn, der skal hindre anholdelser. Uden maskeringer kan civilklædte betjente fotografere pusherne.

»Det har været med til at give fældende beviser. Det er jeg ikke i tvivl om. Det er fuldt forståeligt. Men det gør det ikke legitimt«, siger hun om de formummede ansigter.

Hun ser også maskeringerne som en konsekvens af politiets anholdelser i marts, som efter hendes mening er med til at forværre forholdene.

»Hver gang politiet går ind og strammer skruen, bliver det forrået«, advarer hun. De pushere, som kender fristaden og tager hensyn til dens særlige karakter, forsvinder.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Så bliver de erstattet af nye typer, som er endnu mere rå og mere ligeglade og som i mange tilfælde ikke bor på Christiania. De kender ikke fællesskabet. Det er ikke en del af det. De kommer bare for at tjene penge«, lyder hendes beskrivelse af de mænd, der overtager salget i Pusherstreet.

LÆS MERE

Foto: LEHMANN MARTIN

Netop det personlige kendskab til Pusher Streets faste stok er vigtigt, mener Nils Vest

»Grundlæggende kan man sige, at når vi har accepteret salg af hash på Christiania skal vi vide, hvem der står der«, understreger Vest, som også alene udtaler sig som privatperson og ikke på vegne af fristaden.

Dele af fristaden forbyder maskeringer

Flere områdemøder - en slag lokalråd for de enkelte dele af Christiania - har forbudt maskeringer.

»Folk gider ikke at se maskerede løbe rundt eller cykle rundt og ikke ane, hvem de er. Der er dyb utilfredshed blandt faste christianitter med, at folk løber rundt uden for Pusher Street med masker på«, siger Vest.

Manghezi og Vest venter begge, at spørgsmålet om maskeringerne vil blive taget op på et fællesmøde, hvor beboerne i fristaden samlet træffer beslutninger, der gælder for hele området.

»Jeg håber, at vi laver en regel, der siger, at man ikke må bære maskeringer«, mener Olga Christiansen.

Forbud skaber maskeringsbehov

De tre christianitter knytter problemerne til det forbud mod hash, som de gerne ser ophævet. Olga Christiansen ser gerne stoffet lovliggjort, så pengene ikke går i de kriminelles lommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Synspunktet deles af hendes medchristianitter, der ser kriminaliseringen af hash som en hovedårsag til udviklingen i Pusher Street.

»Vi får aldrig et frit cannabismarked, hvis det fremstår som en kæmpe, truende ting. Det her er et tydeligt billede på, hvad forbuddet bringer frem: Frygt«, finder Risenga Manghezi.

»Vi har gennem mange år haft 'den mindst ringe løsning' med de ulemper, der følger med på grund af forbuddet. Vi har accepteret det åbenlyse hashsalg, netop fordi vi vidste, hvem de var«, sekunderer Niels Vest.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden