Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forsøg. I et nyt initiativ vil regeringen smide milliarder i ghettoerne for at gøre dem mere attraktive for ressourcestærke familier. Bl.a skal der sættes hårdere ind mod kriminelle bander.
Foto: Peter Klint

Forsøg. I et nyt initiativ vil regeringen smide milliarder i ghettoerne for at gøre dem mere attraktive for ressourcestærke familier. Bl.a skal der sættes hårdere ind mod kriminelle bander.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen vil skabe tryghed i ghettoer

Kriminaliteten falder, og ressourcestærke flytter ind, men mange beboere er stadig utrygge i landets udsatte boligområder.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere er i arbejde, og færre begår forbrydelser. Alligevel lever frygten fortsat i landets mest udsatte boligområder.

Smadrede gadelygter, slidte bygninger, graffitimalede mure og kriminelle bander skaber utryghed og giver næring til et dårligt ry i omverdenen.

Boligminister Carsten Hansen (S) har samlet erfaringer som disse sammen på en rundtur i den almene boligsektor og vil nu målrette milliarder til at forbedre trygheden for beboerne.

Det fremgår af et oplæg, som regeringen kommer med forud for forhandlinger om midler til den almene sektor i den kommende uge.

»Vores indtryk er, at rigtig mange gode initiativer er i gang i de udsatte områder. Alligevel kommer man ud for, at en lille, hård gruppe af unge chikanerer mange andre. Derfor er tryghed et af hovedområderne for os«, siger Carsten Hansen.

Trygheden vil ministeren skabe med penge fra den såkaldte Landsbyggefond. Fonden råder over en større pose penge, som afdelinger i den almene boligsektor løbende indbetaler til.

På onsdag indleder regeringen forhandlinger om, hvordan fondens penge skal bruges i de kommende år. Carsten Hansen løfter dog allerede nu sløret for, hvad regeringens udspil bliver:

16 milliarder kroner skal fra 2017 til 2020 gå til renovering. Det betyder blandt andet flere sammenlægninger af små lejligheder, så man får større boliger, der kan appellere til ressourcestærke tilflyttere.

Derudover vil regeringen målrette penge til infrastruktur og nedrivninger, og fra 2015 til 2018 skal 1,9 milliarder kroner gå til en boligsocial indsats, som boligministeren blandt andet vil bruge til at bryde social arv og skabe tryghed.

Ser man på de nuværende rammer for Landsbyggefondens midler, adskiller beløb og overskrifter i udspillet sig ikke voldsomt. Det nye er dog, at tryghed skal være et overordnet mål, påpeger Carsten Hansen. Det er der brug for, mener han.

20 unge chikanere flere tusinde

Trods fremskridt mange steder er der fortsat bilafbrændinger, skudepisoder, hærværk og trusler i nogle af de områder, som regeringen fra i år er begyndt at kalde ’socialt udsatte boligområder’ i stedet for ’ghettoer’. Blandt eksemplerne er det almene boligbyggeri i Askerød i Greve syd for København, som sidste år havnede i toppen af Rigspolitiets liste over landets mest utrygge nabolag.

»Personlig er jeg træt af, at blot 20 unge kan chikanere flere tusinde mennesker i Askerød. Der er det afgørende med en skarp ledelse, der skal gribe lynhurtigt ind«, siger Carsten Hansen.

På sin rundtur til de udsatte områder har det mest udbredte ønske fra beboere og frivillige været, at der skal sættes konsekvent ind over for de unge, der træder over lovens grænser. Det skal blandt andet ske med beredskabsplaner for, hvad der sker i akutte situationer.

En god idé, mener Palle Adamsen, formand i Boligselskabernes Landsforening.

»For fem-seks år siden slog det aldrig fejl, at der her i efterårsferieugen var bål og brand i de samme kvarterer, fordi de unge var hjemme og havde tiden til det. Det ser vi overhovedet ikke nu. Men når sådanne situationer opstår, er det en stor fordel, hvis der er en plan for, hvem der gør hvad«, siger Palle Adamsen.

For at skabe tryghed vil ministeren først og fremmest modvirke, at områdernes unge overhovedet havner i de kriminelle bander. Det skal ske ved bedre koordinering mellem politi, kommuner, beboere, gadeplanarbejdere og frivillige organisationer.

Derudover skal man fortsætte og udbrede lektiecafeer, sportsklubber og såkaldte lommepengeprojekter, hvor unge beboere laver mad til beboerhuset eller rengør fællesarealerne. Ressourcesvage forældre skal hjælpes, og der skal laves om på fællesområder, som virker mørke og uhyggelige.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ingen effekt, ingen penge

Det bliver dog afgørende, at man efter kort tid kan se, at projekterne virker. Ministeren vil for første gang indføre, at projekter skal have trukket pengene efter første år, hvis de ikke virker efter hensigten. Ser Landsbyggefonden ikke tilstrækkelig fremdrift efter første år, stopper udbetalingerne.

»Vi har set mange gode projekter, som ikke hænger sammen på tværs, når de kommer i gang«, siger Carsten Hansen.

Det er nye toner for sådanne puljer, vurderer socialforsker Gunvor Christensen fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

»Vi ved, der er store udfordringer i at få kommunerne til at indgå i arbejdet med de boligsociale områder. Det er bekymrende, at det er nødvendigt at svinge pisken for at få effektiviseret arbejdet på det her område«, siger Gunvor Christensen.

Hun er i gang med at evaluere den hidtidige boligsociale indsats via Landsbyggefondens midler og glæder sig over, at regeringen lægger op til at videreføre indsatsen. Men hun havde hellere set, at regeringen var gået andre veje for at effektivere indsatsen.

»Man kunne lave forsøgsprojekter med boligsociale aktiviteter for at se, hvad der virker og hvorfor. Det ville for alvor rykke«, siger Gunvor Christensen.

Hendes forskning viser, at den boligsociale indsats virker – flere i et område kommer i uddannelse og arbejde, når der er boligsociale projekter i gang. Men man ved endnu ikke, hvad der virker bedst på hvilke områder.

Forskeren deler ministerens oplevelse af, at selv små grupper af hårde kriminelle fortsat skaber store problemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men spørgsmålet er, om den boligsociale indsats overhovedet kan dæmme op for de her mennesker. Vi taler her om benhårde kriminelle unge, som rekrutterer deres mindre brødre. Det kan blive meget svært at gøre noget ved, inden pengene bliver taget fra projektet efter et år«, siger Gunvor Christensen.

Boligselskabernes Landsforening er enig i, at den boligsociale indsats næppe kan sætte grænser for de kriminelle.

»Det er politiarbejde, som vi ikke har kompetencerne til i boligselskaberne. Men vi kan helt sikkert forbedre indsatsen ved bedre samarbejde med politiet, hvor vi deler vores viden mere om, hvad vi ser og hører«, siger Palle Adamsen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden