Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

militær. Nato’s hovedkvarter i Stettin skal styrkes med både mandskab og materiel, og Danmark kan meget vel blive en af leverandørerne.
Foto: FINN FRANDSEN (arkiv)

militær. Nato’s hovedkvarter i Stettin skal styrkes med både mandskab og materiel, og Danmark kan meget vel blive en af leverandørerne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark vil sende signal til Rusland

S og V bakker op om at sende militært signal til Rusland.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis nyt Nato-forslag bliver stemt igennem, kan flere danske soldater være på vej til Stettin i Polen. Og på Christiansborg er der politisk opbakning til forslaget fra både Venstre og Socialdemokraterne.

Nato’s hovedkvarter i Stettin skal styrkes med både mandskab og materiel, og Danmark kan meget vel blive en af leverandørerne. Sådan lyder et foreløbigt forslag fra Nato’s militære øverstkommanderende, general Philip Breedlove.

Det skal ske som reaktion på, at Rusland har gjort brug af militær magt til at nå politiske mål i Ukraine, lyder det fra Nato-kilder.

Risikoen for, at tiltaget om at sætte ekstra militær ind i Polen vil provokere Rusland yderligere, bliver en kernediskussion på Nato-topmødet i september, hvor stats- og regeringschefer skal diskutere, hvilke militære modtræk man skal gøre brug af for at matche Rusland.

Men risikoen for en provokation af Rusland afskrækker ikke Venstres forsvarspolitiske ordfører, Troels Lund Poulsen.

Frygten for Rusland

»Jeg synes, at det er et godt forslag. Danmark har tradition for at være tæt på Polen og de baltiske lande, og jeg vil ikke afvise et muligt dansk bidrag med soldater. I forhold til risikoen for at provokere Rusland er det russerne, der provokerer i øjeblikket, hvis nogen gør det. Det her er ikke oprustning, og der er ikke nogen, der ønsker en konflikt«, siger Troels Lund Poulsen.

Han får opbakning fra sin kollega Socialdemokraternes udenrigsordfører, John Dyrby Paulsen, som ligeledes mener, at det er nødvendigt at imødekomme Polen og landene i Baltikum.

»Jeg tror, vi har svært ved at sætte os ind i, hvor meget de frygter Rusland i de baltiske lande. Når jeg snakker med mine kollegaer derfra, er frygten nærmest til at tage og føle på«, siger han.

Militær trussel i nærområdet

John Dyrby Paulsen understreger, at situationen for de østliggende Nato-lande ikke er den samme som for Krim og Ukraine, og at det er mindre sandsynligt, at russerne vil forsøge sig med en offensiv der.

Alligevel synes han, det er vigtigt at sende et kraftigt signal til Rusland om, at Nato-landene står sammen og hjælper hinanden, hvis det skulle blive nødvendigt.

»Jeg synes, det er vigtigt, at man lytter til de Nato-lande, der grænser op til Rusland, og deres klare ønske er, at man gør noget fra Nato’s side. Hvis ikke vi sender det her signal, vil det med garanti blive opfattet som et tegn på svaghed af russerne«, siger han og forklarer, at tiltaget i Stettin kommer i naturlig forlængelse af de sanktioner, som EU allerede har indført.

Gentænkning af forsvaret

Siden Ruslands annektering af Krim er forholdet mellem Vesten og Rusland gradvist blevet værre.

Tidligere udenrigsminister for Venstre Uffe Ellemann-Jensen mener, at striden mellem stormagterne kræver en gentænkning af forsvaret.

»Hele vores forsvar bygger på antagelsen om, at der ikke vil være nogen trusler i nærområdet inden for en overskuelig fremtid. Den forudsætning eksisterer ikke længere. Derfor er vi nødt til at tænke nyt og til blandt andet at gøre sådan noget, som der lægges op til her«, siger han.

---------------------

Rettelse: En tidligere version kunne opfattes som om, at det er nyt, at Danmark vil sende soldater til Stettin. Men der har været danske officerer, siden det fælles dansk-tysk-polske korps blev oprettet i byen i 1999.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden