Millioner af skattekroner fra EU, der skulle være gået til at støtte danske landmænds indkomster, havner i stedet i den danske statskasse og hos kommuner landet over.
Politiken har de seneste dage beskrevet, hvordan en lang række private virksomheder, der intet har med landbrug at gøre, udnytter et hul i reglerne og snupper en bid af landbrugsstøtten. Men en gennemgang af listen over de 50.000 danske modtagere viser, at hullet også udnyttes af offentlige instanser.
26 kommuner, 2 regioner samt statslige styrelser som Kystdirektoratet og Skov- og Naturstyrelsen var sidste år blandt landets største modtagere af støtte fra den såkaldte enkeltbetalingsordning, som er den største post på EU’s budget.
»Det er ganske enkelt skævt i forhold til den oprindelige tankegang bag støtten« siger Danmarks tidligere landbrugskommissær i EU Mariann Fischer Boel.
Hovedformålet med enkeltbetalingsordningen er at »at sikre en større stabilitet i landbrugernes indkomst«, og ifølge EU-kommissionen skal pengene »udelukkende anvendes til at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard«.
Lektor og studieleder fra EU-studies på Roskilde Universitet Kennet Lynggaard siger: »Det har aldrig været meningen, at offentlige instanser som kommuner og styrelser skulle have del i landbrugsstøtten«.
Fængsler på støtten
Alligevel kan kommuner og statslige styrelser helt lovligt suge støttemidlerne til sig. Reglerne siger nemlig, at så længe man ejer en stribe land og besidder de nødvendige betalingsrettigheder – og i øvrigt overholder en række krav til pasningen af området – kan man få støtte. Samlet får den danske stat næsten 10 millioner kroner og er dermed suverænt den største danske modtager af landbrugsstøtte fra EU. Nummer to – en af landets største landbrugsvirksomheder, Bregentved Gods – får 6 millioner kroner.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her