Få de vigtigste historier direkte i din indbakkeLæs mere

hormonbehandling. Mange transkønnede drømmer om at komme i hormonbehandling, der på få måneder kan ændre deres fysiske og psykiske tilstand markant.
Foto: JANUS ENGEL

hormonbehandling. Mange transkønnede drømmer om at komme i hormonbehandling, der på få måneder kan ændre deres fysiske og psykiske tilstand markant.

Danmark

Transkønnede frygter lang vej til hormoner

Sundhedsstyrelsen vil have seks måneders udredning af transkønnede inden behandling. LGBT Damark og Sex&Samfund er bekymrede over forslaget.

Danmark

En krop med hårvækst, store muskler og dyb stemme kan være et fængsel, hvis man indeni føler sig som en kvinde.

Ligesom en kvindekrop kan føles som en hæmmende spændetrøje, hvis ens kønsidentitet er en fuldvoksen mands.

Mange transkønnede drømmer derfor om at komme i hormonbehandling, der på få måneder kan ændre deres fysiske og psykiske tilstand markant.

I dag kan det for transkønnede lade sig gøre at komme i behandling efter enkelte samtaler med en psykiater og en henvisning til en gynækolog, der vil udskrive testosteron eller østrogen.

Men den forholdsvis lette vej til hormoner skal være fortid, hvis det står til Sundhedsstyrelsen, der i et udkast til en ny vejledning præciserer, at det skal være mere omstændeligt at komme i betragtning til at få de receptpligtige præparater udskrevet.

Udredningsforløb er overflødigt

Ifølge Sundhedsstyrelsen skal en transkønnet fremover gennem et seksmåneders udredningsforløb hos et såkaldt 'multidisciplinært team', så fagpersoner kan vurdere, om de er klar til at få hormonbehandling. Men det er den helt forkerte vej at gå, mener Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, LGBT Danmark.

»At gøre det obligatorisk med et seksmåneders udredningsforløb inden hormonbehandling vil vi på det kraftigste fraråde. Det vil få alvorlige konsekvenser for transkønnede, for det påvirker både deres livskvalitet og psykiske trivsel at skulle vente på behandling, når de er klar til den«, siger talsperson Vibe Grevsen.

Det multidisciplinære team, Sundhedsstyrelsen lægger op til at gøre obligatorisk for alle at skulle observeres af, skal bestå af en gynækolog, en psykiater og en plastikkirurg. Men det vil ofte være ganske overflødigt, pointerer Vibe Grevsen.

»Mange ønsker hormonbehandling uden at ville have en kønsskifteoperation. Det mener vi, de skal have ret til uden en større udredning«.

Sex og Samfund: uacceptabelt at kræve karantæne

Også hos organisationen Sex og Samfund ser man med skepsis på Sundhedsstyrelsens udspil, som generalsekretær Bjarne B. Christensen kalder 'unuanceret, stift og kontrollerende’.

»Mange transkønnede, der vil i hormonbehandling, har gået meget længe med det ønske og er meget afklarede. De har brug for at komme i gang med en hormonbehandling hurtigst muligt, og der er det uacceptabelt at kræve en karantæneperiode på seks måneder, hvor de over for en psykiater skal bevise, at de lever som det modsatte køn af det, de er født som«, siger han.

Tyer til selvmedicinering

I dag er Rigshospitalets Sexologiske Klinik det eneste sted i landet, hvor der findes både plastikkirurger, gynækologer og psykiatere, der kan behandle transkønnede.

Maia er født som hankøn, men lever nu som kvinde. Hun har aldrig følt sig som de andre og kunne ikke være med på de andres drenges samtaler. Kilde: politiken.tv/ Janus Engell & Henrik Haupt

Der er i skrivende stund omkring otte måneders ventetid på at komme i behandling på klinikken, der er blevet kritiseret af blandt andre Amnesty International for at fokusere for meget på patienternes seksualitet og for at stille spørgsmålstegn ved deres transkønnethed frem for at hjælpe dem til den ønskede behandling.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»En del transkønnede oplever udredningsforløbet på Sexologisk Klinik som belastende, fordi de føler, de skal bevise, at det forholder sig, som de siger. Og det er en kendt sag, at en del transkønnede i stedet for at søge hjælp i sundhedssystemet derfor selv køber hormoner over nettet og medicinerer sig selv. Derfor er det vigtigt, at der er mulighed for at komme i hormonbehandling uden en omfattende udredning«, siger Bjarne B. Christensen.

Udelukker 'små grønne mænd'

Der er en håndfuld speciallæger i landet, der tager transkønnede i hormonbehandling uden om Sexologisk Klinik. En af dem er gynækolog Peter Bagger, der er fortørnet over Sundhedsstyrelsens ønske om øget kontrol med hormonbehandling.

Hos ham starter transkønnedes behandlingsforløb med en eller to samtaler hos en psykiater, der skal udelukke, at patienten »ser små grønne mænd«, som Peter Bagger udtrykker det.

Derefter udskriver han hormoner, som den transkønnede typisk fortsætter med at bruge resten af livet. Han finder det absurd, at Sundhedsstyrelsen vil gøre en observationstid på seks måneder obligatorisk.

»Det er et punkt i vejledningen, der skal kritiseres helt ned i helvede. Det er både diskriminerende og umyndiggørende for de transkønnede, der har brug for anerkendelse og ikke en masse spørgsmål og krav om at skulle bevise sin transkønnethed«, siger Peter Bagger, der siden 2002 har behandlet godt 170 transkønnede.

»Når en transkønnet klient springer ud, udviser vedkommende et stort mod og løber risikoen for at blive afvist. Så vores opgave som behandlere er at møde og acceptere klienten som transkønnet og derfor imødekomme klientens behov for behandling her og nu«.

Flere påskønner udredningsperioden

Hos Sexologisk Klinik vil professor og overlæge Annamaria Giraldi ikke kommentere vejledningens krav om grundige observationsperioder. Men hun pointerer, at alle behandlingsforløb på klinikken følger Sundhedsstyrelses retningslinjer og fortsat vil gøre det.

»Det er selvfølgelig et problem, hvis nogle er utilfredse med at skulle igennem et langt forløb, men vores oplevelse er, at der også er rigtig mange, der er meget glade for at gå hos os i en grundig udredning. Og vi har gjort vores forløb mere intensive for at imødekomme, at mange syntes, de skulle vente for lang tid med at komme i behandling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hos Sex og Samfund mener Bjarne B. Christensen at kravet om en grundig observationsperiode i stedet skal gøres til et krav om maksimum seks måneders ventetid, før en transkønnet kan få udskrevet hormoner.

»I stedet for at stramme lovgivningen synes vi, man skal bløde op. Og her mener vi, at en behandlingsgaranti på seks måneder vil være rimeligt at tilbyde transkønnede«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce