Foto: Jan Grarup
Danmark

Førstegangsfødende bliver stadig ældre

Aldrig har danske kvinder ventet så længe med det første barn.

Danmark

Kvinder vælger at få børn senere og senere i livet.

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget fra 28,8 til 29 år fra 2005 til 2006.

Det er den højeste gennemsnitsalder for førstegangsfødende, siden man for ti år siden begyndte at registrere alderen for førstegangsfødende.

Uddannelse og boligmarkedet afgørende Og der er flere årsager til, at kvinder vælger at udskyde familieplanerne.

»Der stilles stadig større krav til unge om at få en uddannelse, så de kan komme igang med at tjene penge. Derfor udskydes planerne om at stifte familier«, siger forsker Mogens Christoffersen fra Socialforskningsinstituttet.

Han peger desuden på, at også boligmarkedet har indrettet sig sådan, at det kræver to fuldtidsindkomster at købe en bolig, som er familieegnet. Derfor er det nødvendigt at vente til uddannelsen er overstået og begge har fået arbejde.

Praktiske forhold

Og det ér ofte de praktiske forhold, som afgør, hvornår kvinder vælger at få deres første barn, mener Mogens Christoffersen.

»Nogle unge fastholder, at de gerne vil vedblive at være singler, men det er ofte netop fordi omstændighederne ikke er til det«, siger han.

Opgørelsen viser desuden, at antallet af fødsler i 2006 var steget med 800 - en stigning på én procent - sammenlignet med året før. Således blev der født 65.647 børn sidste år.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden