Sverige opgiver at sælge kampfly til Danmark

Det kan tolkes som en alvorlig svensk kritik af det danske forsvarsministerium og den danske regering, at Sverige og den svenske våbenkoncern Saab i sidste øjeblik har valgt at træde ud af konkurrencen om at sælge Danmark nye jagerfly til afløsning for de udtjente danske F 16.

I dag klokken 12 er sidste frist for, at de fire deltagere i konkurrencen om at sælge de nye kampfly, afleverer deres endelige tilbud til et særligt indkøbskontor i forsvarsministeriet, men der kommer ikke noget tilbud på et dansk køb af det svenske Gripen Next Generation kampfly.

Saab og den svenske regering har ifølge Politikens oplysninger valgt ikke at sende et endeligt tilbud til forsvarsministeriet.

Årsagen er en svensk forventning om, at det amerikanske F 35 fly fra verdens største våbenproducent, Lockheed Martin alligevel vil stå som vinder, når Folketinget og regeringen senest til næste sommer skal pege på den foretrukne flytype, som Danmark vil forhandle den endelig købsaftale med.

Ikke samme krav om jobs

Centralt placerede svenske kilder med et nært kendskab til den kontroversielle beslutning, peger på, at det svenske forsvarsministeriums eksportkontor, der står for våbenhandlen, gennem de seneste måneder har bedt om uddybning af den 800 sider lange købsspecifikation, der kaldes Request for Binding information (RBI).

Svenskerne mener, at selve dokumentet og de uddybende danske forklaringer gør det klart, at Lockheed Martin under alle omstændigheder vil gå af med sejren. Det handler især om, at Lockheed angiveligt ikke skal komme med de samme faste tilsagn om store ordrer til dansk industri og dermed danske arbejdspladser, hvis Lockheeds F 35 fly vinder konkurrencen, som de tre andre konkurrenter skal komme med.

»F 35 skal ikke leve op til samme krav om danske arbejdspladser, som de tre andre deltagere i konkurrencen«, forklarer en højt placeret svensk kilde til Politiken.

Udover Svenske Gripen, og den amerikanske F 35 deltager en fælleseuropæisk koncern med det fælles kampfly, Eurofighter og F 18 Superhornet fra amerikanske Boeing i konkurrencen. Både Eurofighter og Superhornet har afleveret deres bindende tilbud til forsvarsministeriet.

»Når man skal gå ind i slutfasen af en så stor og vigtig aftale som denne, skal man vurdere, om der er en god chance for at vinde, ellers skal man ikke bruge de mange penge og kræfter, som det kræver at fortsætte deltagelsen. Og processen frem til nu får os til at tro, at vi ikke har en chance«, forklarer den svenske kilde, som dog ikke direkte vil beskylde Danmark for ikke at være ’unfair’.

F 35 er storfavorit

Det skyldes formentlig overordnede diplomatiske hensyn til forholdet mellem Danmark og Sverige, at kritikken ikke formuleres direkte, når svenskerne samtidig fastholder, at Lockheed Martin og F35, der også kaldes Joint Strike Fighter, JSF, ikke skal leve op til de samme krav om danske arbejdspladser som de andre tre producenter.

Lektor Jens Ringsmose fra Center for War Studies ved Syddansk Universitet er overrasket over den svenske beslutning, selv om de fleste med kendskab til købsprocessen, der har varet over ti år, er enige om, at F 35 er storfavoritten.

»De tre andre deltagere i konkurrencen ved godt, at de er ’underdogs’, men når Boeing og Eurofighter alligevel bliver ved, så skyldes det, at indsatsen for at være med i slutspurten trods alt er lille i forhold til den mulige gevinst ved at vinde i Danmark«, forklarer Jens Ringsmose, der i mange år har fulgt kapløbet om ’århundredets danske våbenhandel’ tæt.

Ifølge Ringsmose handler det nemlig ikke kun om at kunne sælge mellem 22 og 30 kampfly til Danmark.

»Hvis det lykkes for nogen at bryde Lockheeds dominans, så vil det også få betydning for muligheden for at sælge kampfly til andre lande som Holland og Belgien, der også skal købe nyt«, forklarer Jens Ringsmose.

Han vurderer, at den egentlige årsag til, at Sverige trækker sig, er, at de har indset, at deres fly ikke kan vinde konkurrencen, som han selv betegner som »åben og fair«.

»Det er virkelig mit indtryk. Der er fire hovedhensyn i konkurrencen, nemlig flyets militære egenskaber, prisen, muligheden for danske job og endelig et strategisk hensyn til hvilke lande, der er strategisk vigtigst for Danmark. Det fremgår ikke, hvilke af de fire krav, der er vigtigst, og det vil forsvarspolitikerne heller ikke svare på«, siger Jens Ringsmose.

Hensyn til USA

Det er også et af de svenske klagepunkter, at der er uklarhed om vægtningen og vurderingen af de fire hovedkrav. Svenskerne mener selv, at deres fly er både bedst og billigst, og at der vil være flest danske arbejdspladser i svenske Gripen.

Den store ubekendte er imidlertid det strategiske hensyn, hvor Danmark firkantet sagt skal vælge mellem USA, Europa og Sverige, og her anser de fleste iagttagere det for givet, at Danmark vil prioritere USA, som den vigtigste allierede i forsvars- og sikkerhedspolitik.

Den vurdering kan ikke være ny for Sverige, på samme måde som det er kendt, at Danmark siden 1996 har deltaget i udviklingen af F 35, der allerede har givet milliardordrer til dansk forsvarsindustri og derfor ifølge den gamle aftale lavet i den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrups regeringstid ikke er underlagt de samme krav om garanterede danske arbejdspladser, hvis F 35 vinder.

Alligevel er den svenske beslutning ikke udtryk for en blanding af fornærmelse og erkendelse af, at Gripen ikke er god nok.

»Det er som med en forelskelse, hvis den pige, du er varm på, har en anden favorit, så må du vurdere, om du skal blive ved med at gøre tilnærmelser, eller om du skal se efter andre piger«, forklarer den svenske kilde.