0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

KAMP. »Kampene er det fedeste. Så sker der mere, og man skal koncentrere sig mere«, fortæller 15-årige Line.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pigerne slår fra sig i Nordvestsjælland

For to piger fra Asnæs og Egebjerg går fritiden med ture ud af hjembyerne tre gange om ugen. Nemlig til Nykøbing Sjælland, hvor man kan gå til karate.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På et splitsekund ændrer Sarah Søgaard Lilleøre og Line Hybholts ansigtsudtryk sig fra brede smil til ren alvor. Øjnene er fastlåste i hinandens blikke.

Slag, spark og parader begynder at falde, mens gule og grønne bælteender hastigt springer i takt. Indimellem lyder et højt klask, når hud slår mod hud, mens de traditionelle hvide karatedragte siger en dybere og mere dump lyd, hver gang pigerne slår fra sig.

»Kampene er det fedeste. Så sker der mere, og man skal koncentrere sig mere«, fortæller 15-årige Line.

Sarah og Line langer spark og slag ud tre gange om ugen, når de møder op til karatelektion i Nykøbing Sjælland. Træningen er i øjeblikket sat på pause, for den nye sæson begynder først til august, men pigerne er alligevel trukket i træningstøjet for at vise, hvad de bruger en stor del af deres fritid på.

Fodbold og håndbold

Egentlig bor de med deres familier i de mindre nabobyer Asnæs og Egebjerg, der huser henholdsvis 2.892 og 382 indbyggere, men her dyrker de fleste unge enten fodbold eller håndbold, hvilket ikke lige er sagen for 14-årige Sarah og 15-årige Line, der begge skal starte i 9. klasse til august.

Derfor gør de som mange andre af landets unge, der bor i provinsen – de hopper om bord på bussen eller i forældrenes bil og kører hen til mulighederne frem for bare at tage til takke med dem, som deres egen by kan tilbyde.

I løbet af de to pigers kamp bliver åndedragene tungere og tungere, for hver gang luften suges forbi de gennemsigtige tandbeskyttere. Temperaturen i det lille lokale arbejder sig hastigt op og bliver indkapslet af det lille lokale, hvor der er ganske lavt til loftet, og afstanden er kun blevet mindre af, at der oven på gulvet ligger en stor brun madras fastspændt.

En svedduft hænger i lokalet og beviser, at der bliver gået til den, når de knap tyve piger og unge kvinder, der er tilknyttet holdet, lærer forskellige sammensætninger af bevægelser.

Har kæmpet i flere

Line har dyrket sporten i fire et halvt år, mens Sarah startede for tre år siden. Undervejs har de begge fået mange blå og gule mærker af forskellige størrelser, og på Lines knoer kan man se en række sår, som hun har fået af at slå gentagne gange på en træningspude. Engang til et stævne fik hun en hjernerystelse, da hendes modstander sparkede hende i hovedet.

Men det har ikke mindsket lysten til at blive bedre og opgradere bæltets farve.

»Man skal hærde sig selv, så det ikke gør lige så ondt, når man slår. For eksempel er der en af vores trænere, der har en hammer derhjemme, som han slår sig på låret med«, fortæller Line.

Indtil videre har Line allerede opnået et af sine mål inden for sporten, mens Sarah er ved at arbejde sig hen til det.

»Da jeg startede, var mit mål at få et brunt bælte«, siger Sarah, der fik sit gule bælte, da hun kæmpede til et stævne for første gang.

»Mit mål var at få et grønt bælte. Jeg tænkte bare ’wow, grønt bælte’. Jeg tror, det var, fordi jeg kender en, som havde det, og som jeg syntes var megasej«, husker Line.

Hun kan i øjeblikket bryste sig af at have et grønt bælte med brune striber, som er et par niveauer over et gult bælte.

Begge vil være politibetjente

Hvad Nykøbing Sjælland kan på sportsfronten, mangler den dog på shoppingfronten, mener pigerne. Så når der skal handles ind til nyt tøj, går bus- eller togturen den modsatte vej ned til Nordvestsjællands største by, Holbæk, eller København, hvor de kan fordrive tiden med at ose i H&M, Only eller en af de andre butikker.

»De tøjbutikker, der er i Asnæs, er mest til ældre. Der er ikke så meget til os unge«, mener Sarah om sin hjembys indkøbsmuligheder, men ellers er hun fint tilfreds med de muligheder, byen har at byde på. Line er knap så begejstret for Egebjergs udbud, der primært består af en Superbrugsen.

»Men her er meget sikkert. Og man kender mange, og der har altid været mange børn, man kunne lave noget med. Jeg tænker, det er trygt – der sker ikke noget«, siger Line, mens Sarah stemmer i:

»Nej. Ikke ligesom inde i byen«.

Alligevel tiltrækker storbylivet – ikke mindst ved tanken om de lettere transportmuligheder. På et tidspunkt, når de er gamle nok, vil de måske flytte til København.

Annonce

»Jeg tænker bare, at det er et godt sted. Der sker noget«, siger Line.

»Og der er mange muligheder«, mener Sarah.

Og hvis ikke det ender med et flyt til hovedstaden, så måske til Roskilde eller i hvert fald Holbæk. Pigerne er enige om, hvilken uddannelse der tiltrækker mest – de vil gerne være politimænd.

Men det er der stadig lang tid til – først skal folkeskolen og gymnasiet lige gennemføres. Og meget kan nå at ændre sig. Sarah kunne også sagtens forestille sig at læse til dyrlæge, ikke mindst efter at hun var i en uges praktik hos en dyrlægeklinik.

En bakke jordbær giver 4 kroner

I øjeblikket bruger Sarah dog mere tankekraft på, hvad sommerferien skal gå med, og en del af den bliver brugt til at spare penge op – og det sker ved at plukke jordbær. En bakke giver fire kroner i løn.

»Til at starte med kunne jeg plukke 50 bakker på lidt under to timer. Her den anden dag plukkede jeg 45 på en time og et kvarter«, siger Sarah og fortæller, at pengene måske skal bruges på en ny racercykel, fordi hun ikke kan skifte gear på den, hun har nu.

I træningslokalet er vinduerne blevet åbnet, og tandbeskytterne taget ud.

Men træningen slutter ikke her. I begge pigers hjem hænger en næsten to meter høj sandsæk, som de bruger, når de øver sig i hjemmene, så deres spark og slag kan blive helt perfekte.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden