Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Krig? Venstrefløjen har adskillige gange siden 2008 forgæves forsøgt at få skiftende forsvarsministres svar på, om Danmark er i krig.
Foto: KATINKA HUSTAD (arkiv)

Krig? Venstrefløjen har adskillige gange siden 2008 forgæves forsøgt at få skiftende forsvarsministres svar på, om Danmark er i krig.

Danmark

Regeringen vil ikke svare på, om Danmark er i krig

En aktivering af krigsreglen vil give FE ret til at overvåge borgerne via internetkabler. Men forsvarsministeren vil ikke svare på, om vi er i krig.

Danmark

Er Danmark i krig?

Umiddelbart er spørgsmålet simpelt, men svaret blafrer i vinden oven på afsløringen af Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) nære samarbejde med NSA om at tappe centrale internetkabler.

De undersøiske kabler, der muliggør internetkommunikation, ejes og drives af en række globale teleselskaber i fællesskab. Men den hjemlige teleindustri kan ikke se, at spiontjenesten har adgang til at tappe data fra infrastrukturen, med mindre den såkaldte krigsregel er taget i anvendelse.

LÆS OGSÅ:

Krigsreglen, forsvarslovens paragraf 17, giver forsvarsministeren adgang til »under krig eller andre ekstraordinære forhold« at foretage indgreb i borgernes grundlovssikrede meddelelseshemmelighed, altså aflytte eller overvåge borgernes kommunikation, uden dommerkendelse.

Det er hemmeligt for sikkerhedens skyld
Men om krigsreglen er aktiveret, vil forsvarsminister Nicolai Wammen (S) ikke svare på.

»Af hensyn til statens sikkerhed og forholdet til fremmede magter er det Forsvarsministeriets opfattelse, at man principielt ikke udtaler sig om eventuel anvendelse af forsvarslovens paragraf 17. Oplysninger om anvendelse af paragraf 17 vil kunne føre til, at mulighederne for at imødegå trusler mod Danmark og danske interesser forringes«, skriver Forsvarsministeriet til Politiken.

I går, efter at Dagbladet Information havde fremlagt dokumenter om »det langvarige NSA-FE-samarbejde om kabeladgang«, understregede Wammen i flere medier, at samarbejdet med NSA foregår inden for lovens rammer.

Politiken har opfølgende bedt Wammen og hans ministerium om at pege på, hvilken lovramme han præcis refererer til, og om krigsreglen har været taget i anvendelse. Ministeriet svarer ikke og skriver alene:

»FE er reguleret af FE-loven, der trådte i kraft den 1. januar 2014. FE var tidligere reguleret af Forsvarslovens paragraf 13, samt administrative forskrifter«.

Seks år uden et svar
SF og Enhedslisten har siden 2008 forsøgt at få skiftende forsvarsministre til at svare Folketinget på, om deltagelsen i særligt krigen i Afghanistan betød en aktivering af forsvarslovens paragraf 17. Hverken Søren Gade (V) eller Nick Hækkerup (S) har villet svare og henvist til, at kun Folketingets hemmelige kontroludvalg vil kunne få oplysningen.

Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper mener, at de nye afsløringer om kabelsamarbejdet med NSA skriger på et klart svar fra regeringen.

»Er vi i krig, så kan FE – sagt i lægmandstermer – stort set gøre, hvad de vil over for danske borgere. Det er selvfølgelig et problem, at danskerne ikke ved, om de må overvåges af FE eller ej. Det burde være basalt i et demokrati, at man var klar over, hvilke beføjelser myndigheder har over for os som borgere, men det er vi faktisk ikke. Vi ved ikke, om FE overvåger danskere eller ej«, siger Pernille Skipper.

Men er vi i krig?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det ved vi ikke«, siger Pernille Skipper.

Eksperter bekymret for retssikkerheden
Danmark har deltaget i tre krige, i Afghanistan, Irak og Libyen, siden 2001, som muligvis kunne retfærdiggøre en effektuering af krigsreglen.

Lektor i folkeret Anders Henriksen forsker bl.a. i antiterrorlovgivning og har i den forbindelse kigget nærmere på forsvarslovens paragraf 17. Han finder det bekymrende for retssikkerheden, at regeringen ikke vil svare.

»Det er mildest talt betænkeligt og kritisabelt, at vi ikke kan få at vide, om vi er i krig eller ej. Jeg har svært ved at se, hvad det er for et hensyn til efterretningstjenesterne, der gør, at vi ikke kan få det oplyst. Og hvis ikke en gang Folketinget kan få adgang til oplysningen, kan det også være et problem i forhold til magtfordelingen mellem den lovgivende og udøvende magt. Oplysningen tilgår dog muligvis kontroludvalget i Folketinget. Men da deres medlemmer har tavshedspligt, er vi andre jo lige vidt«, siger Anders Henriksen fra Københavns Universitet.

Også Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret, efterlyser et klart svar fra regeringen på, om krigsreglen er aktiveret.

»Det er en nødretlig bestemmelse, der giver Forsvaret vide beføjelser, nærmest carte blanche, over for danske borgere, så at vi ikke kan få at vide, om paragraf 17 er i brug, er betænkeligt i en retsstat«, siger Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet.

Han har studeret lovgrundlaget for FE’s virke og vurderer, at spiontjenesten både før og efter den nye FE-lov er blevet givet meget vide beføjelser, hvorfor spiontjenesten selv uden krigsreglen lovligt vil kunne indsamle og videregive data i rå form om danskere, så længe indhentningen ikke er målrettet mod danske statsborgere.

»Men det er meget svært at finde ud af det her. Og helt overordnet mener jeg, ud fra et demokratisk princip og retssikkerhedshensyn, at regeringen burde fortælle Folketinget og befolkningen om de overordnede rammer for dets overvågning. Det er besynderligt, at vi via Snowden i dag ved mere om NSA end om vores egen efterretningstjeneste«, siger Jens Elo Rytter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En offentlig gættekonkurrence

Enhedslisten har kaldt regeringen i samråd i sagen, og også SF og Liberal Alliance kræver, at regeringen forklarer det nære kabelsamarbejde med NSA.

»Der er så mange uklarheder og løse formuleringer, så vi ender med at skulle forestille os, hvad der måske er lovligt og ulovligt. Den offentlige debat er endt som en stor gættekonkurrence, hvor juridiske eksperter og politikere skal gætte, hvad forsvarsministeren mener, og hvad FE egentlig må og ikke må, når det kommer til udveksling af oplysninger med efterretningstjenester fra andre lande«, siger Pernille Skipper fra Enhedslisten.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce