Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forskere: Der er en »forsvindende lille effekt« ved at tjekke love for køn

Danmark bruger ligestillingsvurderinger af lovforslag for lidt og for dårligt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Folketinget tidligere på året vedtog en stor reform af erhvervsuddannelserne, blev lovforslaget ikke ligestillingsvurderet. Undervisningsministeriet vurderede, at loven i sig selv ikke gjorde forskel på kønnene, hvorfor der ikke var grund til en egentlig ligestillingsvurdering – og sådan konkluderer de fleste ministerier. I folketingssamlingen 2013/2014 er kun 25 lovforslag, svarende til cirka hvert ottende, blevet ligestillingsvurderet. Og det er en skam, mener flere ligestillingseksperter.

»Det undrer mig«, siger Inge Henningsen, kønsforsker fra Københavns Universitet. Hun peger på netop erhvervsskolereformen, hvor man indfører adgangskrav på mindst 2 i dansk og matematik, som et godt eksempel på lovgivning, der rammer kønnene forskelligt.

»Loven må forventes at få klart forskellige konsekvenser for piger og drenge. Da drenge i gennemsnit har dårligere karakterer end piger, må man regne med, at karakterkravet udelukker flere drenge end piger. 20 procent af dem, der de seneste år har gennemført en erhvervsuddannelse, opfylder ikke det nye karakterkrav. Burde man ikke i forbindelse med loven have undersøgt, hvordan de fordeler sig på drenge og piger?«, siger Inge Henningsen.

Hun peger på skatteområdet som et andet godt eksempel på, hvor ligestillingsvurderinger kunne gøre en forskel for lovgivningen.

»Skattelettelser virker forskelligt, alt efter om man hæver topskattegrænsen, eller man sænker topskatteprocenten. Hvis man hæver topskattegrænsen, er det noget, der næsten kommer mænd og kvinder lige meget til gode, men hvis man sænker topskatteprocenten, er det til fordel for de store indtægter – og så kommer næsten alle skattelettelser til at gå til mænd. Det er ikke kønsmæssigt ligegyldigt«, forklarer Inge Henningsen.

En ren duks på papiret

På papiret er Beskæftigelsesministeriet en ren duks, når det gælder ligestillingsvurderinger af lovforslag. Ministeriet står bag halvdelen af de ligestillingsvurderinger, der blev foretaget i 2013/2014. Men de fleste af ligestillingsvurderingerne er lakoniske konstateringer af, at forslaget er »kønsneutralt, idet der gives lige rettigheder til kvinder og mænd«. Og så nytter det ikke stort, at man har foretaget relativt mange ligestillingsvurderinger, siger Lise Rolandsen Agustin, lektor og ligestillingsforsker ved Aalborg Universitet.

»Der er en tanke om, at hvis forskellene eksisterer i forvejen, skal man ikke gøre yderligere. Men hvornår kan en ligestillingsvurdering så have betydning? Ligestillingsvurderinger skal netop tage højde for, at det rammer mænd og kvinder forskelligt. I dag har ligestillingsvurderingerne forsvindende lille effekt som redskab til at ændre på kønsforskelle og opnå ligestilling i praksis. Den måde, som ligestillingsvurderinger bliver lavet på nu, fungerer i de fleste tilfælde ikke«, siger Lise Rolandsen Agustin.

Ligestillingsvurderingerne er blevet indført for at give Folketinget og befolkningen en mulighed for at kende de kønsmæssige konsekvenser, inden de tager stilling til et lovforslag. Det er rent oplysende arbejde, som Folketinget ikke behøver at drage konsekvens af. Men som det er i dag, kommer ligestillingsvurderingerne ind meget sent i lovgivningsforløbet, hvor de fleste politiske prioriteringer er klappet af, og så har embedsværk og folkevalgte slet ikke mulighed for at drage nogen konsekvenser, forklarer Lise Rolandsen Agustin.

Kønskorrekt snerydning i Sverige

I andre tilfælde vælger lovgiverne blot at se bort fra de ligestillingsmæssige konsekvenser, siger Lise Rolandsen Agustin. Hun peger på kontanthjælpsreformen som et eksempel. Her er der foretaget en ligestillingsvurdering, som kigger på indførelsen af den gensidige forsørgerpligt. Ministeriets embedsmænd konstaterer i vurderingen, at reglen vil ramme flere kvinder end mænd, men at lovforslaget i sig selv er kønsneutralt, hvorfor der ikke er behov for »yderligere undersøgelser af ligestillingsmæssige konsekvenser«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ministeriet kunne sagtens gå skridtet videre og se på, om man skulle gøre noget ved, at kønnene rammes forskelligt af reformen. Man overvejer ikke, om lovforslaget kunne gøre noget ved de forskelle, der er på, hvordan mænd og kvinder rammes af loven«, siger Lise Rolandsen Agustin.

Sverige fremhæves ofte som et foregangsland, når det gælder ligestillingsvurderinger, og seniorforsker Inge Henningsen holder særligt af et enkelt eksempel fra nabolandet:

»Der var en svensk kommune, som satte sig for at undersøge vinterens snerydning. Man fandt ud af, at man først ryddede sne, der hvor mænd færdedes, og først bagefter der, hvor kvinder og børn færdedes. Sneen blev ryddet fra vejen op på fortovene. Men de lagde deres snerydning om, så man i højere grad ryddede først på fortove, der ledte til daginstitutioner«, siger Inge Henningsen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden