ANGREB. Den jødiske skole har ud over rudeknusninger fået malet grafitti på murene, hvor gerningsmændene åbenlyst giver danske jøder medansvar for Israel-Gaza konflikten.
Foto: LINE ØRNES SØNDERGAARD

ANGREB. Den jødiske skole har ud over rudeknusninger fået malet grafitti på murene, hvor gerningsmændene åbenlyst giver danske jøder medansvar for Israel-Gaza konflikten.

Danmark

Jødehad vækker vrede på Københavns Rådhus

Det er helt galt, at vrede over mellemøstkonflikten får nogle til at angribe danskere med jødisk tro, mener politikere.

Danmark

Et antisemitisk angreb på en københavnsk skole ryster politikerne på rådhuset.

De tager i samlet front afstand fra hærværket mod en jødisk skole på Østerbro, som har fået ruder smadret og ifølge gerningsmændenes graffiti får skylden for konflikten mellem Israel og gaza.

»Hvis der er nogen, der ikke er skyld i den konflikt, er det små københavnske skolebørn«, lyder reaktionen fra Ninna Thomsen, der står i spidsen for SF i Københavns Borgerrepræsentation.

Samme toner lyder fra Dansk Folkepartis Carl Christian Ebbesen.

»Jeg er målløs og chokeret over, at vi har mennesker her i København, der har så stort et jødehad, at det skal gå ud over uskyldige mennesker. Krigen har intet med danske jøder at gøre. Men nogen synes, at det skal gå ud over uskyldige i København. Det viser, at vi i dén grad har en udfordring«.

LÆS MERE

Socialdemokraternes Lars Aslan fra Borgerrepræsentationen har været meget aktiv for at standse antisemitismen i hovedstaden.

»Det er dybt rystende. Der begynder at komme de tilstande, vi har set i vore nabolande med angreb på jødiske bygninger. Jeg er bekymret på de børns vegne«, siger han om angrebet på skolen.

Venstres Pia Allerslev omtaler hærværksangrebet på skolen med ordene: »Jeg får ondt i maven ved at tænke over, hvor skræmte de børn må være. At man kan opføre sig så tarveligt mod en skole, som intet har med den konflikt at gøre...«, siger hun.

»Det er folk, som forholder sig til en konflikt, der ligger langt væk fra Danmark og bringer den ind til et sted, hvor den ikke burde have sin gang. De forsøger at piske en konflikt op. Det er svært at trække uskyldige skolebørn ind i den konflikt og gøre dem ansvarlige, blot på grund af deres religion«, fortsætter hun.

Morten Kabell fra Enhedslisten beskriver angrebet på den jødiske skole som »helt forfærdeligt«.

»Det er dybt forkasteligt, at nogen finder på det her. Det hører ingen steder hjemme. Det er helt utilstedeligt, at det er rettet mod den jødiske befolkning«.

Gazagraffiti

Gerningsmændene knytter at dømme ud fra graffiti, efterladt på skolens mur, deres ødelæggelser sammen med situationen i Gaza.

»Ud over, at det er helt forfejlet at koble den tragiske situation i Mellemøsten og Israels ulovlige besættelse af Palæstina sammen med en befolkningsgruppe i København, hvis eneste særkende er, at de har en anden religion end flertallet, så synes jeg, at det er så forkert som det kan blive«, finder Kabell.

De konservatives Rasmus Jarlov var en af arrangørerne af sidste uges optog gennem Nørrebro i protest mod angreb mod jøder.

LÆS MERE

»Det er forfærdeligt og meget trist, at små børn skal konfronteres med så hadefulde handlinger på deres skole. Det viser endnu en gang, at jøderne er en meget udsat minoritet i øjeblikket, og at der er mennesker, som har vanskeligt ved at skelne mellem det, der foregår i Gaza, og folk, der har boet her i 400 år«, konkluderer han.

Enhedslistens Morten Kabell finder det naturligt, at imødegå jødehad via skolerne.

»Jeg ved ikke, hvad det er for idioter, der laver de ting her. Jeg synes, at det er afgørende, at vi som politikere står sammen og siger, at alle typer hadforbrydelser er uacceptable«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Serie af antisemitiske hændelser

Lars Aslan hæfter sig ved, at der hen over sommeren har været flere hændelser, hvor udfald mod mennesker med jødisk tro er kommet frem.

En københavnsk imam har i Berlin opfordret til drab på jøder. Der har været underskriftsindsamlinger mod DR-journalisten Martin Krasnik, der har jødisk afstamning, og som kritikerne mente var partisk, når han dækkede Gaza-konflikten. Ligeledes blev en pro-israelsk demonstration foran Christiansborgs Slotsplads mødt af moddemonstranter.

Jødiske skoler og institutioner har over sommeren frarådet deres børn at gå med davidsstjerner og andre jødiske symboler.

»Vi ved godt, at det foregår. Men vi kan ikke løse det alene, hvis ikke regeringen og Folketinget hjælper. Det skal være nu. Det er vigtigt, at det ikke bliver syltet. Hvad bliver det næste? At synagogen ryger? At en jøde bliver smadret?«, spørger Lars Aslan.

Gruppe fra Mellemøsten bag jødechikane

Løsningen er at tale åbent om problemerne, mener den socialdemokratiske borgerrepræsentant.

»Smid berøringsangsten væk. Det er vigtigt at italesætte, at det er en lille gruppe fra Mellemøsten, der har de holdninger. Selvfølgelig skal vi målrette en indsats mod dem«, fastslår han.

Foto: SØNDERGAARD LINE ØRNES

Rasmus Jarlov tilslutter sig synspunktet: »Mange politikere har været alt for passive og haft for travlt med at negligere de problemer, jøderne står over for og som andre minoriteter ikke står i«.

Indsats mod jødehad i skolerne efterlyses

Alle politikerne vil have, at politiet prioriterer angrebet på skolen og andre antisemitiske hændelser højt, og at der i skolerne gøres en indsats for at bekæmpe jødehadet i hovedstaden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi skal snakke i skolerne for at forebygge det her«, siger Ninna Thomsen.

»Det bedste, vi kan gøre, er at række hånden ud mod hinanden. Men der skal meget få idioter til at spolere gode relationer«, tilføjer hun.

Carl Christian Ebbesen vil have, at der reageres konsekvent mod gerningsmændene og den antisemitisme, der blev demonstreret ved hærværksaktionen.

»Det viser, at jødehadet har fået lov at udvikle sig. Hvis vi ikke får slået alvorligt ned på det, bliver grænsen skubbet og flyttet længere ud. Får vi ikke taget kraftigt afstand fra det i samfundet ender det med, at de folk, der har de holdninger, tror, at de kan fortsætte«

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce