Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Janus Engel
Foto: Janus Engel

Derudad. Det halter med busafgange omkring midtjyske Ry, så efterskole vennerne Simon Sejr (tv.), Niclas Ian Lund og Chris Nielsen (th.) tager den ofte på tommelfingeren.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frygten for at være en taber holder unge fra landet

Mange unge ser det som taberagtigt at forlade storbylivet til fordel for en landsby.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der mangler jobmuligheder. Det er blot en af forklaringerne på, hvorfor en stor portion af de unge, der flytter fra provins til storby, ikke vender tilbage igen. Men en ganske anden faktor kan ifølge formand for Landdistrikternes Fællesråd være mindst lige så tungtvejende i de unges bevidsthed:

»Lige nu døjer vi med en stigmatisering af yderområder. De er meget negativt omtalt, og det påvirker, at unge ikke føler, det er en reel mulighed, de har. Hvis man så bliver i sin uddannelsesby, er man fri for at skulle tage diskussionen om, hvorvidt man er en taber, fordi man flytter tilbage«, siger Steffen Damsgaard.

Han mener, at det er nødvendigt at vende den negative snak til et mere positivt billede, og ifølge formanden bør den opgave løftes af både borgere, virksomheder og ikke mindst af kommunerne.

»Hver dag er der jo unge mennesker, der flytter til et landdistrikt eller yderområde, fordi de finder et spændende job, eller har familiære bånd, og der er masser af positive historier, men de forstummer og bliver væk i den negative kommunikation«, siger han.

Rapport: Der er mere status i byliv

Jens Fyhn Lykke Sørensen og Gunnar Svendsen fra Syddansk Universitet har på baggrund af en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med 2.000 besvarelser, set nærmere på, om måden, Udkantsdanmark bliver omtalt på, medfører en fraflytning.

»Rapporten viser, at folk mener, at der er mere status i at bo i byen end i at bo på landet. Og at folk har en tendens til at bosætte sig i det område, de mener giver dem den højeste status«, siger adjunkt Jens Fyhn Lykke Sørensen fra Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi.

Resultaterne viste også, at det primært er kvinder, unge, selvstændige og folk med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, der mener, at der er mere status i bylivet end landlivet.

Os og dem

Sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal har selv forladt København for i stedet at starte et liv med sin familie på Mols, og den beslutning har ofte fået brynene til at rynke sig sammen, når hun fortæller om den: »Der lyder lidt et ramaskrig, når nogle fra København flytter den anden vej. Du skal nærmest overbevise noget af din omgangskreds om, at du ikke er gået fra forstanden«, konstaterer hun.

Hun bebrejder især medierne for at sprede et negativt billede af landområderne:

»Problemet er, at man laver et skel mellem de folk, der bor i storbyen, og dem, der bor i provinsen. Der er i øjeblikket en italesættelse om, at det nærmest er forskellige typer mennesker. Og nogle steder er der en retorik om, at man er et bedre menneske, hvis man bor i storbyen. Og det er en farlig tendens for et lille land som Danmark«, siger hun og fortsætter:

»Rigtig mange af dem, som udgør storbyen i dag, er slet ikke fra storbyen, så det undrer mig meget, at man har det behov for at lave en os og dem-retorik«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvorfor vil du bo på landet?

Ifølge livsstilsekspert Christine Feldthaus er der intet underligt i, at de unge fravælger barndommens provinsliv, når de først har fået smag for storbylivet med masser af underholdning og shopping.

»Når man først har kappet navlestrengen til ens forældre og den provinsby, man er vokset op i, så bliver det også lidt mærkeligt at tage tilbage, som om man ikke kan klare sig i storbyen. Det er især mærkeligt at søge tilbage, hvis alle de venner, man er vokset op sammen med, er spredt for alle vinde. Så bliver det ligesom at starte forfra«, siger hun og uddyber, at hun ikke mener, at det er et statustab at flytte tilbage til provinsen, »hvis argumenterne er, at man kan få tre gange så meget hus for pengene, forældrene kan passe lille Tjalfe, og man kan pendle frem og tilbage«.

Og netop det at have en god forklaring parat er essentiel ifølge livsstilsekspert Henrik Byager, der mener, at folk sjældent sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor nogle vælger at flytte til landets større byer, mens spørgsmålene vil vælte frem, hvis det modsatte er tilfældet:

»Man er godt klar over, at det er den vej, bussen kører, og hvis den kører den anden vej, så må der være en forklaring, og den vil man gerne have. Man vil betragte det som et tab for dem. Det er synd for dem. Men man ved, at de sikkert gør det på grund af et helt konkret formål«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden