0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Et år efter angrebet på Irak: En tvivlsom krig

Hvad har vi lært? I marts 2004 beskrev Politiken i denne artikel, hvordan tvivlen i Danmark blev det første offer, da George W. Bush i 2003 besluttede at fjerne Saddam Hussein, og den danske regering valgte at gå med i Irak-krigen.

FOR ABONNENTER

Officielt var tvivlen væk.

Fredag 14. marts 2003 om aftenen var tidspunktet, da tre ministre under et møde på statsministerens kontor kiggede hinanden dybt i øjnene og traf den mest vidtrækkende udenrigspolitiske beslutning i 50 år. At sende danske soldater i krig. Uden klart mandat fra FN. Og med udsigt til at bryde med en historisk tradition for brede flertal i Folketinget, når danske soldater sendes i kamp.

Det var aldrig sket før. Men med beslutningen om at gå med i krigen mod den irakiske diktator Saddam Hussein lagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) måneders uenighed i FN og på Christiansborg bag sig.

Krigsargumenterne havde bølget frem og tilbage. Nu var det enten-eller. USA's præsident, George W. Bush, havde vendt timeglasset, og de sidste korn var ved at løbe ud. Er vi med, eller er vi ikke med, måtte de tre danske ministre spørge sig selv.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden