Misbrugseksperter: Loven mod hashkørsel rammer også uskyldige

To af landets førende misbrugseksperter kalder færdselslovens bestemmelser om hashkørsel for urimelig.

De mener, at det er et problem, at man kan blive straffet for at køre bil, selv om man ikke længere er påvirket af hashrygning. Hash kan nemlig måles i blodet, flere dage efter at rusen er klinget af.

»Loven bygger på en fejl og er ikke korrekt i sin beskrivelse af, hvordan og hvornår hash udskilles af kroppen. Det er ikke så enkelt, som det fremgår af loven«, siger speciallæge i psykiatri Henrik Rindom, som også er overlæge i Stofrådgivningen, der er et behandlingstilbud til unge under 18 år.

Lægefaglige grundlag holder ikke

Loven fra 2007 siger klart, at der ikke må være et målbart indhold af THC, det euforiserende stof i cannabis, i bilisters blod under kørsel, og en senere skærpelse af sanktionen har medført en ubetinget frakendelse af kørekortet i tre år samt en klækkelig bøde oveni.

Men alt tyder på, at THC kan spores i blodet i op til flere døgn efter, at det sidste hvæs er røget på en joint – og dermed længe efter, at rusen har fortaget sig, og på et tidspunkt, hvor bilisten efter alt at dømme ikke længere er til fare for trafiksikkerheden.

Det påpeger Sundhedsstyrelsens tidligere konsulent på misbrugsområdet Peter Ege.

»Det lægefaglige grundlag holder ikke. En hashrus er ude af blodet efter få timer, men i nogle tilfælde kan der stadig måles cannabis i blodet to døgn efter indtagelse, og det er folk jo ikke påvirket af. Derfor er man lidt på herrens mark med lovgivningen«, siger han.

15 nægter sig skyldige i hashkørsel

Kritikken af loven vil blive en central del af den første principielle retssag om hashkørsel, som tager sin begyndelse om få uger. Det sker, efter at dommeren ved et forberedende retsmøde i byretten forleden har tilladt advokat Knud Foldschack at inddrage udtalelser fra Retslægerådet, som viser, at THC kan måles i blodet, længe efter at man har røget hash.

Ifølge advokaten skaber udtalelserne usikkerhed om lovens præmisser. Han vil under sagen forsøge at påvise, at de faktisk underminerer det grundlag, som Folketingets politikere vedtog loven på, nemlig at THC er ude af blodet efter fire-fem timer, når hashrusen har lagt sig.

»Dermed fik politikerne jo sagt, at hvis der måles THC i blodet, er indtaget af cannabis også sket inden for de sidste fem timer, og det passer ikke med virkeligheden. Retsmedicinerne er simpelthen blevet klogere«, mener Knud Foldschack.

Det er imidlertid den antagelse, som 15 af advokatens klienter, der alle nægter sig skyldige i hashkørsel, er blevet tiltalt efter. De er blevet standset i en narkometertest og har efterfølgende fået målt et indhold af THC i blodet.

Sagerne står i øjeblikket i kø og venter på en afgørelse i den første sag af sin art her i landet, som advokaten har anlagt på vegne af sin klient, Per Christensen fra København.

Havde røget hash om onsdagen

Han blev standset af en politipatrulje søndag 10. marts 2013 og blev målt positiv i narkometertest og blodprøve.

Per Christensen forklarede i det forberedende retsmøde, at han senest havde røget cannabis den foregående onsdag, altså fire dage før, hvor han delte en joint sammen med to kammerater i Valbyparken i København.

Efterfølgende mistede Per Christensen sit arbejde, fordi han midlertidigt fik inddraget kørekortet. Bliver han dømt i byretten, vil han få frakendt kørekortet i tre år. Og en bøde.

»Domstolene skal nu tage stilling til, om jeg har ret i, at man i god tro skal kunne køre bil, selv om man har røget hash tre-fire dage før, man bliver taget, og uden at man er til fare for trafiksikkerheden«, siger Knud Foldschack.

Ofre for justitsmord

Ifølge advokaten er hans klienter fortrinsvis yngre lærlinge, faglærte og studerende. To af sagerne har medført, at de pågældende har mistet arbejdet på grund af frakendelsen af førerbeviset.

Derudover har advokaten haft ti sager fra tiltalte med bopæl i Jylland. Han mener, at lovgivningen har en utilsigtet social slagside, når mændene bliver ofre for det, han kalder en skævvridning i færdselsloven.

»Det kan ikke være en rimelig følge af loven, at yngre erhvervsduelige mænd bliver alvorligt ramt på deres livssituation. Det drejer sig om tusinder af mennesker, som overhovedet ikke er påvirket i deres evne til at føre bil, og jeg mener, at de bliver ofre for justitsmord, når de alligevel straffes«, siger advokaten.

1.573 sigtelser for narkokørsel

Narkometertesten blev i september 2013 udbredt til hele landet, og fra 1. december sidste år og frem til 31. marts 2014 er der sket 1.573 sigtelser for narkokørsel, oplyser Justitsministeriet.

Rigspolitiet har ingen opgørelse over, hvor mange af sigtelserne der er rejst på baggrund af narkometertesten.

Knud Foldschack vil også forsøge at påvise, at passiv rygning af cannabis kan føre til et strafbart indhold af THC i blodet. Ifølge konsulent Peter Ege indikerer flere udenlandske undersøgelser, at ophold eksempelvis i et mindre, lukket rum eller i en bil, hvor der bliver røget hash, kan føre til forhøjet indhold af THC i blodet, selv om man ikke selv har røget.

»Der skal en del til, men det er vist ved forsøg, at man ved passiv rygning kan opnå koncentrationer i blodet, som i Danmark kan føre til domfældelse«, siger han.

Knud Foldschack vil i øvrigt gøre gældende, at den nuværende hashbestemmelse i færdselslovgivningen udgør et brud med det såkaldte proportionalitetsprincip om, at en straf skal stå i forhold til den ugerning, som er begået.

»Hvis man ryger en joint, får man 2.000 kroner i bøde. Men hvis man kører bil flere døgn efter, at man har røget cannabis og er uden nedsat køreevne, bliver man fradømt kørekortet, og man har oven i købet også risiko for at miste sit arbejde. Det hænger slet ikke sammen. Politikerne risikerer, at folk mister respekten for lovgivningen«, siger advokaten.