0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Åbning af stormoske: Nu føler jeg mig som en rigtig dansk muslim

Pia Allerslev vil i dialog - de danske muslimer vil bare have lov at nyde deres nye moské.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN
Foto: TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN

indvielse. Repræsentanter for diverse religiøse organisationer mødte op til åbningen af Hamad Bin Khlifa Civilisation Center, som Københavns nye stormoské officielt hedder. Flagene for henholdsvis Danmark og oliestaten Qatar, der har finansieret projektet, var udført i nelliker som symbol på de venskabelige bånd de to nationer imellem.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Ej, hvor er den flot med den hvide farve«, siger Sirine Ismail, lægger hovedet tilbage og kigger op.

»Og den er jo designet som en rigtig moské. Se bare minareten«, siger den 30-årige nyudsprungne student, der kan se det høje slanke bønnetårn fra sit hjem lidt længere nede ad gaden.

Hun glæder sig »helt vildt meget« til at komme i Københavns nye omdiskuterede stormoske, der åbner på Nørrebro i dag.

ARKITEKTURANMELDELSE

Den officielle åbning er i gang, mens hun og hendes veninde lusker rundt og måler det 6.800 kvadratmeter store religiøse mødested med øjnene. Veninden Amina Zeaiter, der er 31 år og klinikassistent, har boet i Danmark, siden hun var tre år, og har aldrig været i en rigtig moske.

Brug for samlingssted

»Jeg er kommet i nogle af de her små lejligheder, men det her er meget bedre. Vi har virkelig brug for sådan et her sted, hvor alle kan være med«, siger hun og smiler med sine brune øjne under to lag af blå tørklæder, der indrammer hendes ansigt.

MARKUSSEN TOBIAS SELNÆS
Foto: MARKUSSEN TOBIAS SELNÆS

»Jeg regner med at komme til fredagsbøn hver fredag, for der er børnene i skole og børnehave. Fredagsbøn er jo noget helt specielt for os muslimer«, siger hun.

Ingen af de to veninder vil forholde sig til kontroverserne omkring moskeen, der har fået dronningen, statsministeren og de fleste indbudte politikere til at boykotte åbningen i dag.

For det første er det nye vartegn finansieret med 150 millioner kroner fra oliestaten Qatar, der muligvis har tilknytning til det Muslimske Broderskab. For det andet varetages moskeens drift af Dansk Islamisk Råd, og for det tredje sagde moskeens talsmand, Mohamed al Maimouni, i går, at homoseksualitet er forkert og at betragte som en sygdom.

LÆS MERE

Qatars brunhvide- og lilla flag slår i vinden side om side med det danske, da inviterede gæster fra religiøse organisationer i Europa - med tørklæde om hovedet og lange kjortler - bliver kørt ind i bus og ført op ad den røde løber.

Som den sidste æresgæst kommer en repræsentant fra det glade giver-emirat Qatar.

Landets minister for religiøse anliggender, Ghaith Bin Mubarak Ali Omran Al-Kuwari, går med rank ryg op ad samme røde løber iklædt sort skæg, hvidt tøj og en buket blomster, han har fået stukket i hånden. En række frivillige kvinder fra moskeen med ens bordeaux hovedbeklædning og sorte kjoler står i espalier på begge sider af ministeren, som de hylder på arabisk.

»Tak, Qatar! Tak, Qatar!«, råber de og vender mundvigene opad, mens de klapper i hænderne.

Pia Allerslev: Dialog frem for tavshed

Kort efter stiger børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Pia Allerslev (V), ud af en bil på sine høje hæle.

MARKUSSEN TOBIAS SELNÆS
Foto: MARKUSSEN TOBIAS SELNÆS

Pressen stimler sammen om en af de eneste politikere, der har valgt at deltage ved åbningen. Journalisterne vil vide, om ikke hun blåstempler de ekstremistiske holdninger ved at være tilstede i dag.

»Nej. Jeg tager dyb, dyb afstand fra det, og jeg synes, det er en syg holdning (at homoseksuelle er syge, red.)«, siger borgmesteren, der er kommet for at vise respekt for det muslimske trossamfund i Danmark, som hun gerne vil i dialog med.

»Der er masser af bekymringer, men hvis ikke vi tør tage diskussionen og dialogen, så kommer vi jo ingen vegne«, siger Pia Allerslev.

Så i dag har hun tænkt sig at kigge »folk« i øjnene og sige 'jeg forstår ikke dine holdninger. Men jeg vil gerne diskutere det med dig', som hun forklarer det, inden hun deltager i den officielle ceremoni på forreste række i den store konferencehal, flankeret af repræsentanter fra blandt andet Qatar.

22-årig muslim: Her får man det åndelige med

Herinde hænger glaslamper ned fra loftet, og 200-300 mennesker sidder og lytter til de officielle velkomsttaler.

En ung fyr står med sin smartphone diskret strakt i hænderne foran sig og tager en selfie.

Bag de bagerste rækker står Osama Salame iført jakkesæt og rødt slips. Med blanke øjne lytter han til en imam, der fra talerstolen reciterer et koranvers syngende. Han er rørt.