Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Havnedødsfald: To ud af tre druknede har sprit i blodet

Alkohol spiller ind ved langt flere dødsfald i havne end ved strande og på havet. Organisationer skruer op for advarsler.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da en kvinde 11. maj i fjor faldt i vandet fra sin båd i lystbådehavnen i Nykøbing Falster, lykkedes det at bjærge hende, men hun døde senere på hospitalet. Her konstaterede man også, at hun var påvirket af alkohol.

Det er langtfra det eneste eksempel på, at det kan være livsfarligt at færdes i en havn, hvis man har drukket – også selv om ens båd bare ligger stille ved molen.

I 2012 var 8 ud af de 9, der druknede i havne, påvirket af spiritus, viser den årlige statistik fra TrygFonden og Statens Institut for Folkesundhed – der endnu ikke har en sikker årsopgørelse for 2013.

Det seneste tiår har gennemsnitlig to tredjedele af de danskere, der er druknet i havne, haft spiritus i blodet. Ser man på drukneulykker som helhed, er tallet blot hver fjerde.

Samtidig er antallet af drukneulykker i havne ikke faldet i samme takt som antallet af drukneulykker ved badning. I de seneste ti år har dødstallet gennemsnitlig ligget på omkring 10 om året.

Derfor har Søsportens Sikkerhedsråd i maj sendt materiale ud til havnene, der sætter fokus på problemet.

»Vi har heldigvis ikke så mange spritsejlere ude på vandet mere, men der er en tydelig risikoprofil for folk, der kommer hjem til båden i havnen fra en bytur eller en fest«, siger Sten Emborg, sekretariatsleder i Søsportens Sikkerhedsråd under Søfartsstyrelsen.

Materialet består af gode råd, som havnene kan sætte op på alt fra opslagstavler til toiletter. Det handler blandt andet om ikke at gå alene på havnen, især ikke i aften- og nattetimerne, og at bære redningsvest, hvis man alligevel er alene. Og: »Vær ekstra varsom, hvis du har drukket alkohol«.

Vil ikke moralisere mod hygge

Mange havne har oprustet på sikkerhedsmateriel, men det hjælper ikke, hvis der ikke er nogen til at kaste redningskransen, påpeger Steen Wintlev fra Dansk Sejlunion.

»Havne er en sort plet i ulykkesstatistikken. Og chancen for at blive reddet er meget lille, hvis man falder i vandet og slår sig bevidstløs i faldet, uden at nogen opdager det«, siger han.

De fleste dødsfald i havnene sker, når folk skal overnatte i havnen og kommer sent ned til båden. Et godt råd fra Dansk Sejlunion er derfor at få en kammerat til at holde øje med, at man når sikkert om bord.

»Den hjemmevante følelse i havnemiljøet giver mange en falsk tryghed – som i værste fald kan være fatal«, siger Steen Wintlev.

Han mener ikke, at det er nødvendigt at nævne alkoholproblematikken direkte.

»Vi vil ikke stille os op som de store moralister og sige, at man ikke må sidde og hygge sig. Og i øvrigt har mange af dem, der falder i vandet, ikke noget med sejlsport at gøre, men kommer bare forbi havnen, for eksempel på vej fra et værtshus«, siger Wintlev.

Den alkoholpåvirkede kvinde, der i maj 2013 faldt i Nykøbing Falster Havn fra sit skib, tilhører i øvrigt et mindretal i druknestatistikken. For også når det gælder havnedødsfald fylder mænd langt mest.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden