Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
accepteret. Homoseksuelle vies på Højbro Plads. Homoseksuelle er blevet mere og mere anerkendt i samfundet, fortæller forsker Michael Nebeling.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

accepteret. Homoseksuelle vies på Højbro Plads. Homoseksuelle er blevet mere og mere anerkendt i samfundet, fortæller forsker Michael Nebeling.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forsker: Sådan fik bøsser adgang til adoption

Omverdenens syn på homoseksuelle er ændret de seneste årtier, siger forsker.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den homoseksuelle mand var ofte syg af aids og udgjorde en trussel mod familien og slægtskabet.

Sådan var samfundets opfattelse af bøsser i 1980’erne; entydig og alt andet end flatterende, fortæller Michael Nebeling, som er adjunkt, ph.d. ved Institut for Kulturvidenskab på Syddansk Universitet. Han har skrevet en afhandling om, hvordan den homoseksuelle mand er blevet diskuteret igennem de seneste årtier.

»Tidligere har vi haft en kulturel forståelse af homoseksualitet som noget afvigende, noget unaturligt, som truer selve reproduktionen. Først i slutningen af 00’erne bliver han en pæn figur«, siger Michael Nebeling.

Og det er netop den forvandling, der har dannet grundlaget for, at et flertal i Folketinget i 2010 stemte for homoseksuelles ret til at adoptere børn, påpeger forskeren, som har analyseret folketingsdebatter om homoseksuelle over de seneste 25 år.

I Folketinget i 1988

Adoption for homoseksuelle blev første gang diskuteret i Folketinget i 1988 i forbindelse med debatten om registreret partnerskab. Det var dengang, aids-epidemien var i udbrud, og mange anså den homoseksuelle livsstil med »mange skiftende partnere« som en alvorlig risiko for aids-smittens fortsatte udbredelse.

Det var derfor en afgørende betingelse for at indføre registreret partnerskab, at homoer ikke kunne få lov at adoptere.

»Reproduktion og familieskab var forbeholdt heteroseksuelle. Det ville nedbryde den heteroseksuelle familie, hvis homoer fik adgang til det, mente de«, fortæller Michael Nebeling.

Helge Adam: Far, far og børn er ikke lige så godt

Blandt andre lagde de konservatives Helge Adam Møller vægt på, at »det bedste er, at et barn får modspil fra både mand og kvinde«.

»Og det er altså lidt svært, hvis man bliver spurgt, hvordan man har det hjemme i familien, af sine små skoleveninder: Hvordan har I det hjemme hos jer, leger I nogensinde far, mor og børn? Nej, nej, vi leger far, far og børn. Det er ikke lige så godt«, sagde Helge Adam Møller i 2002.

Sideløbende blev homoseksualitet dog mere og mere anerkendt i store dele af samfundet, hvor bøsser i stigende grad blev opfattet som ligeværdige i familiesammenhæng. De levede i højere grad op til idealet om monogami, ønsket om en kernefamilie og lysten til at reproducere sig selv, fortæller Michael Nebeling.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden