Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Martin Lehmann (arkiv)
Foto: Martin Lehmann (arkiv)

skolereform. De elever i undersøgelsen, der tror, at reformen vil betyde en dårligere skole, er især bekymrede over, at skoledagen bliver længere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

4 af 10: Dårlig skole efter reform

Kun 16 procent af eleverne i 7. klasse tror på en bedre skole efter reformen. Og mange mangler viden om reformen, viser ny rapport.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En ny skole med flere timer, mere bevægelse og lektiehjælp venter landets folkeskoleelever, når sommerferien er ovre.

Men der er ikke meget at glæde sig til, mener mange af eleverne. I en undersøgelse fra Børnerådet, som godt 2.000 elever fra 7. klasse har deltaget i, svarer 41 procent, at de tror, deres skole bliver dårligere efter reformen.

Kun 16 procent tror på en bedre skole, mens 21 procent svarer ’hverken bedre eller dårligere’ og resten ’ved ikke’.

Negativ stemning omkring reformen

Formanden for Børnerådet, Per Larsen, ser børnenes skepsis som udtryk for, at de ved for lidt om, hvad der reelt venter dem.

»Dertil kommer, at der har været mange stærke negative vibrationer omkring reformen. Det er vigtigt, at skolerne sender eleverne på sommerferie med et positivt budskab, så de ikke skal gå hele ferien og spekulere over, hvad der sker. Vi skal lokke skolerne til at snakke mere med børnene om, hvad der venter dem. Det er vigtigt, at de bliver inddraget«, siger han.

De elever i undersøgelsen, der tror, at reformen vil betyde en dårligere skole, er især bekymrede over, at skoledagen bliver længere.

Mens eleverne i 7. klasse i dag i gennemsnit har 26,6 timer om ugen, får de fremover 35 timer om ugen.

Ifølge formanden for Danske Skoleelever, Miranda Wernay Dagsson, har eleverne en »generelt negativ indstilling« til skolereformen.

Præget af lockout

»Eleverne har et billede af, at dagen kommer til at vare til klokken 16, og at de ikke kan komme til fodboldtræning. De får selvfølgelig flere timer, men skoledagen bliver mere varieret og sjovere, så jeg tror ikke, at det vil føles som så frygtelig meget mere. Det negative billede har de fået, fordi de er blevet dårligt informeret, og fordi de kender til lockouten af lærerne og har hørt lærere, der er bekymrede over reformen«, siger elevformanden.

Lockouten af lærerne varede 25 dage i foråret sidste år, da Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation ikke kunne blive enige om en ny aftale om lærernes arbejdstid.

Den endte, da regeringen greb ind og afskaffede arbejdstidsreglerne og det øvre loft, der hidtil har været for, hvor mange timer en lærer kan blive bedt om at undervise. Kort tid efter blev folkeskolereformen vedtaget.

Lærere taler for lidt om reform

Børnerådets undersøgelse viser også, at mange elever mangler viden.

Hver fjerde elev synes ikke, de har fået nok information nok om reformen. Og 16 procent svarer, at deres lærere »slet ikke« har talt med klassen om reformen.

30 procent siger, at det er sket, »men for lidt«. Et »kæmpe problem«, siger Miranda Wernay Dagsson.

»Det er nærmest skræmmende, at så mange elever ikke er blevet talt med om reformen. Det, jeg ser rigtig meget, er, at de voksne har glemt eleverne. Vi har ret til at vide, hvad der rent faktisk skal ske om tre måneder. Jeg tror også, at lærerne føler sig dårlig informeret; alligevel er det bare ikke godt nok«.

Ret til selv at tage stilling

I undersøgelsen fortæller børn om lærere, der har talt negativt til dem om reformen. Lærerne skal ikke nødvendigvis tale positivt om den, men heller ikke negativt, mener elevformanden:

»De skal bare informere eleverne, der har ret til selv at tage stilling«.

Lærernes lave informationsniveau skyldes ikke manglende vilje. Det skyldes uvidenhed, fastslår Dorte Lange, der er næstformand i Danmarks Lærerforening.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Lærerne spørger deres ledere: Hvad kommer reformen konkret til at betyde? Og de spørger så forvaltningerne. Men der er ikke rigtig noget svar nogen steder. Den usikkerhed, lærerne føler, fordi de ikke har nogen klare svar, føler eleverne også. Lærerne vil gerne deres arbejde, men fremtiden er præget af usikkerhed«, siger næstformanden og peger på, at der stadig er mange uafklarede spørgsmål.

Blandt andet om pædagogernes rolle i den nye skole og om, hvad det kommer til at betyde for lærernes forberedelsestid, at de fremover skal undervise mere.

Skoleleder: vi er begejstrede

Camilla Ottsen, der er skoleleder på Brønshøj Skole, kan godt forstå, hvis der er lærere, der er skeptiske over for reformen, fordi de er usikre.

»Skolelederne har en kæmpe opgave i – sammen med lærerne – at få skabt en klar vision og en klar drøm om den fremtidige skole, som vi så kan indvie eleverne i. På min skole er vi helt klar over, hvad vi vil med reformen, og lærerne er meget begejstrede«, siger hun.

For at sikre, at eleverne ved så meget om reformen som muligt, har skolen blandt andet sendt elevrådsmedlemmer på kursus hos Danske Skoleelever, fortæller elevrådsformand på skolen Mathilde Rosenkrands fra 7. klasse:

»Vi prøver at fortælle de andre elever om reformen. Det bliver en god skole med mere bevægelse, mere læring, bedre trivsel og lektiecafé. Og der vil være forskellige valgfag, der kan dække over fritidsaktiviteter, som man måske ikke kan nå hjem til«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden