Bevoksning. Michael Løvendal Kruse er næstformand i Danmarks Naturfredningsforening på Stevns, og han viser, hvordan flora og fauna ændrer sig i området på grund af kvælstofudledninger fra landbruget.
Foto: Janus Engel

Bevoksning. Michael Løvendal Kruse er næstformand i Danmarks Naturfredningsforening på Stevns, og han viser, hvordan flora og fauna ændrer sig i området på grund af kvælstofudledninger fra landbruget.

Danmark

Danmarks natur bliver kvalt af forurening fra luften

Kvælstof forurener alle danske naturområder, viser ny rapport. Stærkt bekymrende, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.

Danmark

På spidsen af Stevns slanger den karakteristiske hvide kalk sig omkring fastlandet, mens det svagt turkise vand fra Østersøen støder til.

Turisterne kæmper sig op og ned ad trapperne på klinten, der for nylig er blevet udråbt af Unesco som en del af verdens naturarv, fordi den udgør en af de mest velbevarede geologiske historiebøger i verden.

Men selv om Stevns Klint repræsenterer en af de mest unikke egne af dansk natur, er alt ikke lige naturligt.

Neden for Højerup Gamle Kirke, der ligger lige ud til skråningen, viser naturkonsulent og geograf Michael Løvendal Kruse rundt. I 1928 faldt kirkekoret i havet, og i de senere år har en masse muldjord, blandt andet fra kirkegården, ligget langs skråningen, fortæller han.

Her vokser valmuer, brombær, brændenælder og forskellige græsser i et frodigt tæppe, der står i farvestrålende kontrast til den historiske klint. Men det er et tegn på ubalance, forklarer Michael Løvendal Kruse.

»Alle de her planter er i virkeligheden klassiske haveplanter, som har fået lov til bare at gro. De er næringsrige og tager på grund af den store ammoniakforurening i området og næringen fra kirkegården saften og kraften fra de arter, der ellers ville vokse her – for eksempel røllike, hør og andre typiske overdrevsblomster. Det er især forureningen, der ændrer på balancen«, siger han.

Alle naturområder belastet

En ny rapport fra EU’s Miljøagentur (EEA) viser, at Danmark indtager en kedelig topplacering med noget af Europas mest forurenede natur. I 2010 var grænsen for økosystemernes tolerance for næringsstoffer overskredet på alle danske naturområder, fastslår rapporten. Dermed var 100 procent af vores naturareal belastet af forurening.

»Problemet i Danmark er, at et meget stort areal af økosystemerne – faktisk det hele – er udsat for forskellige grader af eutrofiering (overgødskning, red.), som ligger over de anbefalede niveauer. Det vil på sigt ændre balancen i de dyre- og plantearter, som naturligt findes rundt omkring i landet«, siger Martin Adams, projektleder i EEA.

Årsagen til forureningen er især et alt for højt indhold af kvælstof i naturen. Men for meget kvælstof er ikke kun et problem for de danske farvande – det falder også ned fra luften som gødning og gavner dermed bestemte planter, som udkonkurrerer andre planter, der ikke er lige så afhængige af gødning.

I nogle områder af Danmark regner der årligt mere end 40 kilogram kvælstof ned fra luften per hektar, og fremskrivninger i rapporten fra EU’s Miljøagentur viser, at i 2020 og 2030 vil 99 procent af det samlede danske areal stadig overskride økosystemernes tolerance for næring. Det er meget bekymrende, mener Danmarks Naturfredningsforening.

»Rapporten understøtter, at naturen i Danmark aldrig har været i så ringe en tilstand som i dag, hvilket desværre ikke er overraskende for os«, siger direktør i foreningen Ella Maria Bisschop-Larsen.

Vi står ikke for al forurening selv

Trods en massiv luftforurening fra landbrug, industri og biler kommer størstedelen af kvælstofforureningen i Danmark fra udlandet.

Vi har i forvejen nedbragt meget af vores kvælstofudledning fra landbruget, hvor der er kommet låg på gylletanke, forklarer biolog Søren Laurentius Nielsen fra Roskilde Universitet.

»Men skal vi hjælpe de naturfølsomme områder, må vi gøre mere og se på transportsektoren, brugen af brændsler og vores udledninger i landbruget«, siger han til Ingeniøren.dk.

Samlet set kommer cirka en tredjedel af kvælstofforbindelserne i den danske luft fra Danmark selv, mens den resterende del hovedsageligt stammer fra andre europæiske lande. Det viser en rapport fra sidste år lavet af The European Monitoring and Evaluation Programme (Emep), som er et internationalt, videnskabeligt forum, der beskæftiger sig med luftforurening på tværs af EU.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tallene kan ændre sig en lille smule hvert år som følge af forskellige vindretninger og vejrforhold, men der er ifølge Martin Adams fra EU’s Miljøagentur ingen tvivl om, at landene i Europa må samarbejde for at komme forureningen til livs.

»Selv om konsekvenserne af for meget kvælstof i naturen mærkes på lokalt plan, skal der mange flere internationalt koordinerede løsninger til for at reducere udledningen. Luftforurening rejser fra land til land, så den kan ikke bare lige nedbringes af det enkelte land«, siger han.

EU-kommissionen arbejder for tiden på ny lovgivning, hvor EU’s medlemslande forpligter sig på at kontrollere kvælstofudledningen bedre. Målet er derved at mindske arealerne, hvor grænseværdierne er overskredet, med 35 procent i 2030 sammenlignet med 2005.

I Danmarks Naturfredningsforening mener direktør Ella Maria Bisschop-Larsen dog ikke, at Danmark har tid til at vente på EU.

»Vi har efterlyst en langt mere offensiv naturpolitik fra skiftende regeringer for at få vendt situationen. Der er god ræson i at regulere landbruget målrettet, så naturens tålegrænser fremadrettet respekteres. Det indebærer blandt andet, at vi får etableret et nationalt naturnetværk, der gør sårbar natur mere robust over for utilsigtede miljøpåvirkninger«, siger hun.

Foreningen foreslår også, at der tages op mod 400.000 hektar landbrugsjord ud af landbrugsdriften for at give naturen plads til at hele, så den i fremtiden bedre kan bære den luftbårne kvælstofforurening.

Kvælstof deler markerne

På skrænten af Stevns Klint står naturkonsulent Michael Løvendal Kruse midt imellem to græsmarker. Der løber en lys stribe ned mellem de to stykker jord, som afgrænser den tid, de to arealer har ligget brak. Til højre for ham – på det stykke, der har været taget ud af drift i 12 år – skyder snerre og hør op og farver marken let lys.

På den anden side af ham har overdrevet ikke fået lov til at udvikle sig i særlig mange år, så alle nøjsomhedsplanterne bliver stadig skygget bort af de hurtigt voksende, næringshungrende ’haveblomster’, som også holder til neden for Højerup Gamle Kirke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Få hundrede meter ude begynder kornmarkerne, hvor det overskydende kvælstof fra gødningen i løbet af året fordamper og drysser ned over resten af landskabet. Det er unikt, at marken ligger så langt væk, for de fleste andre steder går kornmarkerne og den gødning, der hører med, helt ud til klinten, fortæller Michael Løvendal Kruse.

»Jo mere næring vi tilfører naturen, jo mere kvæler vi den oprindelige botanik og den flora og fauna, der hører til. Det giver os en fattigere natur«, konstaterer han, mens han spejder ud over det opdyrkede landskab.

»Og det er synd, når nu området er blevet kåret som en del af den verdensnatur, vi skal gøre alt for at bevare«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce