0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Maia får østrogen: Hormonerne er det bedste, der er sket i mit liv

26-årige Maia Linnet har levet et år som kvinde. De seneste fem måneder har hun tage østrogen, som har gjort hendes liv markant lysere og lettere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Maia er født som hankøn, men lever nu som kvinde. Hun har aldrig følt sig som de andre og kunne ikke være med på de andres drenges samtaler. Kilde: politiken.tv/ Janus Engell & Henrik Haupt

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Maia Linnet er høj og slank. Hendes lyse hår vajer i vinden, så et par små, skinnende blomsterøreringe kommer frem, da hun åbner døren til cafeen, hvor jeg venter. Smilet er genert, håndtrykket fast, øjnene selvsikre.

»Hej, undskyld, jeg kommer for sent, min kæde faldt af cyklen, og jeg kunne ikke få den på igen«, siger hun.

Vi sætter os over for hinanden. To unge kvinder, der konverserer løst om vejret, de bakkede cykelstier i Aarhus og den caffe latte, vi er ved at bestille. Egentlig ret ens i mørke jeans, sorte sneakers og diskret makeup. Men med en afgørende forskel.

For hvor min kvindelighed er kommet af sig selv, er Maia Linnets feminine træk nogle, hun har måttet kæmpe for. Hun er født som dreng og har nu levet som kvinde i et år.

Østrogenplasteret

De seneste fem måneder med et østrogenplaster på det ene lår, der har gjort en altafgørende forskel for hende.

»Det føles simpelthen så supergodt. Jeg vil gå så langt som til at sige, at hormonerne er det bedste, der er sket for mig i mit liv«, siger Maia Linnet.

Hun smiler. Hendes stemme er blid og behersket. Det er umuligt at høre, at hun har sunget bas i et kirkekor, da hun var teenager.

Billedet på hendes telefon fra før hormonbehandlingen taler tydeligt. Ansigtet er blevet markant rundere, håret kraftigere, huden glattere, og hun er begyndt at få små, ømme bryster, fortæller hun mig.

Men de største forandringer er sket på steder, der ikke kan ses.

»Før jeg fik hormoner, var min verden en grå tåge. Jeg havde stort set ingen følelsesmæssige udsving, det hele var bare et konstant lavpunkt af ingenting. Nu føler jeg alting stærkt og meget mere nuanceret. Det er, som om hormonerne har åbnet mig op mentalt«.

Følelsen af at være forkert

Maia Linnet slår blikket ned. Hendes gyldne øjenskygge sidder perfekt over de lange, sorte øjenvipper. Hun vrider hænderne let. En stribe lyse ar på hendes venstre underarm afslører en svær tid fra før, hun kom i behandling.

»Jeg var deprimeret ad flere omgange. Jeg følte ikke, jeg passede ind nogen steder, for jeg skulle hele tiden bruge energi på at skjule, hvem jeg i virkeligheden var«, siger Maia Linnet, der altid har følt sig anderledes end de andre børn i Vejle, hvor hun voksede op, uden at kunne begribe hvorfor.

Da hun blev 18 år, fandt hun ud af, at der var noget, der hed transkønnethed. Hun opsøgte en psykolog, der kiggede undrende på hende og derefter meldte pas.

»Han anede ikke, hvad det var, og jeg gik derfra med en følelse af at være helt forkert. De næste mange år havde jeg ikke mod på at henvende mig nogen steder for at komme i behandling«, fortæller den unge kvinde, der i dag er halvvejs igennem psykologistudiet på Aarhus Universitet.

Brug for støtte, ikke observation

For et år siden begyndte hun at se en psykolog og en sexolog med særlig erfaring med transkønnede for at få sat system i sine mange tanker om at være fanget i en forkert krop.

Efter en håndfuld samtaler, hvor hun følte sig opmuntret, forstået og ikke mindst anerkendt som transkønnet, besluttede hun at starte i østrogenbehandling. Hun har fulgt debatten om Sundhedsstyrelsens nye vejledning til behandling af transkønnede i det danske sundhedsvæsen med interesse.

Hun mener ligesom LGBT Danmark og Sex & Samfund, at de seks måneders observationstid inden hormonbehandling, som vejledningen lægger op til, er alt for lang tid.

»Når man kommer til et punkt, hvor man henvender sig for at starte en transition, er man klar. Så kan det ikke gå for hurtigt med at komme i gang med behandlingen. Og der har man brug for at blive støttet, ikke observeret og vurderet i forhold til om man nu er en 'rigtig' kvinde eller en 'rigtig' mand«.

Hormoner er ikke farlige

Gynækolog Peter Bagger har behandlet 170 transkønnede, siden han fik sin praksis i 2002. Han bakker fuldt op om Maia Linnets betragtninger. Og understreger, at Sundhedsstyrelsens argumenter om, at hormonbehandling kan give varige men for patienterne er overdrevne.

»Vi betragter ikke hormoner som farlige. De blivende konsekvenser er minimale de første måneder, så man har rig lejlighed til at ombestemme sig 17 gange, hvis det er den forkerte beslutning«, siger gynækologen, der samtidig fortæller, at langt de fleste af hans patienter får et stort udbytte af hormonerne både fysisk og psykisk.

»Mange får det så godt med sig selv og deres kroppe, at hormonerne er alt rigeligt for dem«, siger Peter Bagger.

Hvor kønnet sidder

Sådan har Maia Linnet det også. Før hun startede i østrogenbehandling, var hun overbevist om, at h